"altid" poems - Hello Poetry

***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****

0

Jan 24, 2015

Jan 24, 2015 at 10:55 AM UTC

ordomkasteren

*****

***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****

1

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

0

Jan 13, 2015

Jan 13, 2015 at 5:11 PM UTC

anonymvg

Virus

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

25

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC

emilie-s-jensen

gatsby og daisy

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

17

mine favoritpersoner har altid været dem med sand mellem tæerne og bølger i tankerne (for ikke at glemme salten på deres læber) jeg synker al skylden for disse ting - bliver kvalt ligesom vandmelonfrøene man ikke måtte sluge som mor altid sagde disse frø voksede til planter der aldrig visnede jeg har gemt kys som valuta og skyld er bare frø og kys er bare læber men hvad er valutakursen på hukommelsen

0

Jul 8, 2017

Jul 8, 2017 at 5:48 AM UTC

lauraamstutz

og kys er bare læber

mine favoritpersoner har altid været dem med sand mellem tæerne og bølger i tankerne (for ikke at glemme salten på deres læber) jeg synker al skylden for disse ting - bliver kvalt ligesom vandmelonfrøene man ikke måtte sluge som mor altid sagde disse frø voksede til planter der aldrig visnede jeg har gemt kys som valuta og skyld er bare frø og kys er bare læber men hvad er valutakursen på hukommelsen

15

Undskyld undskyld at jeg ikke var der undskyld at jeg var væk tilgiv mig, for jeg har syndet men synd er nu så let undskyld at jeg ikke kunne undskyld at jeg ikke ville tilgiv mig for at jeg aldrig turde forsvare dig men jeg har altid været den stille undskyld at du skulle være den stærke undskyld at jeg har været en last tilgiv mig for mine fejl jeg troede aldrig der var plads til mig undskyld Emilie kan du tilgive mig?

0

Dec 19, 2014

Dec 19, 2014 at 4:36 PM UTC

jane-deer

Undskyld Emilie

Undskyld undskyld at jeg ikke var der undskyld at jeg var væk tilgiv mig, for jeg har syndet men synd er nu så let undskyld at jeg ikke kunne undskyld at jeg ikke ville tilgiv mig for at jeg aldrig turde forsvare dig men jeg har altid været den stille undskyld at du skulle være den stærke undskyld at jeg har været en last tilgiv mig for mine fejl jeg troede aldrig der var plads til mig undskyld Emilie kan du tilgive mig?

16

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.

0

Nov 1, 2014

Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC

FrederikBartho

endnu 1 MODERNE Produkt

den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.

33

Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?

0

Dec 29, 2015

Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC

holkenfeldt

Nogle gange savner jeg dig stadigvæk

Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?

18

hvordan får jeg dig til at forstå at noget kærlighed virkelig varer evigt når din far forlod familien dengang du var 9 og din mor nu skal skilles fra sin tredje mand og ham din kollega fra brugsen fandt en anden kollega fra brugsen selvom det var dig der altid tog hans vagter og din venindes venindes veninde fortæller historier om undtagelser og regler og engangsknald hvad med engangsforelskelser der bliver til evighedsforhold og hvis nu jeg tror nok på os nok for os begge to så lov mig at du lytter når jeg fortæller om dine øjne og hvorfor jeg ikke vil ses på af andre

0

Sep 21, 2014

Sep 21, 2014 at 12:12 PM UTC

nikoline

kærl(ev)ighed ved første blik

hvordan får jeg dig til at forstå at noget kærlighed virkelig varer evigt når din far forlod familien dengang du var 9 og din mor nu skal skilles fra sin tredje mand og ham din kollega fra brugsen fandt en anden kollega fra brugsen selvom det var dig der altid tog hans vagter og din venindes venindes veninde fortæller historier om undtagelser og regler og engangsknald hvad med engangsforelskelser der bliver til evighedsforhold og hvis nu jeg tror nok på os nok for os begge to så lov mig at du lytter når jeg fortæller om dine øjne og hvorfor jeg ikke vil ses på af andre

23

Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b

0

Jun 15, 2014

Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC

FrederikBartho

Engel af natten

Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b

15

Måske er jeg blevet for god til at elske folk der ikke elsker igen. Dig. Det er altid dig jeg skriver om og kysser i min fantasi. Du er **** art, og sådan et drag at se. Jeg har ikke længere energi til at savne dig. Din verdensfjerne tilstedeværelse har åbent min mavesæk i skrigende sår. Jeg kan umuligt sige nej, når dine læber presser på, men mit hjerte er væk. Jeg vil ikke mærke din hånds kærtegn eller de ivrige kys på min hals. Jeg vil være alene. Så lad mig lære at leve, lad mig synke dybt. Dybere. Mærke bunden og skrabe den i desperation. Lad mine lunger oversvømme i det iskolde vand, uden at trøste mig. For jeg vil ånde igen. Jeg vil skrige skyerne ned fra himlen og lade mig begraves i dem. Lad mine isblå negle være blå, lad mig skrige hjertet ud i tusinde stykker, for jeg kan ikke bløde mere. Solen smelter. Plastik. Når jeg kigger på himlen ser jeg dig, og tænker på om vi forsvinder sammen med den. Men der er ikke noget vi. Evigheden skal være uden dig.

