Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
i couldn't be... more... possibly: well... not possibly more...
aloof...
   yes... that's a crumpet of a word...
a scone...
        something levereging me to circumstance
myself with: delight: in that it is delightful - it's brimming
with delight...
it's what i want to eat: and by eat: what i can feel...
my... what can i counter eating and feeling with?
perhaps this... taking to thinking is a bit like taking a ****...
perhaps... just perhaps:
i am merely constipated... or rather...
               claustrophobic...
                  or perhaps! i have become exhausted
from taking three attempts at sitting on the throne
of thrones...
strip me down to the basics and all i have left
is a playground of language:
and the omni- prefix litany of a god that's
bound to no polytheistic drama of engaging
man... in that... geometrical throne room...
in that cosmological: in that phe... phenomenoligcal
"argument"...
what a boring god! this god!
             a fixation on keeping something so well
contained: and neatly: impossible!
what a boring god of gods... yawn...
no drama: no soap opera...
ah! one sure sign that i am not a native:
yet speaking and writing and scribbling like
a chicken scratching on a page...
   where was i when t.v. soap opera happened?
where was i... when... reality tv happened "across
the pond"?
                   astounding! before the establishment
came around to pick up pieces of one Dane...
and... existentialism was called: phenomenology...
cactii words... prickly and hardly anything
worth considering as concise as a well lubricated
pill...
   of a paracetamol or a vitamin C...
           well... if i read too much into Shakespeare...
here's a sonnet - no... the expectation is too great!
Hitchens: a contemporary... a man has died...
Dickens? beyond the century and more...
a man: had lived...
       for sake of clarification:
              a life for the sake of the argument...
  or... a life... for the sake of a narrative...
                           if this was all sorted into a paragraph...
it would hardly be called: an imitation
of painting... is there such a "thing" concerning
a Kandinsky-signature?
           beside the point...
i have to air my allowance for frivolity!
      all day today all i had to do was appreciate
the afternoon sun and bask in in...
pretend to be a goldfish... and look for the downer...
a crow perched on a detail: croaking...
and yes... the epitome of happiness -
a sparrow throng... would i dare to care that i didn't
find it?
          o these most insincere details...
bland conversations over... details of superfluity:
that very english: over-stated, cosmopolitan:
so sorry... so sorry... moving on...
i want this toy this sandpit and this
muffin of well adjusted sand for a bucket & *****
party...
should cinnamon: should enough cinnamon
and cumin and coriander... and paprika...
all arrive on time to replace the already stated
need to make architectural grand feats using sand!

with such a day as i've had...
i would be pretty much content with...
a lullaby of whiskey and a welcoming pillow
to come... and sleep...

if i only have had the half of the fullness
of bother surrounding me: shackling me...
dragging me down to no-known depth of a pit...
a circus of words! a play with them!

but as every unwelcome interlude...
if only solving a crossword puzzle was not such
a solipsistic event...
       if there was a dear grandmother: gorgon
by her son-in-law thus stated...
that man is to... exit the abode of a mother
and a father... joke is: children are all that is to come...
except... for the ***-note of "moving forward"...
the mother the vermin the father the vermin...
when one has to rejoice! rejoice! oh most splendid!
in... taking account of a mother-in-law!
woe woe: woo         this "future" man...

reality chequers... and half-wit of chess...
mid-way through a sudoku puzzle no. 11,484...
prior to i was thinking:
what if the letters were to replaced
with greek letters... better still...
let's extend the strict geometry... let's play tennis:
a game of 7 rectangles and the odd two or three
squares: notably within the confines
of I, V and X...

and here the talk of internet soap opera...
drama...

if it were a rose i'd wish to pluck: i'd pluck a rose...
if i were a butcher dealing with a slab of
pork... and if i were about to fillet a corpus of
salmon... i'd do all that and all the details
feigned "missing" / deemed...

    invaderVie...
                         and... what the bulgarian prostitutes
do is... reverse stealing kisses...
and charging a top-up fee to taste the ****-courosel
for an extra tenner...
a brothel that stinks like bourbon turned into
a perfume?                      premature *******...
i'm hardly any better... better at what...
"manning up"... or just... the whiskey has to be
most certainly drank... and prior to: bought...

and none of the money can go into...
jeremy cricket farming for either conscience or...
leprecauns, lepers or... locust...
                    
                     the original... of course...
         in the digital application... algebra...
a pure affair of letters...
          "too much algebra: not enough
arithmetic"!

VII    X    X    X    X    X    X    X    X
X    X    X    X    VII    X    X    X    X
X    X    X    X    X    X    X    X    VII
X    VII    X    X    X    X    X    X    X
X    X    X    X    X    X    VII    X    X              (7)
X    X    X    VII    X    X    X    X    X
X    X    X    X    X    X    X    VII    X
X    X    VII    X    X    X    X    X    X
X    X    X    X    X    VII    X    X    X

VII    VIII    X    X    X    X    X    X    X
X    X    X    X    VII    VIII    X    X    X
X    X    X    X    X    X    X    VIII    VII
X    VII    X    X    X    X    X    X    VIII
VIII    X    X    X    X    X    VII    X    X              (8)
X    X    X    VII    VIII    X    X    X    X
X    X    X    X    X    X    VIII    VII    X
X    X    VII    VIII    X    X    X    X    X
X    X    VIII    X    X    VII    X    X    X

