#dk - Hello Poetry

#dk

If the cosmos sought to recreate me As one of her plants What a most beautiful life that would be. I'd come into her house, a seed in earth Held in her soft hands With her sweet tenderness growing my worth. She can see the future, what I will be Pour love into soil And smile as I begin growing my leaves. She'd fawn to her friends of every new sprout And give me a name Maybe Henry, Pickle, Daniel or Scout. Where others see a fern, she sees new love, Something to treasure Breathing the exhalation from her lungs. I'd unfurl my plume for her eyes alone, Hear her sweet whispers In a place I know would always be home.

0

Aug 8, 2022

Aug 8, 2022 at 11:05 AM UTC

Karma and Houseplants

If the cosmos sought to recreate me As one of her plants What a most beautiful life that would be. I'd come into her house, a seed in earth Held in her soft hands With her sweet tenderness growing my worth. She can see the future, what I will be Pour love into soil And smile as I begin growing my leaves. She'd fawn to her friends of every new sprout And give me a name Maybe Henry, Pickle, Daniel or Scout. Where others see a fern, she sees new love, Something to treasure Breathing the exhalation from her lungs. I'd unfurl my plume for her eyes alone, Hear her sweet whispers In a place I know would always be home.

Continue reading...

bitter kaffe, salte tårer, rodet værelse, rodede tanker, sprukne læber, en ufortjent karakter, nøgne træer, nøgne kroppe, ****** musik, adskillige vabler, lykkeønskninger fra nogle bekendte, manglede lykkeønskninger fra nogle venner, udspilede øjne, tunge øjenlåg, forsvundet hårnåle, krakeleret neglelak, kortvarig latter, kortvarig solskin, lektier jeg ikke fik lavet, fladt baghjul, velbehag, ubehag, løbende sminke, ukomfortable kram, ulovlig film-streaming, længsel, oprigtige smil, påtagede smil, ubesvarede e-mails, tiltrængte gensyn, sammenbrud over en matematisk ligning, sammenbrud på min fødselsdag, sammenbrud over min farmor, sammenbrud

0

Feb 25, 2015

Feb 25, 2015 at 2:17 PM UTC

opsummering af de sidste par dage:

bitter kaffe, salte tårer, rodet værelse, rodede tanker, sprukne læber, en ufortjent karakter, nøgne træer, nøgne kroppe, ****** musik, adskillige vabler, lykkeønskninger fra nogle bekendte, manglede lykkeønskninger fra nogle venner, udspilede øjne, tunge øjenlåg, forsvundet hårnåle, krakeleret neglelak, kortvarig latter, kortvarig solskin, lektier jeg ikke fik lavet, fladt baghjul, velbehag, ubehag, løbende sminke, ukomfortable kram, ulovlig film-streaming, længsel, oprigtige smil, påtagede smil, ubesvarede e-mails, tiltrængte gensyn, sammenbrud over en matematisk ligning, sammenbrud på min fødselsdag, sammenbrud over min farmor, sammenbrud

Continue reading...

vi bevæger os som tangplanter i saltvand og vi kysser livets udstrakte hænder og fortæller de andres historier vi er dem der ikke er normale og jeg gør det gerne om igen hver eneste dag jeg vil blive ved med at fortælle de andres historier og kysse de udstrakte hænder der troede på min skabagtighed

0

Feb 2, 2015

Feb 2, 2015 at 6:19 PM UTC

emilie-s-jensen

vi er ikke normale

vi bevæger os som tangplanter i saltvand og vi kysser livets udstrakte hænder og fortæller de andres historier vi er dem der ikke er normale og jeg gør det gerne om igen hver eneste dag jeg vil blive ved med at fortælle de andres historier og kysse de udstrakte hænder der troede på min skabagtighed

Continue reading...

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

0

Jan 22, 2015

Jan 22, 2015 at 3:42 AM UTC

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

Continue reading...

