Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
There was a man called Venter
Who married an old yenta
He became Magaya
And said, “I’m no liar,
My name has changed to Centner!”
© Ronald Maxwell Segel 2008
Venter - Afrikaans surname
Yenta – old woman, Yiddish
Magaya – become Jewish, Yiddish
jd Jan 2018
*** var en fløjlsblød stemme i kakofoni, en rød rose i regnvejr, smeltet ost i en french toast. Creme de la creme de la creme de la creme de la creme… I et flygtigt øjeblik var *** min. Jeg gav slip, da *** lod facaden krakelere. Der var mere larm, mere regn og mere tørt brød. Det glansbillede, jeg havde malet af hende, var en parodi af virkeligheden. Jeg forelskede mig i en forestilling – en opdigtet person, der stadig lever i min fantasi, æder mine minder og erstatter dem med forvrængede forestillinger.

Så jeg savner hende. Jeg savner hendes ustabile psyke – at *** måtte indtage **** piller i samme mundfuld som morgenmad, at *** blev syrlig uden grund. *** var forelsket i mig i et øjeblik, og smed mig ud det næste. Jeg savner hendes vanskabte krop – hendes korte ben, der ikke kunne holde hende stående en hel dag, det skæve øje, der fokuserede på det, *** ikke så, hendes store tæer, der trods al plejning aldrig så pæne eller tillokkende ud. Jeg savner hendes barnlige opførelse – *** snakkede i høje toner, kunne ikke undvære sin mor i en længere periode, *** kommunikerede med alt omkring hende, objektgjorde alt.  *** kunne aldrig skille sig af med noget – bamsen der var en dåbsgave, bøgerne der kun havde været åbnet én enkelt gang, kattefigurerne fra Italien, der egentligt kun bragte dårlige minder om et forlist venskab og en lang ferie med krops-, familie og varmekomplekser. *** græd ved tanken om den svigt, de måtte føle, hvis *** forlod dem. En spøjs idé, *** sjældent havde om levende organismer såsom mig og de to kaktusser i vinduet, der visnede bort. Ligesom jeg.
Jeg savner hendes selvbillede – hendes dybe selvhad forplantet i enhver celle af legemet, men også den paradoksale tanke om at være noget særligt. *** så sig selv som unik – et unikum af et væsen med unikke problemer, unikke tanker og en unik livsbetydning. *** gravede sig selv ned i takt med, at *** så sig selv som værende højere placeret.

Skulle jeg vende tilbage, opleve dette igen, ville jeg vende hurtigt væk igen. For jeg savner det ikke. Ikke oprigtigt. Fordi jeg ved, jeg kan få det igen – fordi jeg ved, *** er lige præcis der, hvor jeg efterlod hende – *** kommer ikke videre. Gjorde ***, ville jeg savne det. Der er noget behageligt og bekræftende i at vide, at *** for evigt vil vente på mig – at tankerne altid vil vandre tilbage på mig, hver gang *** kommer forbi det hvide slot i skoven. Jeg vandt. Og alligevel ikke. *** fik plantet sig i mig – og *** vil for evigt vende minderne og tankerne, så jeg vil være i en konstant tvivl om hvorvidt, *** er den reelle vinder. Og om *** stadig venter. Jeg ved, at *** venter – *** vil altid vente. Men jeg kan være nødt til at være sikker – se, om *** venter. Om *** venter på mig, som jeg tror – eller om *** endnu er en udefinérbar skabning, som jeg igen har skabt min egen version af.