VII    VIII    IX    X    X    X    X    X    X
X    X    X    X    VII    VIII    IX    X    X
X    X    X    IX    X    X    X    VIII    VII
IX    VII    X    X    X    X    X    X    VIII
VIII    X    X    X    X    IX    VII    X    X              (9)
X    X    X    VII    VIII    X    X    IX    X
X    X    X    X    IX    X    VIII    VII    X
X    X    VII    VIII    X    X    X    X    IX
X    IX    VIII    X    X    VII    X    X    X

VII    VIII    IX    X    VI    X    X    X    X
X    X    X    X    VII    VIII    IX    X    VI
VI     X    X    IX    X    X    X    VIII    VII
IX    VII    X    X    X    VI     X    X    VIII
VIII    X    X    X    X    IX    VII    VI     X              (6)
X    VI     X    VII    VIII    X    X    IX    X
X    X    VI    X    IX    X    VIII    VII    X
X    X    VII    VIII    X    X    VI    X    IX
X    IX    VIII    VI    X    VII    X    X    X

and as such... yes... i am convinced that man...
has... a fixed: anatomy of morals...
is free will an argument for: a transcendence
beyond / within the obligatory
confines of: yes / no... elevated toward:
either / or...     i sometimes... do wonder...
but... seeing a sudoku using roman
numerals... mandarin?
hardly a chance to freely mingle...
letters to... discover new ground...
with letters: not with numbers:
the calcalus...
as such: letters as merely: theory put into
practice... tested... spatial / temporal
orientation: proof...
the stuff of letters... they are... still... letters...
pi et al. aren't they?

   otherwise, yes... the joys of the abacus...

VII    VIII    IX    X    VI    V    X    X    X
X    X    X    X    VII    VIII    IX    V    VI
VI     X    V    IX    X    X    X    VIII    VII
IX    VII    X    X    V    VI     X    X    VIII
VIII    V    X    X    X    IX    VII    VI     X              (5)
X    VI     X    VII    VIII    X    X    IX    V
X    X    VI    V    IX    X    VIII    VII    X
V    X    VII    VIII    X    X    VI    X    IX
X    IX    VIII    VI    X    VII    V    X    X

would it be enough to see the flavian amphitheatre...
see it: when letters were also numbers...
just a little cockroach of detail...
a sudoku... within the confines of the roman
numerals... less abstracted than...
chinese ideograms...
what, idea?! count! count! count!
or rather... entertain abstracting geometry...

VII    VIII    IX    X    VI    V    X    X    IV
X    IV    X    X    VII    VIII    IX    V    VI
VI     X    V    IX    IV    X    X    VIII    VII
IX    VII    X    IV    V    VI     X    X    VIII
VIII    V    IV    X    X    IX    VII    VI     X              (4)
X    VI     X    VII    VIII    X    IV    IX    V
X    X    VI    V    IX    IV    VIII    VII    X
V    X    VII    VIII    X    X    VI    IV    IX
IV    IX    VIII    VI    X    VII    V    X    X

VII    VIII    IX    X    VI    V    X    III    IV
X    IV    III    X    VII    VIII    IX    V    VI
VI     X    V    IX    IV    III    X    VIII    VII
IX    VII    X    IV    V    VI     III    X    VIII
VIII    V    IV    III    X    IX    VII    VI     X              (3)
III    VI     X    VII    VIII    X    IV    IX    V
X    X    VI    V    IX    IV    VIII    VII    III
V    III    VII    VIII    X    X    VI    IV    IX
IV    IX    VIII    VI    III    VII    V    X    X

VII    VIII    IX    II    VI    V    X    III    IV
II    IV    III    X    VII    VIII    IX    V    VI
VI     X    V    IX    IV    III    II    VIII    VII
IX    VII    X    IV    V    VI     III    II    VIII
VIII    V    IV    III    II    IX    VII    VI     X              (2)
III    VI     II    VII    VIII    X    IV    IX    V
X    II    VI    V    IX    IV    VIII    VII    III
V    III    VII    VIII    X    II    VI    IV    IX
IV    IX    VIII    VI    III    VII    V    X    II

and of course... X disappears into I...
because... "0" is still a "mystery"...

VII    VIII    IX    II    VI    V    I    III    IV
II    IV    III    I    VII    VIII    IX    V    VI
VI     I    V    IX    IV    III    II    VIII    VII
IX    VII    I    IV    V    VI     III    II    VIII
VIII    V    IV    III    II    IX    VII    VI     I              (1)
III    VI     II    VII    VIII    I    IV    IX    V
I    II    VI    V    IX    IV    VIII    VII    III
V    III    VII    VIII    I    II    VI    IV    IX
IV    IX    VIII    VI    III    VII    V    I    II

concerning spacing... not enough of...
"too little butter spread... over too much toast"...
that proverb: he who sleeps on
the floor has no fear of falling out of a bed:
or the honesty of rising from one...

this! or anything to lend itself
to fathom mandarin architectural concerns...
no... there's not talk
of greenwich alignment...
none of it!
    
    just so you might have asked...
        the bible doesn't belong in... Kentucky!
not with the televised preachers...
i want something of this book...
this greco-hebrew collaboration...
i'm writing in latin ditto: am i, not?
  
               i want something from this book...
i want the romance: i want...
the narrative...
         to hell with the staging of arguments!
the final chapter was written in nuance...
the greeks joined forces with the yids:
the hebs... i'm quiet late to the party...
of the late and no: western revival...
or how, yes, "how" the byzantines didn't
see the ottomans or their precursors:
the seljuks...