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 4:21 AM UTC

emilie-s-jensen

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

Continue reading...

det er altid så nemt at løse andres problemer og sige **** gør det nu" især når det handler om noget så banalt og ik så kompliceret som et opkald til et andet menneske som endda foregår igennem et rør så du ikke behøver at se den anden person smile og få tårer i øjnene på samme tid og jeg tør ikke men ringer alligevel op fuldstændig monotomt mens jeg holder vejret og hele min krop eksploderer som var den lavet af tynd is da din stemme giver genlyd i mit øre og ber mig om at indtale en besked for der er noget der er vigtigere end mig og du har forlagt telefonen på hylden sammen med dine følelser mens du overbeviser alle om at jeg ikke findes derude et sted og jeg prøver at få fremstammet at jeg savner dig og at jeg håber du har det godt men intet andet kommer ud end smertefulde og (u)betydelige tårer for jeg frygter at du nok aldrig vil være i stand til at sige "i lige måde" når jeg siger at jeg faktisk savner dig mere end jeg nogensinde har savnet nogen så jeg ligger røret på og får en meddelse fra instagram om at en har liket mit billede af noget helt ubetydeligt fra mit ih så spændende liv og jeg himler med øjnene af mig selv når jeg tænker på at det billede kun ligger der for at glæde dig så du måske vil tænke på mig igen og min mobil ringer konstant men kun i mit eget hoved og jeg tror jeg er ved at gå fra forstanden for de eneste ubesvarede opkald jeg har er aldrig fra dig og dem du har er altid fra mig

0

Nov 5, 2014

Nov 5, 2014 at 3:25 PM UTC

emilie-s-jensen

du har (ikke) en ny talemeddelse

det er altid så nemt at løse andres problemer og sige **** gør det nu" især når det handler om noget så banalt og ik så kompliceret som et opkald til et andet menneske som endda foregår igennem et rør så du ikke behøver at se den anden person smile og få tårer i øjnene på samme tid og jeg tør ikke men ringer alligevel op fuldstændig monotomt mens jeg holder vejret og hele min krop eksploderer som var den lavet af tynd is da din stemme giver genlyd i mit øre og ber mig om at indtale en besked for der er noget der er vigtigere end mig og du har forlagt telefonen på hylden sammen med dine følelser mens du overbeviser alle om at jeg ikke findes derude et sted og jeg prøver at få fremstammet at jeg savner dig og at jeg håber du har det godt men intet andet kommer ud end smertefulde og (u)betydelige tårer for jeg frygter at du nok aldrig vil være i stand til at sige "i lige måde" når jeg siger at jeg faktisk savner dig mere end jeg nogensinde har savnet nogen så jeg ligger røret på og får en meddelse fra instagram om at en har liket mit billede af noget helt ubetydeligt fra mit ih så spændende liv og jeg himler med øjnene af mig selv når jeg tænker på at det billede kun ligger der for at glæde dig så du måske vil tænke på mig igen og min mobil ringer konstant men kun i mit eget hoved og jeg tror jeg er ved at gå fra forstanden for de eneste ubesvarede opkald jeg har er aldrig fra dig og dem du har er altid fra mig

Continue reading...

her kunne jeg skrive om vores kærligheds dage da vi delte en tapas-tallerken og en flaske af den bedste vin på en fortovscafé og tog bad i de århusianske solstråler og her kunne jeg skrive om dig og mig og det vi to (aldrig) havde men jeg gør det ikke for der er ikke mere tapas og der er ikke mere vin og heller ikke flere solstråler, men værst af alt er der ikke mere dig og mig og så er der faktisk (ikke) mere tilbage at skrive om

0

Nov 5, 2014

Nov 5, 2014 at 10:51 AM UTC

emilie-s-jensen

alt det der (ikke) er

her kunne jeg skrive om vores kærligheds dage da vi delte en tapas-tallerken og en flaske af den bedste vin på en fortovscafé og tog bad i de århusianske solstråler og her kunne jeg skrive om dig og mig og det vi to (aldrig) havde men jeg gør det ikke for der er ikke mere tapas og der er ikke mere vin og heller ikke flere solstråler, men værst af alt er der ikke mere dig og mig og så er der faktisk (ikke) mere tilbage at skrive om

Continue reading...

du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 2:31 PM UTC

emilie-s-jensen

du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)

Continue reading...