Måske er *** hverken den fløjlsbløde stemme i kakofoni eller den ustabile kattedame. Måske er *** begge dele. Måske var *** min i et flygtigt øjeblik – måske var *** ikke. Måske er *** altid min, måske var *** det aldrig. Jeg ved kun én ting sikkert, og det er, at intet er sikkert. Det hele foregår i mit hoved, i mit sind og min fantasi. Virkeligheden er fjern, måske endda urealistisk. Var du her nogensinde? Er jeg? Tænk en tanke kan erstatte en tanke med en anden tanke. Tænk, du kan erstatte dig med en anden dig. Tænk, jeg kan erstatte jeg med et andet jeg. I så fald, erstatter jeg hele jeg’et eller kun dele? Jeg skulle spørge for Freud. Ville det ikke være komfortabelt, hvis jeg kunne erstatte et jeg med et andet jeg? Så ville jeg være det jeg, jeg gerne vil have, jeg er. Det er en god tanke, som snart bliver fjernet for en anden tanke, der skal have plads. Er dette en monolog eller en dialog med mig selv? Snakker jeg med andre sider af mig selv, eller findes der kun denne en kendte side? Hov, det var vist den næste tanke. Hvor
Det her er ikke et normalt eventyr.
Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før.
Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte.
*** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage.
Vi venter i tusinde lange år.
Kommer han mon?
En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende.
Prinsen.
På sin hvide hest med den flaprende smukke manke.
Han svinger sit sværd.
Han falder og rejser sig ædelt op igen.
Han overvinder dragen og løber op af trapperne.
Oppe i kammeret sidder prinsessen.
Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår.
Hendes hjerte banker.
Det banker for prinsen.
Han tager hendes hånd.
Kysser den blidt.
Nede i gården venter den hvide hest.
Ja for den venter selvfølgelig.
På prinsen.
De ridder mod hans rige.
De ridder mod solnedgangen.
De to.
Mod en lykkelig slutning.
Laura Amstutz Nov 2018
Det varme brød ånder på træbordet
Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden
Smurt ind i olie
Som mine lunger nu er smurt ind i tjære
- så blev det hele værre
Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det
Med hvide vægge og blå kameler
Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne
Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver
Og blod
I skridtets indre maskineri
Der fungerer som en rulletrappe
Kører alle de ufødte børn ud
Kyler alle de ufødte børn ud
Skuffer moder jord igen
Er ******* og abortion nu egentlig ikke det samme?
Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører
Danner min egen rosenhave
Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når
De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer
Jonathan Dyhre Jun 2013
Med sverd i hånd
en svulmende flamme i sinn
Skal vi gå mot undergang
Ild og dommedag
Brølende løper vi ned
For å møte vår skjebne
døden er en venn vi hilser med stormende latter
AnnaStorm Dec 2014
julemusikken går i ring på mc D
Julen er musik på en fastfood restaurant
Platte pop numre blusser glæden frem i mig
Og selvom jeg ikke vil, nynner jeg med i mit hoved
Hvad er jul uden plastik og dårlig samvittighed?
Hvad får bjælder til at ringe hvis ikke de blev spillet i radioen?
Jeg sidder her på det falske lædersæde og drikker cola
Og venter på sne
For for mig og alle andre på mc D
er sne det eneste der mangler
Infamous one Dec 2013
I wish I could write happy endings but its not over till my heart stops and buried in the ground
I enjoy those pleasant moments but they are quickly ended by deceit
Learning to trust is hard after years of betrayal
Im happier than most I worked with what I have
others are blessed given everything and its not enough
Ive been told im great and deserve more respect
I keep giving even when things go wrong
Keep busy I dont like to sit around thinking how to make things right if it was meant to be things would still be going on
jeg er hende den sjove
hende, der bryder den isbelagte tavshed,
og får dig til at smile, når du mindst venter det
jeg er hende den sjove
hende, der danser over alle skarpe følelser,
og sjældent skærer sig
jeg er hende den sjove
hende, der altid fortrænger smerten
med velkendte, høje grin
jeg er hende den sjove
hende, du har patent på at grine med,
det er jo derfor, du er der
jeg er hende den sjove
hende, der ikke kan græde uden at grine
jeg er hende den sjove, men det er
ikke sjovt
- elektriske silhuetter og rød læbestift
Laura Jan 2015
følelsen,
af alt det jeg vil sige,
som ligger lige på spidsen,
af tungen,
i munden,
men jeg spytter ikke,
jeg sluger,
selvom,
du ikke fortjener det,
du fortjener mig,
ikke