greek numerals.... blah!
                 i have 7 heads: here are the 7 hills...
and i'll compound them into the 7 kingdoms
of the benelux... if you... want...

if it will sound better in german:
i am here, as an arrogance...
let's see...
  ich bin hier, wie ein arroganz!
       ja! daß machen erklingen: herrlich!

yes: i am here... because someone,
   "someone" was... too busy... keeping count
of copper coinage...
and i'm tired of... this was never
a greco-hebrew conspiracy at a time when...
the greeks started to grow shrimp-*****
about... how...
           their **** and ego affairs of
"the argument" drifted into romance and nostalgia
and... whatever became of them...

i do count 7... or the hebrew cornerstone,
letter... L... lamed...
             i drink and all i want is to...
fall in love with a girl with brown eyes
and brown hair... teased with...
oak and chocolate... and sun-stroke burns...
of shy strawberry blossom...
or... that sort of kind of wording...

oh for ****'s sake! not Helga! not some
Valhalla monstrosity of butch & **** blonde
operatics!
something tame... something...
associated with native h'american Sioux...
and... a stew... carrots and: **** like that...

        besser im deutsche!
                     seit im: englisch: ist nein: genug!
Sander S Vatn Sep 2017
Pennens krigere
Vi som faller ved sverdet
Men som aldri dør
Våre ansikter blir glemt
Men ei de ord vi skriver
Vi er udødelige
Vi er pennens krigere

Pennens krigere
Vi som kan tape vår frihet
Men som aldri blir dratt bort
Våre ord lyster til opprør
Men vi tyr ei til vold
Vi er uovervinnelige
Vi er pennens krigere

Pennens krigere
Vi som flyr som fugler
Men som er fanget i bur
Våre drømmer er om himmelen
Men de blir lært i lenker
Vi er fanger i vår egen kropp
Vi er pennens krigere

Pennens krigere
Vi er små og store
Men det er ikke stort
Våre ord kan skrives for en
Men gjentas på tusen lepper
Vi er uforutsigbare
Vi er pennens krigere

Pennens krigere
Vi er brødre og søstre
Men ei av samme blod
Våre forskjeller er store
Men vi står alle sammen
Vi er forente
Vi er pennens krigere

Pennens krigere
Vi som søker svar
Men som våger å leve
Våre ord kan vekke lyset
Men bare i vises hånd
Vi er tankens venn
Vi er pennens krigere

Pennens krigere
Vi er helgener for de vise
Men slanger for de tankeløse
Våre ord kan gi sannhet
Men bare for de som ser
Vi er de som åpner øyne
Vi er pennens krigere

Pennens krigere
Vi er forsvarere av våre verdier
Men det er ikke alltid bra
Våre ord kan spre hat
Men bare om kjærlighet blir glemt
Vi er gode og onde
Vi er alle pennens krigere
I'll translate this poem to English later on. The poem is to hounour poets past, present and future.
Abelonia Oct 2014
træet står så bart udenfor, de få blade der er tilbage på det fine lille træ har den flotteste røde farve, de minder mig om et eventyr. Bare mit liv var et eventyr. Jeg ville være et varmt sted, min hud ville være gylden og mit hår ville være lyst efter solens blegende stråler.  Ved min side ville der står en mystisk fyr. Høj, slank, gyldenbrun hud og mørkt pjusket hår. Ja, det ville være et eventyr jeg gerne ville være en del af. Men sådan er livet bare ikke.
Lige nu sidder jeg midt i et skriftligt modul. Vejret er gråt. Varmen er forsvunder og erstattet med bidende kulde. Hvorfor sidder jeg her lige nu? hvad skal jeg overhoved bruge det til. Han snakker om fremtiden, lige for tiden, er det det eneste alle tænker på. FREMTIDEN. Du er ikke noget hvis du ikke har en fremtid foran dig bla. bla. Jeg fatter ikke hvorfor det skal være sådan, tænker du nogensinde over hvor meget vi glemmer nuet. De ting vi elsker er væk på få sekunder, og de kommer nok aldrig tilbage igen, men det værste er ikke at de ikke kommer igen, men at du ikke nød dem da du havde dem. Vi nød det ikke fuldt ud, vi er så grådige, vil vil have mere og mere og til sidst har vi intet. Jeg har ikke lyst til at tale om min fremtid. Jeg hader det virkelig. For jeg ved virkelig ikke hvad jeg vil bruge mit liv på og jeg har faktisk heller ikke lyst til at vide det. jeg vil gerne have det kommer, som det skal komme. Så plat som det lyder, vil jeg bare have at skæbnen skal lede min vej, for vi alle har en skæbne. Noget vi skal udrette i livet men som vi ikke selv kender til. Hvis vi vikrleig vidste alt, hvad var der så at lære og hvad kunne vi overhoved opleve? Den største ting vi glemmer er at tage chancer. Vi går og er bange for alt og alle og derfor tør vi aldrig gøre noget ud over det sædvanlige. Jeg tror det er noget som medierne har skabt. Medierne har fået os til at blive vanefaste mennesker uden personlighed og egne holdninger. Jeg hader det. Det er virkelig gået op for mig at der er meget jeg ikke kan lide ved vores samfund. Alt handler om status og om hvad folk synes om en. Men hvad nu hvis ingen synes om en? Hvad gør man så? skal man så bare lægge sig til og dø… Døden er en ting jeg har tænkt meget over på det sidste, men grunden til at jeg har tænkt over det er fordi jeg ikke forstår livet. Hvorfor lever vi overhoved. Vi skal jo alligevel dø og livet er sku næsten altid noget lort fordi vi ikke kan finde ud af at fokuserer på de små glæder og levet i nuet på grund af medierne som kun fremhæver alt lortet. Livet er ikke forståeligt. Det bliver det nok aldrig og hvis jeg skulle være ærlig ville jeg også være ligeglad om det sluttede nu, for jeg ser ikke frem til fremtiden og jeg kan ikke engang leve i nuet. Jeg skaber en silhuet af det jeg gerne vil. At gå hjem til en fremmede og ryge **** er nok  ikke at tage chancer og leve, selvom at jeg prøver at gøre det til det. Jeg troede virkelig ting som det ville gøre mig lykkelig og det gør det da også, men kun tildels. Jeg føler mig så tom, jeg føler ikke jeg har noget at byde verdenen og mine medmennesker. Jeg  ser virkelig op til de folk som gør det, folk som gerne vil være et forbillede for andre. De er sku cool. Men jeg har det bare ikke på den måde. Når jeg tænker over det, minder jeg nok meget om Hassel fra the fault in our stars. Døden er intet jeg frygter og jeg er egentlig også ligeglad om jeg bliver husket.
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang
Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17.
Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser
Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger.
Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort.
Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det
Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen
Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt
Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet
I mig og min indre globe og færden, når jeg søger
Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne
Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men
Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med
Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper
Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv
Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let
Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave
Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk.
Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan
Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke
Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller
Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og
På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker
Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad
Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på
Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk
Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal
Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug
Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller
På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst.
Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der
IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er.
Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker
Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt
For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den
Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de
Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste
Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke
Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på
Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver
At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv.
Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme
Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting
Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før.
Dengang det hele var godt.
Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke.
For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
llcb Sep 2015
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat.

Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
maria s Jul 2015
vi kunne gå ture langs stranden
og slikke smeltet is af hinandens læber
vi kunne knuge hinandens hænder så stramt
at blodet ville forlade vores knoer som altid er hvide alligevel
og vi kunne danse stjernedanse i sandet og kigge på
sten og sten og sten og sten og sten.
når vores lunger ville skrige efter luft
kunne vi skrige at vi bare ville være frie
og derefter kigge på fugle
vi kunne røre og mærke og føle på hinanden
måske en dag kunne vi være oprigtigt glade
bare for en dag
og den dag ville vi føle os menneskelige og i live
og vi ville knuge os til håb
som vi knuger hinandens hænder
og når vi holdt op ville blodet vende tilbage



hvis vi var født i en anden generation, ville du
have givet mig oliemaling og A4-papir, da jeg
fyldte femten år gammel
i stedet for et gavekort og en buket røde roser
hvis vi var født i en anden generation, ville du
lade mig plante træer i din have og sætte alarm
til solopgangen
vores hjerter ville være døsige af ren kærlighed,
og vores ankler ville være ømme af berøringer
vi ville tale i lydbølger, der forbindes med farven
blå, og vores sjæle ville forme os sammen som
lejrbåle, vi undlod at slukke
du ville fortælle mig, hvordan mælk flød gennem
mine årer, og hvordan jeg var bygget af mosaik
hvis vi var født i en anden generation ville vores
læber tygge på sætninger, jeg ikke engang kan
få mine fingre til at skrive
hvis vi var født i en anden generation
ville jeg ikke huske dine mandelformede, elektriske
udspilede øjne, der fik mig til at grine med blodige
hofter og mord klistret fast som tape på mine hænder
hvis vi var født i en anden generation
ville dit navn lyde som poesi, og selv mit hjerte ville
danse som juniregn med duft af kastanjer
hvis vi var født i en anden generation
havde du måske modtaget denne voicemail, og
måske havde vi defineret det, alle andre end os,
kaldte for
os
- et knækket stemmebånd og for mange hv-ord
Anna Dec 2014
blot et par måneder siden, ville selv det mindste tegn på oprigtighed vise sig ved sentimentalitet
Vi ville grine og nyde sommeraftener sammen, vi ville skåle for vores dybe samtaler svøbt i champagne
vi ville fortælle sandheder og hvide løgne, og ingenting ville kunne males ovenpå det lærred af glæde og kreativitet vi havde formet
Men når det kom til stykket
Ville vi ikke dele oplevelser eller indre tanker, end ikke når det var vinter og det regnede og var koldt
Vi ville ikke drikke kakao sammen, og varme os ved pejsen
Nej, om vi ikke ville sprede selviskhed og irritable toner
Fordi at tiden heler ikke sorg, den lindrer bare og vi fortrænger
Hvilket er det jeg tror der skete
Vi fortrængte minderne
Og det kan vi ikke gøre noget ved
Vinterens sandheder
AnnaStorm Dec 2014
Som programmerede robotter søger vi efter drenge
For vi vil gerne glemme at vi er robotter
Stivnede stål i en tid fuld af uopdaget blødt guld
Men guldet er sjældent hvor vi er nu
Sammen ruster vi i vores bløde senge
Værelser med kvindetøj og madrasser
Som at glemme hvem der kunne være
Og hvad vi ér udenfor sengene
Vi er ramt af en tid hvor ure går bedre end os
Og hvor vi langsomt irre og bliver grønne
Nu, er nu hvor vi må elske unge
Fordi guld ikke ruster
Kampklar
Marolle May 2015
der sad vi
4 venner om et terrassebord
en tidlig tirsdag morgen
hvor solen var på vej op
småfulde, glade og trætte
efter én mandagsøl
der blev til flere
der blev til en flaske Southern Comfort
og vi skal være stille
for de andre i lejligheden sover
men vi fniser og er fulde
og Karina skal til eksamen i morgen
så det er vigtigt vi er stille
altanen vender ned mod gaden
og udsigten er eventyrlig
vi evaluerer aftenen og fniser igen
vi prøver at fnise stille, Karina jo
4 venner der er enige om
at denne aften har været sjov
4 venner der er enige om
at onklen og nevøen kunne lære det
da de blev smidt ud af dørmanden
4 venner der er enige om
at vi hvert fald skal i skole i morgen
eller det er jo faktisk senere i dag
eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde
der bliver rullet en og den går på runde
for 2 er det første gang
for 2 er der ikke tal på gangen
den kører rundt og rundt om bordet
vi fniser igen, men dæmpet, Karina
3 tager hjem og 1 bliver tilbage  
vi fniser hele vejen til bussen
hele vejen i bussen og hjem
3 bliver til 2, 2 bliver til 1
jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter
jeg går i seng smilende
ikke fnisende, det gør 4 venner sammen
bare smilende
og føler mig velsignet over disse 4 venner
og dér er alt udmærket

