Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Anna Aug 2015
minimalistisk og abstrakt,
hengivelse og begær
skønhed og elskov

og jeg ved stadig ikke,
om det jeg beskriver her
er et kunstværk
eller synet af dig
Kristina Jul 2015
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder.
Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had.
Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift
hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom.

Først ubehagen,
så oppustet smerte der brister som en ballon
og brændsel med selvantændelige kræfter.
Den springer og opkast omsluger horisonten
af mennesker,
klipper,
udviskede farver.

Ujævne striber af rød er udfyldte billeder
der drypper en anelse ro på mine øjne,
det leder
det fører
ind gennem nervebanens flod.

To mørke eller fire
i hvert fald én
gør døsig
gør modig
gør opgivenhed
udholdenhed.

De dage der kommer er vel taget imod
i skrigen og styrke og tomhedens sod.

Selskrevne ord fordamper salt.
Efterladt,
afsluttet,
genfortalt
i latterlige evig kedsomhed
der udfylder fyldte *** af bevidsthed
hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv.
Usammenhængende lort skaber lyrik
gør intet som helst
og findes for ingenting.

Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk
en udhugget skulptur.
Stærke farver vender tilbage i kindrødt
gennem abstrakt maleri
og så rammer svien af blomster og fryd
på eksperimenter af målrettet kunst.

Skammende lys i hvid og i sort.
Nøgterne syner synes skarpe for blikket
og lukker en port.
Brosten for brosten lægges på ny
og en fejl af en vej af smil og meditativ.
ungdomspoet Oct 2014
høje og lange som halsen på giraffer
tynde som et skellets silhuet
perfekte som den første dreng du forelsker dig i
falske som den første dreng der knuser dit hjerte
smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk
selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld

*min mor betragter mig:
mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad
og siger, "jammen Rebekka
du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up"
jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige
jeg er jo hendes eget lille kunstværk
jeg tror ikke på hende
hvorfor gør jeg egentlig ikke det?
- om den kvinde jeg beundre mest
- om samfundet og idealer
- om mig
uhåndgribeligt, fragmenteret
    forvirret
mudret
   tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note
opmærksomhedskrævende intethed
larmende stilhed

sukkende sindstilstand
jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år
tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt
     struktureret tilintetgørelse
frakoblet virkelighed
rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden
udslukt, for nu
vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer
nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber

verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET
menneskelig fejhed, menneskelig fejl
terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up

EN UGES PAUSE
som mininum
   hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele
ikke endnu
er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget
det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang
sælsomt
livet er som en sky
flyvende, himmelen er ikke blå
   virkelighedschok
jeg er! jeg er! du er! vi er!
min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne
vestlig, menneskelig kropslighed

skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer

virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende
en bizar periode, nogen kalder den '2.g'
mine digtes fokus
er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret
jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry)
at separere handlingen fra den, der handler
mennesket, uspejlet i sine handlinger
handlingen, uafhængigt at menneskelig magt
at prøve at være over det hele går simpelthen ikke
nogen må stoppe mig
stop mig!
stop samfundet!
stop jordkloden!
stop Tiden!
      det stolte og det sårbare
det kan godt være at der på den ene eller anden måde er opstået en sammenhæng og en kausalitet i dette: det er skam ikke med vilje! trust me! mine tanker er en grødmasse! : )
Jeg er en idé, skaberen af spillets regler
jeg er, hvad du tænker, i det billede du maler

mening formes med værktøj abstrakt som farverne
til evig tid hos bjergene og hos larverne

jeg er ikke vandet, men bølgen derpå
spejlende kommer fornemmelsen af, hvad vi aldrig vil nå

hvordan kan ikke vides, hvorfor skal ikke kendes
hvad der er at finde, skal søges i hans og i hendes

forsæt omend en vej er af tvivlen og latteren
for i dette taler jeg igennem forfatteren
eksistensiel forsømthed
fordømt, for tømt for ting
et hvidt ***, blænder
tænderne under læberne
sammenknebne
livet har trukket mig med sig
på slæb
jeg kigger på dig men jeg kan ikke se dig
som en fantomforbløffelse
hvem er du
men det er vel et unfair spørgsmål
ikke enhver kan besvare
taber man energien, taber man pusten, taber man tråden?
endten har ingen det, ellers har alle det
alting opløses foran mig foran min opløselige krop som en
treo i vandhanevand
som blod på tube
gennemanalyseret og forsømt
min krop er af gelé
og jeg smelter ned i min madras
hvem vil ikke gerne danse hver aften?
hvordan opnår vi
hvad vi vil
hvorfor vil vi det

livet er abstrakt for tiden
st64 Aug 2016
here's to the heart.. enjoy :)
I think Debussy was a genius.
Different times, then.

part of a trilogy, this one is exquisite and delicate
(as the other Clair de Lune)
the guitar duo version is also quite good, mind.


REVERIE - Claude Debussy

https://m.youtube.com/watch?v=X5QAKup4jxM
Mateuš Conrad Aug 2018
i could have had siblings,
and turned out less... quirky...
but then Chernobyl happened...
and it was like...
either we keep one,
or we breed another,
     hapless limb-McKenzie;
i.e.?
   i'm not a solipsist by nature,
or choice,
  rather...
             a scare...
                  given that atheism
already knows that god,
or, "god", has solipsism ingrained
in "its" ontological architecture....
   and...
       wasn't Kant who revitalißed
the concern for dialectics?
why pin down Hegel as originator?
     i've moved past conversational
english in compositional parameters...
       alles ist abstrakt...
     there's conversational english,
which i retain...
   but compositional english?
  sorry...
                        there's an automated
hindering herr zensor in place...
                      conversational english
is for english people...
     my english?
           they don't teach in the native
high-schools;
also known as
     schattenzungepuppenspiel...
and i know how the ancient Saxons
love their compounding of words,
   how they loath the French deviance
from diacritical markers -
how they eat up consonant syllables,
and how they loath,
English shrapnel,
  and the hyphenation, intra-words...
guess this sort of ontology,
perpetrates, a central european
bias against the outliers -
Mc for the catholic in scotland...
Mac for the protestant
           under the guise of Knox.
so look, at the Chinese predicament of
the weight of my predicament
behind me... wavering and counter-instigating
a perspective...
of being a mono- guise of
reproductive structuring...
        if only Chernobyl didn't happen...
i'm sure that my mother
would have been more ballsy to
allow me a younger brother, or sister...
        i guess...
   i managed to figure out the solo...
more than, those forced to play
out the siblings orchestration...
oh i compete, to the death,
with my first acquired sibling...
mein schatten.

— The End —