TROR DU DET HER ER EN GOD IDE? JA. NEJ. JO DET ER. NEJ, VENT... IKKE ALLIGEVEL. DET GÅR IKKE... VI OPFØRER OS SOM OM VI ER KÆRESTER. ER VI KÆRESTER? NEJ, VEL? JO VI ER. MÅSKE LIDT? ELLER ER VI BARE VENNER? HVAD SYNES DU? JEG VED DET IKKE. VED DU DET HELLER IKKE? OKAY. JAMEN HVAD ER VI SÅ? HAR DU LYST TIL DET HER? HAR DU LYST TIL MIG? JEG HAR LYST TIL DIG. ELLER HAR JEG? JEG VED DET IKKE MEN KYS MIG NU. HVORFOR HOLDT DU OP? VAR DET IKKE RART? JO. ELLER.. JO DET VAR DET. ER DU SUR PÅ MIG? NEJ JEG ER IKKE SUR PÅ DIG. JEG ER SUR PÅ MIG. HVORFOR? JEG VED DET IKKE, HVOR SKULLE JEG OGSÅ VIDE DET FRA? GIDER DU IKKE GODT BARE GÅ? NEJ, BLIV. VENT.. JEG GÅR, DET ER BEDST. DET ER MIN SKYLD. ELLER ER DET DIN SKYLD? ELLER MIN OG DIN SKYLD? HVIS JEG BLIVER KYSSER DU MIG SÅ? JEG HAR LYST TIL AT KYSSE DIG. SÅ KYS MIG. OG STOP IGEN. NEJ BLIV VED. STOP. KYS MIG IGEN. STOP. HVAD ER DET HER? HVAD ER VI? DU VED DET IKKE? GODT. FOR JEG VED DET HELLER IKKE. SÅ KYS MIG NU OG STOP IGEN. BESLUT DIG. OKAY, KYS MIG. MEN TROR DU VIRKELIG DET HER ER EN GOD IDE?

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 3:52 AM UTC

emilie-s-jensen

forvirring mellem mennesker

TROR DU DET HER ER EN GOD IDE? JA. NEJ. JO DET ER. NEJ, VENT... IKKE ALLIGEVEL. DET GÅR IKKE... VI OPFØRER OS SOM OM VI ER KÆRESTER. ER VI KÆRESTER? NEJ, VEL? JO VI ER. MÅSKE LIDT? ELLER ER VI BARE VENNER? HVAD SYNES DU? JEG VED DET IKKE. VED DU DET HELLER IKKE? OKAY. JAMEN HVAD ER VI SÅ? HAR DU LYST TIL DET HER? HAR DU LYST TIL MIG? JEG HAR LYST TIL DIG. ELLER HAR JEG? JEG VED DET IKKE MEN KYS MIG NU. HVORFOR HOLDT DU OP? VAR DET IKKE RART? JO. ELLER.. JO DET VAR DET. ER DU SUR PÅ MIG? NEJ JEG ER IKKE SUR PÅ DIG. JEG ER SUR PÅ MIG. HVORFOR? JEG VED DET IKKE, HVOR SKULLE JEG OGSÅ VIDE DET FRA? GIDER DU IKKE GODT BARE GÅ? NEJ, BLIV. VENT.. JEG GÅR, DET ER BEDST. DET ER MIN SKYLD. ELLER ER DET DIN SKYLD? ELLER MIN OG DIN SKYLD? HVIS JEG BLIVER KYSSER DU MIG SÅ? JEG HAR LYST TIL AT KYSSE DIG. SÅ KYS MIG. OG STOP IGEN. NEJ BLIV VED. STOP. KYS MIG IGEN. STOP. HVAD ER DET HER? HVAD ER VI? DU VED DET IKKE? GODT. FOR JEG VED DET HELLER IKKE. SÅ KYS MIG NU OG STOP IGEN. BESLUT DIG. OKAY, KYS MIG. MEN TROR DU VIRKELIG DET HER ER EN GOD IDE?

Continue reading...

søvnløsheden banker på men braser ind uden tilladelse og jeg ved hverken hvad jeg skal gøre af hænder fødder hjerne hjerte tårer latter sorg og glæde sjæl og følelse for post-depressionen bliver siddende lidt endnu og den bliver siddende lidt for længe til jeg er gennemhullet af savn og 7 års post-depressioner

0

Oct 21, 2014

Oct 21, 2014 at 7:21 PM UTC

emilie-s-jensen

post-depressionen

søvnløsheden banker på men braser ind uden tilladelse og jeg ved hverken hvad jeg skal gøre af hænder fødder hjerne hjerte tårer latter sorg og glæde sjæl og følelse for post-depressionen bliver siddende lidt endnu og den bliver siddende lidt for længe til jeg er gennemhullet af savn og 7 års post-depressioner

Continue reading...