*(Marolle)
AnnaStorm Dec 2014
Vi er grupper af fortabte sjæle
Om lørdagen drikker vi sammen
Cigaretter og hash og mørke stuer
Sammen er vi lidt endnu
Vi holder til næste lørdag
Om fredagen dør vi i vores senge
Om lørdagen står vi op
For der skal vi mødes og drikke sammen
Dér føler vi os unge og frie
**** mit liv og løb i mørket
Vi løber sammen
Og drikker sammen
Og næste fredag dør vi
Marolle Mar 2015
vi er gået fra Tindermatch
til at vi chattede på Tinder
til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have
til at vi mødtes og drak tre øl
til at vi grinte og snakkede
til at vi skiltes
du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt
jeg gav dig ret
jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen
stilhed og jeg tvivlede
hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen
og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst
vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod
du skulle med bus 100 og jeg med 4a
vi er nu venner på facebook
og det kilder i min mave
og det føles rart at nogen gerne vil mig
og det kan jeg virkelig godt bruge
og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart
og egentlig er jeg også klar til kærlighed
og klar til romantiske pladdersamtaler
om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først”
for det er nok kærlighed jeg savner
det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme
det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler
det er det jeg har manglet
det er dig jeg har manglet

*(Marolle)
Isha Nov 2016
Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem
For at finde en sætning
Eller blot et ord
Dedikeret til os
Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise
At der i andre tider levede nogle som os
Gående op og ned ad de samme gader
Med fingrene flettede på præcis samme måde
Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden
Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises
Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag
Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen
Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt
Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt
Skulle vi ikke love hinanden
At lukke øjnene til hver en tid
Skærme os fra solen
Cuando resido en este país que no sueña
cuando vivo en esta ciudad sin párpados
donde sin embargo mi mujer me entiende
y ha quedado mi infancia y envejecen mis padres
y llamo a mis amigos de vereda a vereda
y puedo ver los árboles desde mi ventana
olvidados y torpes a las tres de la tarde
siento que algo me cerca y me oprime
como si una sombra espesa y decisiva
descendiera sobre mí y sobre nosotros
para encubrir a ese alguien que siempre afloja
el viejo detonador de la esperanza.

Cuando vivo en esta ciudad sin lágrimas
que se ha vuelto egoísta de puro generosa
que ha perdido su ánimo sin haberlo gastado
pienso que al fin ha llegado el momento
de decir adiós a algunas presunciones
de alejarse tal vez y hablar otros idiomas
donde la indiferencia sea una palabra obsena.

Confieso que otras veces me he escapado.
Diré ante todo que me asomé al Arno
que hallé en las librerías de Charing Cross
cierto Byron firmado por el vicario Bull
en una navidad de hace setenta años.
Desfilé entre los borrachos de Bowery
y entre los Brueghel de la Pinacoteca
comprobé cómo puede trastornarse
el equipo sonoro del Chateau de Langeais
explicando medallas e incensarios
cuando en verdad había sólo armaduras.

Sudé en Dakar por solidaridad
vi turbas galopando hasta la Monna Lisa
y huyendo sin mirar a Botticelli
vi curas madrileños abordando a rameras
y en casa de Rembrandt turistas de Dallas
que preguntaban por el comedor
suecos amontonados en dos metros de sol
y en Copenhague la embajada rusa
y la embajada norteamericana
separadas por un lindo cementerio.

Vi el cadáver de Lídice cubierto por la nieve
y el carnaval de Río cubierto por la samba
y en Tuskegee el rabioso optimismo de los negros
probé en Santiago el caldillo de congrio
y recibí el Año Nuevo en Times Square
sacándome cornetas del oído.

Vi a Ingrid Bergman correr por la Rue Blanche
y salvando las obvias diferencias
vi a Adenauer entre débiles aplausos vieneses
vi a Kruschev saliendo de Pennsylvania Station
y salvando otra vez las diferencias
vi un toro de pacífico abolengo
que no quería matar a su torero.
Vi a Henry Miller lejos de sus trópicos
con una insolación mediterránea
y me saqué una foto en casa de Jan Neruda
dormí escuchando a Wagner en Florencia
y oyendo a un suizo entre Ginebra y Tarascón
vi a gordas y humildes artesanas de Pomaire
y a tres monjitas jóvenes en el Carnegie Hall
marcando el jazz con negros zapatones
vi a las mujeres más lindas del planeta
caminando sin mí por la Vía Nazionale.

