Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
en-anonym-skikkelsePoems
de hvide tænder, smilende, smilende, smilende de hvide tennissokker, hvide jakker, hvide sneakers den hvide indpakning renhedens farve den hvide sjæl den hvide skyld plet-søgende uskyldige konnotationer som gnisten, der brænder landsbyen ned snebolden, der sender lavinen afsted lying through your white teeth med dit skyldfrie white-collar work pletfri samvittighed hvide perler på snor om den hvide hals, skinnende med berettigelse tilegne sig hvide lagner og hvidt marmor og hvide checks korruptionens farve med imperialismens skyldbølger, brusende ind over den privatiserede strand for hver en afblegning af hud der foregår i sydafrika for hver af de 1/3 kvinders anvendelse af kemiske cremer indeholdende blandt andet kviksølv falder et blad af det indhegnede friserede haveareals træ til jorden white man's burden og hvide menneskers indlærte fremmedgørelse hvidt hvidt hvidt hvidt kridhvidt
0
Mar 7, 2016
Mar 7, 2016 at 2:24 PM UTC
hvidt
de hvide tænder, smilende, smilende, smilende de hvide tennissokker, hvide jakker, hvide sneakers den hvide indpakning renhedens farve den hvide sjæl den hvide skyld plet-søgende uskyldige konnotationer som gnisten, der brænder landsbyen ned snebolden, der sender lavinen afsted lying through your white teeth med dit skyldfrie white-collar work pletfri samvittighed hvide perler på snor om den hvide hals, skinnende med berettigelse tilegne sig hvide lagner og hvidt marmor og hvide checks korruptionens farve med imperialismens skyldbølger, brusende ind over den privatiserede strand for hver en afblegning af hud der foregår i sydafrika for hver af de 1/3 kvinders anvendelse af kemiske cremer indeholdende blandt andet kviksølv falder et blad af det indhegnede friserede haveareals træ til jorden white man's burden og hvide menneskers indlærte fremmedgørelse hvidt hvidt hvidt hvidt kridhvidt
Written by
en-anonym-skikkelse
graven
Mar 7, 2016
Mar 7, 2016 at 2:24 PM UTC
Request permission to use this poem