ikke længere,
dit sæd, der skal sluges,
men mit had,
mine tanker,
mine følelser,
mine ord,
mig selv,
der skal gemmes væk, glemmes væk, sluges,
det gør ondt hele vejen ned,
som det ikke forsvinder,
men ligger,
på bunden,
og venter,
på den dag, hvor det smager så grimt, at jeg brækker mig
jeg håber jeg brækker mig udover dig
han ville smile, når jeg fortalte ham,  
hvordan min læbestift
altid sidder fast til min hud som lim,
men han ville ikke svare
på mine postkort uden afsender
du siger vi lever i en verden,
der ikke findes,
og jeg siger, vi findes i en verden,
der ikke lever
der er gået halvandet år,
og jeg tænker stadig på dig sommetider
når det regner, og mit hår hænger fast
til mine negle som skarpe
metalgenstande  mod min hofte
når jeg sluger sorte sten for at tænke
på noget andet end dengang
min mor sagde, at man kun græder fordi,
man har ondt af sig selv
når jeg venter på bussen og får øjenkontakt
med de modkørende bilister,
vil min tunge føles rug fra de grin,
vi har grint i din baggård
jeg gemmer dit navn i min lever
sammen med transparente silhuetter fra i fredags,
jeg gemmer dine ord langs min rygsøjle
sorteret i alfabetisk rækkefølge,
jeg gemmer din stemme i mine knogler,
så hver gang jeg skriver noget,
vil det altid handle lidt om dig
mine ribben vil skrige af savn, og mine håndled
vil græde når solen vågner
der er gået halvandet år, og alting er uklart
som cigaretrøgens tåge, undtagen omridset
af dit måneblege ansigt
den sorte kaffe smager stadig blåt,
men det taler vi ikke så meget om
i hvert fald ikke længere
- digte om onsdage
Jonathan Dyhre Jun 2013
Gjennom språk gjør vi oss forstått
alikevel virker det ikke som vi forstår
vi snakker sammen
bruker språket
later som om vi lytter
mens vi egentlig bare venter
venter på at personen skal bli ferdig
slik at vi selv kan snakke
skape forståelse
uten egentlig å forstå
L S Tesler Nov 2014
alle ved at der er noget særligt
ved dagens første cigaret
og nattens stilhed
men jeg venter stadig på den
dag jeg bliver træt af tanken om dig
og dine smilende øjne
jeg ved ikke hvor lang tid der går
men dagen kommer
og jeg vil tage imod den
som var den en kærlig hånd
jeg vil ikke længere dykke efter svar
i dine havblå øjne
for jeg er bange for at du vil lukke dem i
og aldrig lukke mig ud
det sner ikke endnu
men følelsen af at skulle på afvænning
for dine kys føles som kom den
som en brise en decembermorgen
og jeg er blevet taget på sengen og
har ikke andet end din t-shirt på
jeg venter stadig på den dag
jeg bliver træt af tanken om dig
også selvom jeg ved
at den aldrig kommer
Frederik B Nov 2014
den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning
har fået gode anmeldelser og stærk opbakning,
skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner
den er så intelligent med dens fire hjerner,
måneknapperne skinner,
ud i natten og forsvinder.

den har potentiale til at blive noget stort
potentiale til at vise vej når alt er sort,
svært gennemtrængelig og beskyttet med koder,
men når barrieren brydes overvældes man af goder,
for den er ikke blot endnu et moderne produkt,
som vil  skubbe dig længere mod selvtugt.

-

DET ER DEN SAMME TRUMMERUM
DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM
ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM,
JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET
KLAPPET SAMMEN OG LUKKET
VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET,
SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET,
TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET,
JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET.


JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER
MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE
MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE,
MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS
NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS
JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS,
LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG,
LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG,
FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG.

-

En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.
Det tætteste man kommer på min virkelighed.
andenrangs poet Oct 2014
og ligesom jeg
gør i dine
arme
levede jeg ubesværet
da jeg, i et lørdags mix
af øl og vin
fortalte dig om de
efterårsdage
hvor du samlede
mine hjerteskår
og du tog det
pænt og smilede
som du altid gør
og selvom det ikke er
nu er det måske senere
jeg venter gerne
går måske en lille omvej
men jeg venter og du
kan altid finde mig
der hvor du
vil og jeg vil stadig
føle mig som helt min
egen
uafhængig og
ubekymret
og snart
på en efterårsnat
i et mix af øl og vin
vil vi dele vores lørdag
sandheder og det vil
aldrig føles som mandag
<3
Mateuš Conrad Sep 2021
in all honesty: i think that what Rick Rubin did to Johnny Cash could beat... even if an Elvis could be resurrected... there's no need...