Miré
admiré
traté de comprender
creo que en buena parte he comprendido
y es estupendo
todo es estupendo
sólo allá lejos puede uno saberlo
y es una linda vacación
es un rapto de imágenes
es un alegre diccionario
es una fácil recorrida
es un alivio.

Pero ahora no me quedan más excusas
porque se vuelve aquí
siempre se vuelve.
La nostalgia se escurre de los libros
se introduce debajo de la piel
y esta ciudad sin párpados
este país que nunca sueña
de pronto se convierte en el único sitio
donde el aire es mi aire
y la culpa es mi culpa
y en mi cama hay un pozo que es mi pozo
y cuando extiendo el brazo estoy seguro
de la pared que toco o del vacío
y cuando miro el cielo
veo acá mis nubes y allí mi Cruz del Sur
mi alrededor son los ojos de todos
y no me siento al margen
ahora ya sé que no me siento al margen.

Quizá mi única noción de patria
sea esta urgencia de decir Nosotros
quizá mi única noción de patria
sea este regreso al propio desconcierto.
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op.
Jeg er blevet weekendnarkoman,  og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig.
Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt.
Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det.
For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt.
Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil,
Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have.
Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang
DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl,
Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker,
Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig
I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig.
Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm.
Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv -
over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker.
Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen.
For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke.
Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme.
Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også.
Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne.
Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig,
Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim,
Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
Mateuš Conrad Nov 2018
.chris rea: god's great banana skin...

/ such random thoughts are a blessing, esp. after you've been walking for over 2 miles, in the cold and in the rain, with the setting sun... continually impressed by the nature of polyester clothing, how you feel the cold, but aren't cold at all, how you go back home and: you're dripping with sweat... /

the random thought?
about a saying, here's the schematic

synthetic a priori

                    4 + 6 = 10
                    IV + VI = X

                                         analytical a posteriori

which statement is true?
within the questioning parameters?
i think it's a trick question...
how else would you be able to
teach these statements and make
replica understandings of
said, statements?

(****... quickfire shots of syrupy
*****... **** me... give me the sweats,
and i'm not even constipated,
it must be the ***** doing
the magic... yeah... sober me?
doesn't like thinking...
but oddly enough, the drunk me?
pulls out philosophy,
no, not as some pretentious
high-brow interest...
   i just looked at philosophy as
a genre in literature,
nothing more)...

numbers, like letters...
or in the case of Roman numerals
(letters are numbers)...
i'm unsure whether you can arrive
at crafting them into existence
by analytical parameters,
i don't actually think
that you can conjure up numbers
from analyzing a priori,
given the ad continuum:
but... there was a point in time,
when / where: numbers weren't used...

Kant was a theist,
sorry...
  he says it plainly at the end
of his critique of pure reason...
in the transcendental methodology...
sure... he takes a "schizophrenic"
moment to write a thesis
and an antithesis on subjects like
cosmology...
but he's inclined, as i am,
counter to an atheist...
yes... god is probably a monster...
but a ******* gorgeous monster...
kinda like a femme fatale...
so what's not to like?

    but this thought didn't arrive
randomly,
and my consciousness
didn't hone in on it...
i didn't vector this thought
to an immediate conclusion...
the thought arrived,
and then: i had to make shrapnel
out of it...
the original thought was complex,
i had to make shrapnel out of it,
in order to put it back together,
so that a cognitive 3 seconds
could be rewritten in under 30 minutes
explaining, why the thought arose...

you know... when thinking
is detached from the moral (θ)-ought
you get to experience these "things"...
here's another schematic...

I + Φ (you put a key into a lock),
   Θ (you turn the key), O (the door opens),
hey presto... a free radical iota...
detached from both phi and theta...

i am free from making
a moral ought (i) or the immoral: ought (i) not?
i'm free, hence my concern for...
abstract questions...

back to the original schematic...

synthetic a priori

                    4 + 6 = 10
                    IV + VI = X

                                         analytical a posteriori

this actually has a theological
dimension,
supposing i am god...

   if i propose an analytical a priori
with a synthetic a posteriori...
well then...
             i can't change anything,
i can't actually make changes to...
with my omnipotence,
omniscience etc.
i already analyzed, a priori
the Kantian elevation to theology
comes, via me, stating...
if i analyzed the entirety of
creation...
            a priori ex nihil
(from the prior out of nothing)
how can i make a synthesis
in the a posteriori domain,
of the already existing things,
which didn't exist a priori,
since there was nothing,
and i already analyzed the potential
of nothing, and this potential
was realized as everything i would
know to exist... and i went along
with it anyway?

