"allesammen" poems
angstens afgrund er
meget dyb
og jeg har forvandlet mig til
et af de mennesker der altid
sidder i vindueskarmen
og ser verden suse forbi
mens jeg blot bliver siddende
i frygt for at de tynde stankelben
skal vakle og vælte
blandt fremmede og aldrig blive set
af nogen eller noget
din tid går
min står stille
jeg har prøvet at skifte mit blod
ud med tør hvidvin og jeg har prøvet
at samle spyttet i min mund og lade
det sive ud af mundvigen og ned i mit skød
men det eneste der kommer ud er
små lodne edderkopper
der får det til at klø og kradse
over hele kroppen
mens små minder af glas
flyver om min krop og
sætter sig som små blødende
sår der aldrig bliver til ar
og jeg bliver siddende i min vindueskarm
for jeg ved at mine tynde stankelben
vil vakle og vælte
og gulvet vil brase sammen under mig
de siger allesammen jeg skal vågne op
...men angstens afgrund er dyb
så jeg bliver siddende her i min vindueskarm
mens din tid går og min står stille
Apr 16, 2015
Apr 16, 2015 at 3:30 PM UTC
jeg gik hen til det sted hvor man bli -
ver lyttet til og forstået og jeg sagde
“jeg vil gerne være et accepteret led i
samfundet” og de så allesammen på
mig og lidt på hinanden og så grinte
de og klappede mig på hovedet og
de gav mig en slikkepind “kom tilba-
ge når du er lidt ældre og forstår
hvad du siger” sagde de og så gik jeg
ud med min slikkepind i hånden og
tænkte på om de overhovedet forstod
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 5:07 PM UTC