0

Jan 10, 2015

Jan 10, 2015 at 10:59 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Dig

Måske er jeg blevet for god til at elske folk der ikke elsker igen. Dig. Det er altid dig jeg skriver om og kysser i min fantasi. Du er **** art, og sådan et drag at se. Jeg har ikke længere energi til at savne dig. Din verdensfjerne tilstedeværelse har åbent min mavesæk i skrigende sår. Jeg kan umuligt sige nej, når dine læber presser på, men mit hjerte er væk. Jeg vil ikke mærke din hånds kærtegn eller de ivrige kys på min hals. Jeg vil være alene. Så lad mig lære at leve, lad mig synke dybt. Dybere. Mærke bunden og skrabe den i desperation. Lad mine lunger oversvømme i det iskolde vand, uden at trøste mig. For jeg vil ånde igen. Jeg vil skrige skyerne ned fra himlen og lade mig begraves i dem. Lad mine isblå negle være blå, lad mig skrige hjertet ud i tusinde stykker, for jeg kan ikke bløde mere. Solen smelter. Plastik. Når jeg kigger på himlen ser jeg dig, og tænker på om vi forsvinder sammen med den. Men der er ikke noget vi. Evigheden skal være uden dig.

26

Nætter jeg faldt i søvn til blide toner i en salig strøm af længselsfuld lyrik citeret af stemmer i takt med dit hjertes **** bag brystkassen ved min kind Mens drømmende melodier faldt ind i rytmen fra dit rolige åndedrag og den stille efterklang af lyden fra tabte toner for altid at minde mig om dig

0

Apr 2, 2015

Apr 2, 2015 at 7:16 PM UTC

helene-josephine

Tabte toner (da)

Nætter jeg faldt i søvn til blide toner i en salig strøm af længselsfuld lyrik citeret af stemmer i takt med dit hjertes **** bag brystkassen ved min kind Mens drømmende melodier faldt ind i rytmen fra dit rolige åndedrag og den stille efterklang af lyden fra tabte toner for altid at minde mig om dig

10

jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig

0

Sep 17, 2014

Sep 17, 2014 at 3:13 PM UTC

emilie-s-jensen

kan du mærke mig

jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig

35

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

marolle

Landsbypigen

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

43

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

0

Apr 9, 2014

Apr 9, 2014 at 7:34 AM UTC

be-my-metaphor

*** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld.

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

22

Altid vil jeg længes efter i går, for nu Kvæles jeg i kærlighedens mønstre og i strandens liderlighed. Havspermen, klatrer op af klitterne, i klitterne Tegner ringe i musklerne. En ukendt mængder af mønstrede kjoler En forsvunden lyst og begær. Her skal vi drikke hvidvin og spise jordbær siger vi. Her skal vi smile og le på ny siger i. Men her skal de ende her skal de dø. Så jeg længes efter i går.

0

Mar 22, 2015

Mar 22, 2015 at 11:47 AM UTC

holkenfeldt

Altid vil jeg længes

Altid vil jeg længes efter i går, for nu Kvæles jeg i kærlighedens mønstre og i strandens liderlighed. Havspermen, klatrer op af klitterne, i klitterne Tegner ringe i musklerne. En ukendt mængder af mønstrede kjoler En forsvunden lyst og begær. Her skal vi drikke hvidvin og spise jordbær siger vi. Her skal vi smile og le på ny siger i. Men her skal de ende her skal de dø. Så jeg længes efter i går.

10

De spørger om alle mine digte er om dig? Jeg svare altid nej, men det er de måske lidt alligevel... Men mest om mig selv, mest om mig selv dengang jeg var med dig. Mest om mig og mig selv og om dig og om hvordan du gjorde mig kantet og skarp. Handler det om ham? Hvem ham, svare jeg? De griner, for de ved godt at jeg ved hvad de mener. De mener ham der bringer mine tanker i kog, ham der udkogte og udkørte og dæmpede mig, og dampede ud over alles forventninger, for bare at få en dråbe accept på sig. Ham der ikke tror han er god nok, men god nok til at fortælle at andre er gode nok, når han har brug for at få af vide at han god nok, og flot nok og høj nok, og....Ja. Det er nok ham, og hvad så, hvis det passer mig at skrive om en spasser, der har kastet mig, ind og ud af hjertekar, ind i en blindgyde, af blinde svar? De spørger om alle mine digte er om dig? Nej men det er dette digt, SVARE JEG.

0

Aug 6, 2019

Aug 6, 2019 at 5:52 PM UTC

HazelLamb

(BLINKE SMILEY)

De spørger om alle mine digte er om dig? Jeg svare altid nej, men det er de måske lidt alligevel... Men mest om mig selv, mest om mig selv dengang jeg var med dig. Mest om mig og mig selv og om dig og om hvordan du gjorde mig kantet og skarp. Handler det om ham? Hvem ham, svare jeg? De griner, for de ved godt at jeg ved hvad de mener. De mener ham der bringer mine tanker i kog, ham der udkogte og udkørte og dæmpede mig, og dampede ud over alles forventninger, for bare at få en dråbe accept på sig. Ham der ikke tror han er god nok, men god nok til at fortælle at andre er gode nok, når han har brug for at få af vide at han god nok, og flot nok og høj nok, og....Ja. Det er nok ham, og hvad så, hvis det passer mig at skrive om en spasser, der har kastet mig, ind og ud af hjertekar, ind i en blindgyde, af blinde svar? De spørger om alle mine digte er om dig? Nej men det er dette digt, SVARE JEG.

6