i'm starting to think that
the realm of analytical a priori
doesn't exist for mortals...
the gods can muse this ****-show
of a dimension over and over again...
we're more (being mortals)
synthetic a posteriori...
oh don't get me wrong,
i believe we have the capacity
to comprehend analytical a priori
but it's an analytical a- priori...
we've reached the limits
of the microscope, the telescope,
and the hadron collider...
or on our way to exhaust that...
still being left with an intact mesh of...
the orbits... summer, winter, autumn, spring...
but this thing with this schematic:

synthetic a priori

                    4 + 6 = 10
                    IV + VI = X

                                         analytical a posteriori

how can i conjure an understanding
of IV + VI = X...
analytically a priori...
when... i have no hindsight /
prior to understanding of said rubric?
well... with Roman you could say:
analytical a priori,
given the Ancient Romans already
had the letters I, V, X...
but... if you didn't have the concept
of measurements prior,
of arithmetic...
how can you analyze something...
that doesn't exist?
so... you had to synthesize a priori,
working from the letters I, V, X...
to conjure up "numbers"...
  numerals... you had to create these
numbers by a synthetic a posteriori
method...
and the 4 + 6 = 10...
        well... you analyzed the a posteriori
synthesis, and threw I, V, X out...
and began the second wave of mathematics...
and this is where, authentically...
analytical a priori comes from...
based on I (1), V (5), X (10)...
                    came IV (4), came VI (6)...
don't mathematicians treat their language
as that of or equivalent to the gods?

now... for the cultural exchange program
that i promised...

on the great British isles...
you have a variety of languages
& dialects,
i'm so sorry that the Scottish
"forgot theirs"...

but when you have something
akin to

English: red
Cymru: coch

or right... they have their Pict
Gael?

Pict Gaelic: dearg
Irish: dearg
Cornish: rudh

we'll require a second word...
what word, what words..
life!

English: life,
Cymru: bywyd
Pict Gaelic: beatha
Irish: saol
Cornish: bewnans...

back, "home"...
we also have sub-groups
in terms of linguistics...

there are the Kashubians...
and there are the Silesians,
and, there are...
the Kurpie...
akin the Welsh, the Pict,
the Ire,

and their language looks like so...
again, borrowing from
red and life...

Polak: czerń
Kashubian: czôrny...
  but that can be disputed...
why?
     czerwień is not actually
a noun, but an adjective...
a quality of being associated with red...
czerwony? that's a male
adjective...
   and the female adjective
is czerwona...
                ****...
a color has to be something...
the noun adjective that's blood...
Polak: krwawy (czerwony)
Kashubian: czerwiony
Silesian: čerwůny
ah...
   Kurpian... high polish?
Masovian?
harder to find the words...
have to use alternatives...

Kurpian: caban
Polak: tępak
Kashubian: osoł
  Silesian: yjzel...
(idiot, imbecile)

you know how hard hard it is
to find a Kurpian to Polak
translator?
i can't find one to boil down
to the examples or either
red or life,
i'm reduced to choosing other
words...
like...

   Kurpian: chwat...
Polak: chłopak
Silesian: bajtel
Kashubian: knôp...
(boy)

Kurpian: jédło
Polak: jedzenie...
Kashubian: jedzenié
alternative to Silesian:
  jadło, i.e.: it ate...
past-participle in
the verb...
let's see what the Silesians
call it...
Silesians: well.. a variation..
chlyb
godka
mietła
masa... all things you can eat...
(edible food)

only a word, like the Kurpian
word akin to kotnå
reveals that Vikings passed via "us"...
kotnå?
  an impregnated sheep...
with young...

Kurpian: łańï truń!
Polak: nie mów!
Kashubian: ni gôdac!
Silesian: ńy godka!
(don't speak!)

mind you... Kurpian translation
is hard to find...
and you almost wonder...
at the British isles...
you think, us, Polaks...
do not have sub-linguistic groups
in our ranks,
like your Welsh, your Pict,
your Irish?!
guess again...
you had them all along...
and you thought...
the Polaks were
a homogenous culture...
all this time...
primarily because our culture
wasn't multicultural...
oh but it was... but on the subtle side
of history...
mind you...
defenders of the galaxy?
i knew gamora wasn't white...
but... **** me...
even if black or hispanic...
she looked so **** attired in green...
i was thinking:
absinthe cherub, absinthe cherub...
and forgot about glorifying
Zoe Saldana in all that choc...
what?
   a green skinned chic?
                    if i can forget about
the existence of chocolate...
i'll just anything that moves...
but i knew she wasn't white...
i hate chocolate...
          give me an absinthe girl any
day of the week...
       yeah...
only the English have complex
ethnicity encompassing
a single language...
only the English...
                 like **** they are...
at least my linguistic variation
is suited to a bundle of words...
Welsh?! Gaelic?!
  completely different languages...
at least in my part of the world
all that is deviating
is a choice of variant nouns!
but then again, the English
speaking world....
        how's the new pronoun
dictum coming along?
you keeping up with...
   appeasing the new crazies?
oh... you are?!
    well... kudos and applause!

p.s. guess what happens with appeasing
the new crazies... guess...
i'll tell you...
you **** around with grammar,
some grammatical pedant will raise
his head up from the crowd and say
something like:
               what?!
and then the old crazies rise up...
and... your, ahem, little discussion
about changing the rules of grammar
to "ensure" that the language is
kept, "intact"?
      see... mm... hmm... the old crazies?
the old crazies have their own
methods...
they're of the obligation:
let my gun do the talking...
  and then...
  you get pol *** arithmetic,
of skulls...
           being counted in an abacus
of heaping up, "debris"...
         see... these new crazies
are bugging me...
  they're bugging me...
because the old crazies didn't
attack grammar,
and whatever delusion they had...
i couldn't see it...
the new crazies?
they're attacking grammar,
and the delusion they have...
is... associated with something
i can see as being self-evidently untrue...

