en-anonym-skikkelse - Hello Poetry

hvad skal der til for at vaske følelsen af spøgelseseksistensen af sig? hvad skal der til for at føle sig menneskelig? gøre sig til et menneske uden spindelvæv af stilhed vævet om relationerne svømme i tør venskabelighed den fjerne omsorg det er nemt at forveksle med tilpashed sådan må man lære at leve med livet og tage ingenting i stiv arm den epokegørende intetsigende hverdag uden at forhippe sig afsted at ikke haste ikke snuble over hverdagens benspænd at der ikke sker noget: g r o u n d b r e a k i n g det er så banalt

0

Aug 31, 2016

Aug 31, 2016 at 5:05 AM UTC

den epokegørende banalitet

hvad skal der til for at vaske følelsen af spøgelseseksistensen af sig? hvad skal der til for at føle sig menneskelig? gøre sig til et menneske uden spindelvæv af stilhed vævet om relationerne svømme i tør venskabelighed den fjerne omsorg det er nemt at forveksle med tilpashed sådan må man lære at leve med livet og tage ingenting i stiv arm den epokegørende intetsigende hverdag uden at forhippe sig afsted at ikke haste ikke snuble over hverdagens benspænd at der ikke sker noget: g r o u n d b r e a k i n g det er så banalt

17

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

0

May 25, 2016

May 25, 2016 at 8:11 AM UTC

Untitled

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

24

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

0

May 16, 2016

May 16, 2016 at 12:17 PM UTC

hvad vil du så efter 3.g?

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

43

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 3:24 PM UTC

Untitled

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

14

der er så meget at snakke om men jeg vil være stille alt jeg ønsker er at det kan være u k o m p l i c e r e t og det er det måske men sådan føles det ikke de mindste handlinger de mindste følelser blæses ude af proportion perifære fantommennesker i mørket perifære fantomfornemmelser i natten syrenerne på mit bord er ved at visne hvis jeg føler noget, føler jeg det hvis ikke gør jeg ikke så simpelt så uendeligt indviklet det er så ligetil at jeg bliver rundtosset mit værelse er endelig rent men mine tanker er rodede ville gerne feje i mine følelser men jeg elsker det uforklarede

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 1:29 PM UTC

Untitled

der er så meget at snakke om men jeg vil være stille alt jeg ønsker er at det kan være u k o m p l i c e r e t og det er det måske men sådan føles det ikke de mindste handlinger de mindste følelser blæses ude af proportion perifære fantommennesker i mørket perifære fantomfornemmelser i natten syrenerne på mit bord er ved at visne hvis jeg føler noget, føler jeg det hvis ikke gør jeg ikke så simpelt så uendeligt indviklet det er så ligetil at jeg bliver rundtosset mit værelse er endelig rent men mine tanker er rodede ville gerne feje i mine følelser men jeg elsker det uforklarede

16

bag tæppet af nostalgi ligger fossende imitationslege og mindreværdskomplekser i samme form som selvretfærdighedens diktatur akkumuleret støj som emalje over byen, barrieren mellem universet og os gennem tæppet af nostalgi ser man absolut i n g e n t i n g vi griner som om vi mener det men ingen af os er hinandens første valg, dette er ingen frivillige løsning sådan bliver andre mennesker ens sidste udvej tilfældige mennesker tilfældig ensomhed bitterheden ætser ind i sjælen hvis den ophobes ensomheden borer sig så dybt at den med tiden erstatter ens skelet så bygger og støtter hele ens tilstedeværelse på følelsen, der som istapper i åbne arme den udstrakte hånd den opsøgende kommentar modarbejder ens eksistens

0

May 12, 2016

May 12, 2016 at 4:39 PM UTC

Untitled

bag tæppet af nostalgi ligger fossende imitationslege og mindreværdskomplekser i samme form som selvretfærdighedens diktatur akkumuleret støj som emalje over byen, barrieren mellem universet og os gennem tæppet af nostalgi ser man absolut i n g e n t i n g vi griner som om vi mener det men ingen af os er hinandens første valg, dette er ingen frivillige løsning sådan bliver andre mennesker ens sidste udvej tilfældige mennesker tilfældig ensomhed bitterheden ætser ind i sjælen hvis den ophobes ensomheden borer sig så dybt at den med tiden erstatter ens skelet så bygger og støtter hele ens tilstedeværelse på følelsen, der som istapper i åbne arme den udstrakte hånd den opsøgende kommentar modarbejder ens eksistens

18

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan køre det våde stof hen over fladen og fjerne støvmolekylerne ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser intet andet end opgaven foran mig: gør rent de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!! jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er R E N T jeg vil åbne vinduerne på mit værelse i mit hoved jeg vil gøre rent

0

May 11, 2016

May 11, 2016 at 12:24 PM UTC

RENGØRING

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan køre det våde stof hen over fladen og fjerne støvmolekylerne ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser intet andet end opgaven foran mig: gør rent de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!! jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er R E N T jeg vil åbne vinduerne på mit værelse i mit hoved jeg vil gøre rent

15

jeg stjal en villavejssukkulent himmelen var violet mit hoved var fyldt med ideer om idylliske villavejsliv med grinende børn og lykkelige, rolige eksistenser med forglem-mig-ej i forhaven og en græsslåmaskine et sted langt væk himmelen var violet og et sted grillede en familie idylliske villavejsliv med solskinsritualer og grinende børn jeg stjal et stykke med hjem jeg stjal en villavejssukkulent

0

May 5, 2016

May 5, 2016 at 3:29 PM UTC

villavej

jeg stjal en villavejssukkulent himmelen var violet mit hoved var fyldt med ideer om idylliske villavejsliv med grinende børn og lykkelige, rolige eksistenser med forglem-mig-ej i forhaven og en græsslåmaskine et sted langt væk himmelen var violet og et sted grillede en familie idylliske villavejsliv med solskinsritualer og grinende børn jeg stjal et stykke med hjem jeg stjal en villavejssukkulent

13

ikke tage livet så tungt blot lade sig bevæges lade det ske som at sidde i solen længe og mærke varmen helt ind i marven eller at flyde vægtløs i vandet med lukkede øjne og forestille sig rummet og vakuum med kropsløse eksistener hænge i den hvide hængekøje over det grønne græs med den blå himmel over sig mit skælvende hjerte er selvklæbende vi tvinges til at definere til at fortolke og forstå

0

May 4, 2016

May 4, 2016 at 3:52 PM UTC

Untitled

ikke tage livet så tungt blot lade sig bevæges lade det ske som at sidde i solen længe og mærke varmen helt ind i marven eller at flyde vægtløs i vandet med lukkede øjne og forestille sig rummet og vakuum med kropsløse eksistener hænge i den hvide hængekøje over det grønne græs med den blå himmel over sig mit skælvende hjerte er selvklæbende vi tvinges til at definere til at fortolke og forstå

9

gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder

0

May 3, 2016

May 3, 2016 at 6:20 AM UTC

Untitled

gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder

17