what day is it today? i'm guessing it's a Tuesday...
it feels like a Tuesday....
i "ought" to feel like a Wednesday...
oh... wait... that's tomorrow...
only a minute from now...
it has been several days since i'm living alone
in a house with two cats...
i feed them without any regularity...
the raw turkey meat is cut up lying
in a bowl on the table...
the fridge is humming: it's full of food i will
never get through...
i tried to eat today: that's the thing about
living alone: you might mind the hygiene:
but in terms of eating one decent meal...
i forced myself to make some broccoli soup...
i forced myself to eat it...
with a decent amount of cheddar cheese...
and three slices of toasted sourdough
sunflower bread: no butter...
tomorrow i'm dreaming up...
i have some mushrooms that will go to waste...
i'm thinking creamy sauce pasta:
creamy mushroom pasta...
i was thinking risotto...
i have a spare stuffed capsicum in a tomato sauce...
i ate some figs with sour cream while
drinking some yerba mate green tea...
two glasses of full-cat... fat... milk
and two bitesize brownies...
but... eating when living alone is such a...
boring chore...
i don't want to eat alone: i rather starve myself...
drinking mr. whiskers & ms. amber isn't
a problem: oddly enough...
just the eating part:
no one ever shat themselves from not eating...
i'll drink the electrolytes to make sure
i have enough salts...
i saved the strawberries...
made a decent pulp juice for the gelato i will finish
off tomorrow...
i will not perform any house chores...
i have an excess of spring-onions:
i will use them instead of onions...
i also have too many lemons...
more ******* gelato...
   - and beside the crippling fear that comes with
noon and sunlight...
England's September: Indian Summer...
i ought to be doing something procreative...
crippled with a funny sort of fear
i fasted while turning into a couch potato...
managed to watch a film: FILTH...
i begged for the night to come...
listening to Teutonic songs... and other
medieval assortments...
watching THE LIGHTHOUSE really ****** me up...
it's like... the one movie BERGMAN didn't
make... it's such a pristine movie...
it's every movie i have ever seen
and more! the black & white canvas is esp.
convincing about the existential bleakness of life...
and around me... sure... life... happens...
people have children...
people take dogs for daily walks...
i sometimes wish i owned an aquarium
rather than a television set...
- but will not lemon juice cause the milk
to curdle?! will i be making cheesy lemon ice-cream?!
i need to look this detail up...
i'll need to water the garden...
i'll put off the house chores for a day or two...
i want the chores to make sense so i'll wait for
the dust to gather...
two spiders decided to make themselves known
in the kitchen... beside mosquitos i find
it almost impossible to **** insects...
even flies... of course i gag when seeing maggots...
in return i tend to give them a bleach bath...
which is not unlike
sprinkling salt on snails...
as my former girlfriend used to do in her youth:
funny... that...
i once came across two boys who would
smear lipstick on frogs and... subsequently set them
alight...
mosquitos i can ****...
maggots i can drown in a bleach soup
while i clean the dustbin...
- so the world around me happens...
people have invested themselves...
i ignite a candle... two...
scented... and think about those nights i spent
walking around in the graveyard to get
a proper kick out of myself...
- from time to time smoking a cigarette imbues
you with a hallucinatory aftertaste of:
something decently cooked... notably something
beef related... or mushrooms...
i'm dreaming of this... creamy mushroom sauce
i'll gobble down with linguine...
pretend to play the violin: imagine Waterloo Bridge...
but all i'm doing is fiddling with my
beard...so many people have move beyond:
have had their life...
while i'm still: as one ******* mentioned
while crying her eyes out
when i kissed her eyelids...
in her own words: you're still... the same...
i am? can you tell me... who i am?
i found around 70 units of Euros that
i will exchange for pounds...
and will cough up the dough
for an hour's worth of affection...
- for two days solid i was having these cold sweats...
falling in love with lying on
the floor... the floor was all i wanted to love...
it wasn't a bed... it wasn't cushions...
it was... something of an... asterisk: crucifix...
so much for life spent imitating
an indigestion of a boa constrictor...
i'll pretend to manage:
it's important for me to eat something
solo...
bad mushrooms...
as you usually get with spaghetti
in a creamy sauce:
i'm skidding further than i'm *******...
have we really: become...
all there is?
left? for the future...
at least the Africans have made up
more hustle with Christianity...
i can't buy into it...
for whatever is made available...
- the day makes me nervous...
i'm sad therefore i ******* to excess...
once the day ends...
the night begins...
it starts to rain...
             ancient tongues are spoken...
only today in the parking-lot
a... most blossoming of a woman in her...
oh... i suppose her... late 30s...
was pretending to be bothered about something
resembling a shopping-trolley...
i never had luck with women...
i had more target practice with prostitutes
and... that's just fine...
while Islam looks so... tremendously
brain-frozen... it has to look toward conquest
while its rotten core of Saudi Arabia
is a... sigh... the Dubai a city build on
sand surrounded by sea-water:
no river...
i need to think about making
that lemon gelato... i don't want to see
the milk curdle... i will not be making
a lemon-cheese gelato!
  - such are the modern times...
i sometimes envision... a people...
a freely giving world fit for exploration
and undeniable uncertainty...
not this...
     sorry... what is this?
             every single modern critique leaves me
melancholic...
every concern these moderns have leaves me
asking: when! since when"
has a slack of intelligence been
so rewarded that it must be:
critiqued: acknowledged...
at least the Soviets meant something...
this modernity: this sickness...
this... atomised... man...
i am: an atomised man...
                