the new crazies...
******* spinners... fakers...
    i prefer the old crazies...
at least their delusions had ambitions
to deceive in the realm of
the unseen...
       the unproved, and never to be
proven...
these new crazies...
i am supposed to speak asylum talk?!
so... society is the new asylum
with the past asylums being
abolished?!
who gave caffeine to these news
crazies?!
******* sane people's naive pandering...
while the depressed man?
hey boy... hey, hey, hey boy...
noose!
i've lost all sympathy for
the victims of a psychotic
version of a repressed P.T.S.D. example...
the mad have hijacked language,
disorientated grammar...
and... b'a'ah, b'a'ah...
                 no...
                              i'm with the old
crazies...
                    at least they're the ones
that can inflict genuine grievance...
rather this policing of restricting
     the orthodoxy of the use of language.

p.s.
i found only two paradoxes in this
world...
    schadenfreude: feeding a pleasure
from the misery of others...
as...
  finding wisdom in others' own
forsake of an antithesis of
universal application...
  mainly that, associated:
            to a self-gratifying benefit...
the joke ends within the confines
of schadenfreude...
as does passable "wisdom" attached
to instragram novelty of the "maxim"
by your wisened sages
of the selfie...
  
                  i've been among the russians,
i know what the true uber looks like...
you hitchhike...
hitchhiking? forget that?
ponzie scheme albatross thingy
of a worth of a british mensch?
    funny... a people can so easily
forget the practice of hitchhiking...
so easily: entertaining individual rights...
and: innocent until proven
guilty until some next
               teddy bundy comes along...
and then it's all: ooh! ah! woo'ah!

   you know, i don't like the cartesian
chiral dynamic,
the whole: nietzsche take...
sum ergo cogito...
          i don't like the:

innocentes quoadusque (qua esse)
                           reus....    inversion...

an innocent man might hang...
well... if you have the death penalty:
too late to regurgitate the
original statements...

but? where's the element of redemption
for the innocent man?
why are so many people captivated
by the shawshank redemption?
there's a redemption story...
   in the inverted game?
a jimmy saville walks off scot-free...

the continental model doesn't make
sense with a death penalty...
but without one?
redemption... the atlas "paradox"...
one man usually burdens the fate
of a reciprocate of the unit of one...
but not the many...

me getting laid or not getting laid
is as important to me as:
whether i know about last year's
snowfall...
*** *** ***... all that sort of
******* in the western minds...
*** *** but no children!
recreational procreation without...
any procreation... to begin with...

         i'll admit...
english humour is funny...
but schadenfreude is a borrowed term...
hence the lost in translation
element...
           the english are terrible at
appreciating if not simply applying
the original zeppelin bomb...
after a while: the english just became
annoying toy-whips
of ***** replicas...
       the english knew elevated slap-stick...
with monty python...
with fawlty towers...
          they borrowed a term like
schadenfreude and completely lost the plot...
they once, upon a time,
chanced to play a game of linguistic
comedy...
            
                 i'm pretty ******* sure
the germans relate to schadenfreude in a different
way... i'm guessing:
the deutsche are not prone to ridicule as
the english are...
               the aunglisch are prone
to ridicule out of a sentiment of spite
than out of a repose for giggles...
        
          i don't understand the german sense
of humour,
     but understanding the english attempting
to "understand" the german sense of humour
is an enigma in an enigma in a per se...

such integrated back into
the ol' continental ways...
                       kudos to the brits...
bringing back the commonwealth to stereotype
us europeans with a negative "circumstance"...
now them: ******* up to "correct"
their integration policies... for the commonwealth
peoples of the united wordly wealth of
made in china plastic toys!

     a **** among the brits has
the audacity to tell a german he's not
supposed to feel at home on these isles...
sure... and i will never feel quiet at home
in Islamabad either!
               so? equal count of hubris!
that's the only thing that ****** me about
these isles... god i love this language...
but... when you get your afghani hounds
on me to do your ***** work?!

      even though i'm not: deutsche?!
i'll ******* pretend to be deutsche!
           i'm not here to mop up your failed
integration policies...
i settled on keeping my language...
they settled on keeping their sharia,
their **** pajamas and curry...
while adamantly rejecting their language...
in order to implement their desired changes
by subverting your language...
and you gave your language on a *******
platter...
    
    by subverting your language
to accept their cultural tattoos...
  let me tell you: if a people don't respect
their own culture,
by way of god, by way of language...
and they are "integrating": without speaking
their native mutterzunge?
they're not respecting either culture...
mongrels ahoy!
   what happened to the african-h'americans
not speaking a word of african?

what will they do, ascribe themselves
to ******* scots,
left with no gaelic and more a finnegans' wake
accent gymnastics of some irvine welsh?
nae for no: some glaswegian smart-***
excess of nouns?
      
hell... they would have never built
a colliseum if they saw:
1 + 4 + 6 + 9 = 20
   i.e. I + IV + VI + IX = **
            imagine... a society where letters
worked perfectly as sounds
and as arithmetic concepts of measure.

lucky for me the roman empire never
conquered
the lands i come from...
always with the brits being...
oh so so proud having been conquered
by the romans...
what's the prize... archeological sites?!

much respect as great britain...
but... *****... please...
don't pucnh below the waist...
importing your commonwealth dogs
to mark you out among all the other
europeans like some prized asset with
an inkling into h'american affairs...
thanks to you: i'm bored of looking up
the telescope of h'american ****
with their waning cultural export
of a worthwhile entertainment of appreciating
their music.

— The End —