Døde blikke,
der vandrer rundt,
som zombier på Dommedag,
eller en tiger i bur.

Ingen kan glemme,
hvorfor vi er her,
endda i det næste årti,
vil mindet sidde fast,
sort på hvidt,
i bogen der.

Og de er her alle sammen,
store som små,
arm i arm,
de gå.

Hovedet holder de højt,
i et forsøg på,
at stoppe det,
de ikke kender,
selvom de godt ved,
at man med **terror**
sjældent bliver venner.

Paris' gallionsfigur,
er nu ændret,
fra Eiffeltårn til blyant,
"Je suis Charlie" 
Vi håber ytringen en dag bliver fri