          i conjure up a sense of belonging
that's dislocated from what once
belonged as: concern for lineage:
i write in English: i think in English...
i'm... half-born: integrated...
second-born... while i watch people like
my father with a bad english accent...
yet... wholly competent...
i have people still curious where
i'm from... on the subtle level...
in Essex: isn't the London metropolitan
clearly said: enough...

this land... England... is... here...
but i'm not...

in an older tongue: beside this cosmopolitan
Ing-Leash...
the world is known: it can no longer satisfy
a measure of... what could ever possibly be
"inquired": suspended in a wait...
in... a longing...
we have arrived and... we are not happy
to have arrived at this time...
oh: but the comforts are all there...
but i would give up...
all the pressures of the currency
of the now had certainty for...

for...
             give me! the expectancy of sorrow!
give me a life most brief!
not this... extension of life that becomes...
life abounding in the ownership of
things...

cages... cages.... nothing but cages...
give me the impossibility of the moon!
give me the myth of the moon back!
give, me, my... feet back!
i want to return to "something"
rotten: rotting... pure...
revised: amnesia riddled...
let me experience the same-old
the same-old anew... but no...
lucky loser pool of the bureaucratic
hive mind(s)...

conquest of space
but not the conquest of time...
the sea by some: "mediocre" man...
stretch any man...
count them... convert in order to
converse with them...
the pillow was acquired by...
replicating the idea of a cloud...

of this "life"... i want more!
i want to scream in the night!
i want to howl with the creatures
that make mans' hearts shiver...

liv venter: død parat...

it has rained so many times in the night...
the rain has... conquered the night:
so many times..
it has rained so many times in the night...
in the night... in the night...
true hearts were: spawned...
it has rained so many times in
the night...
Clindballe May 2015
En flæbende mekanisme der hiver efter vejret imellem gråden.
Venter på at luften løfter dit bryst
Venter på at blodet gør dine kinder røde.
Drænet for tårer men græder videre i håb om at mine tåre virker som i Disneyfilm og du vågner igen.
Skrevet: 17. Marts - 2015
Hazel Jul 2017
DSB
Hvad laver jeg her, i dette vildrede kvarter?
Jeg går rundt fra dør til dør, for at finde dig.
Men det er som om du ikke længere er tilstede!
Jeg er blevet ført til ukendte steder, men nu er jeg alene.
Hvad var meningen med denne tur?
Jeg står tilbage med en følelse af tomhed, jeg er tom, så er det sagt!
Har aller mest lyst til at råbe, men du er døv, så det er til ingen nytte.
Så hvorfor er jeg alene, selvom om vennerne er nære?
Jo nu skal du høre!
Dit nærvær har fravær, og du er der ikke til tiden, jeg har ventet og jeg venter, men der må være sket en fejl, for hvorfor venter jeg på noget som ikke dukker op?!
-Hazel
Elizabeth Mar 2015
SÅR DER HELER PÅ LÆBEN,
RU HÅNDOVERFLADER
OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND

*** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT
JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER
*** SIGER HVORFOR
OG JEG VED DET IKKE
OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE
MEN JEG SIGER INGENTING
OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD
MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG

JEG GÅR PÅ EN STI
DEN ER 11
OG DER ER INGEN MENNESKER
SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK
OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK
IMENS JEG VRÆLER BANDEORD
OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD
SELVOM INTET GIVER POTE
OG JEG ER FORDÆRVET INDENI
TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET
OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG
MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES?

