"virvar" poems
Det var et paradigmeskift dengang,
den tirsdag
for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt.
Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig.
Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger.
Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop
forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af.
Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop
sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end
ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig,
at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig:
For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg.
Der blev stille, for du sagde ikke noget.
Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer.
Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour
og glemme dagene
og græde lidt mere
og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.
Feb 13, 2015
Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC
Jeg er farveblind
Men holder for rødt
Mens du får fartbøder
For grønt
Og ensomheden ikke skænker noget i dit ellers tomme glas
Den skænker og overfylder
Mit i forvejen fyldte glas
Hvori min nedtrykte jalousi befinder sig
Den overfalder mig
Og jeg snubler i ord
Som kun tænkes i tanker
Et virvar
Et kaos
Et uendelig langt forspring
Som jeg
Aldrig
Ville kunne indhente
En undskyldning
For en manglende egenskab
Som jeg kun ejer svagt
Som du kun ejer kraftigt
Jeg ved det
Jun 25, 2015
Jun 25, 2015 at 10:16 AM UTC
*** kiggede
på morgensolen
der stod op.
hendes små fingerspidser
der forsigtigt kørte
over gardinet
som hans hænder havde strøget
over hendes fine porcelæns hud
i gårsdagens virvar.
folk der slentrede
ad gadens stræder.
de synes hver og en
at have noget forskelligt at fortælle
om livets mange gåder.
*** lukkede sine glasøjne
og tænkte blot
på kærlighed og bløde læber
Jul 28, 2015
Jul 28, 2015 at 8:01 AM UTC