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

Continue reading...

og ligesom jeg gør i dine arme levede jeg ubesværet da jeg, i et lørdags mix af øl og vin fortalte dig om de efterårsdage hvor du samlede mine hjerteskår og du tog det pænt og smilede som du altid gør og selvom det ikke er nu er det måske senere jeg venter gerne går måske en lille omvej men jeg venter og du kan altid finde mig der hvor du vil og jeg vil stadig føle mig som helt min egen uafhængig og ubekymret og snart på en efterårsnat i et mix af øl og vin vil vi dele vores lørdag sandheder og det vil aldrig føles som mandag

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 7:18 PM UTC

emilie-s-jensen

og ligesom jeg gør i dine arme levede jeg ubesværet da jeg, i et lørdags mix af øl og vin fortalte dig om de efterårsdage hvor du samlede mine hjerteskår og du tog det pænt og smilede som du altid gør og selvom det ikke er nu er det måske senere jeg venter gerne går måske en lille omvej men jeg venter og du kan altid finde mig der hvor du vil og jeg vil stadig føle mig som helt min egen uafhængig og ubekymret og snart på en efterårsnat i et mix af øl og vin vil vi dele vores lørdag sandheder og det vil aldrig føles som mandag

Continue reading...

og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 6:24 PM UTC

emilie-s-jensen

og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet

Continue reading...

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC

emilie-s-jensen

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

Continue reading...

jeg nyder morgentimerne og kaffe i efterårsmørket og bliver ikke sendt ind i en depressions lignende tilstand jeg danser og glædes ånder og lever som før trækker vejret og mærker den ætsende syre forsvinde hvor kom det fra hvad er det der sker når jeg lige at tænke før du står i døråbningen og får mine hjerteskår til at smile og jeg husker hvorfra det kom

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 6:58 PM UTC

emilie-s-jensen

jeg nyder morgentimerne og kaffe i efterårsmørket og bliver ikke sendt ind i en depressions lignende tilstand jeg danser og glædes ånder og lever som før trækker vejret og mærker den ætsende syre forsvinde hvor kom det fra hvad er det der sker når jeg lige at tænke før du står i døråbningen og får mine hjerteskår til at smile og jeg husker hvorfra det kom

Continue reading...

jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her

0

Oct 13, 2014

Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC

emilie-s-jensen

jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her

Continue reading...

vi siger at vi bare er gode venner. så vi holder hinanden i hånden bag deres ryg og ser på hinanden med det-der-blik ...

0

Oct 8, 2014

Oct 8, 2014 at 11:17 AM UTC

emilie-s-jensen

vi siger at vi bare er gode venner. så vi holder hinanden i hånden bag deres ryg og ser på hinanden med det-der-blik ...

Continue reading...

jeg bevarede roen lige indtil jeg river mine nye nylonstrømper på et rusten søm husk dit pas og husk din frakke det kan være koldt og måske vil det regne men vi ved det ikke så husk også en paraply jeg drukner i ord om blå sygesikring kommafejl og fejlagtige billeder på snapchat med misforståede ord så jeg sætter mig på tæppet og er ligeglad mens jeg ser mine følelser gå op i røg og slukker for min kaos maksine

0

Sep 27, 2014

Sep 27, 2014 at 4:42 PM UTC

emilie-s-jensen

jeg bevarede roen lige indtil jeg river mine nye nylonstrømper på et rusten søm husk dit pas og husk din frakke det kan være koldt og måske vil det regne men vi ved det ikke så husk også en paraply jeg drukner i ord om blå sygesikring kommafejl og fejlagtige billeder på snapchat med misforståede ord så jeg sætter mig på tæppet og er ligeglad mens jeg ser mine følelser gå op i røg og slukker for min kaos maksine

Continue reading...

jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig

0

Sep 17, 2014

Sep 17, 2014 at 3:13 PM UTC

emilie-s-jensen

kan du mærke mig

jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig

Continue reading...

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

0

Sep 1, 2014

Sep 1, 2014 at 6:05 AM UTC

emilie-s-jensen

en aften i december

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

Continue reading...