JEG TAGER UD OM LØRDAGEN
FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG
SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG
DEN GLÆDE DER NU FINDES
TUNGE ØJENLÅG
TEQUILA
TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE
OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER
TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE
MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD?

JEG TAGER HJEM
MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN
ELLER ER DET TOGET
ELLER METROEN
FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN
ALTING ER JO SLØRET
FORHELVEDE DET GØR ONDT.

JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER
JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ
VÅGNER DAGEN EFTER
SORTE RANDER UNDER ØJNENE
OG TØMMERMÆND
ER DET HELE DÉT VÆRD?

MED KRØLLEDE PENGESEDLER,
FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER,
OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN
GÅR JEG UD
MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR?

LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN
NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET
JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND?

JEG SIDDER VED RADIATOREN
DEN ER VARM OG SYMPATISK
IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS
ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET
MEN ER JEG IKKE OKAY NU?

JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN
OG KÆFTEN BRÆNDER
KU DET BLIVE MERE KAOTISK
KU DET?
DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN
JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD
HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI
IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP?

ER DET STRÆKMÆRKERNE,
DET RUNDE ANSIGT,
POLLENALLERGIEN,
MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE
ELLER BARE MIN PERSONLIGHED
DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?
Snigende kommer efteråret.
Året efter, selvom det knapt er en måned
Mørket får tiden til at gå langsomt
Som lange lyse nætter, men omvendt
Venter på lys i min tankerække
Rækker ud efter dig, men du er væk
Vækker mig selv om natten, kun mig.
Jeg er alene. Uden nogen rustning, alene.
Snigende kommer efteråret.
Perler af sved glinser på min pande
Det må være 20 grader eller varmere
Jeg ved ikke hvor jeg er
Eller hvem jeg er sammen med
Et sted ude i intetheden
Ligger mine tanker gemt
De venter på at du kommer og
Overtager dem
Jeg kigger ud
Søger, spejder og leder
Efter dig

Tag mig
Så sidder vi her igen
Oppe men stadig nede
Det grå slør dækker dit ansigt
Hver onsdag
Jeg kigger op og møder dit blik
Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her
Torsdag
Romantisk
Skulle man tro
Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår
Ak man kunne ønske andet
Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu
Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen
Fredag og fri
Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid
Til dig
Til mig
Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let
Vi lever og dog ikke
Vi er levende døde
Men vi er to
Os to
Mandag
Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme
Ord over mad er ikke noget vi gør i
Men i tavshed er vi verdens mestre
Tirsdag sker det
Ikke
Byens larm en tidlig morgen
Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på
Nøglen drejes i
Onsdag
Naja Dec 2015
Du sidder ligeså stille
Uden at sige noget
Dit hjerte banker i en stille rytme
Uden at larme selvfølgelig.
Du snakker med dig selv
Men kan ikke tale
Du vil ikke andet
Og du kan ikke høre dig selv
Hænder urolige og krummende
Dit hoved altid summende
Du må hellere smile
Så du ikke bliver set
Set igennem
Opdaget og afsløret
Sig frem
Jeg ved du kan
Ikke andet du vil

Du er ikke så tydelig som du tror
På den gode måde selvfølgelig.
Alle venter men ingenting sker
Der sker ingenting
Du smiler og griner
Det hele er okay
Hvorfor vil du ikke med?
Der sker ingenting
Du er i sikkerhed her
Jeg ville ønske du var mig
Hvis du var mig
Og jeg var dig
Muligheden for at kigge
For at skue og blinke til
Du ville se
Ville kunne se mig
Som faktisk er dig
Hvor eksisterende du er
Hvor værende du er
Du ved ingenting
Jeg ved det hele.

Du ser hen på dem
Den derovre ved siden af selvfølgelig.
Altid glade
Altid på toppen
Uden at vise tegn på
Lave tegn til FARE
Det er bare en væg selvfølgelig
Det er det man siger
Jeg så dig en dag
Faktisk i dag
Du var glad
Du smilte så man kunne
Ja man kunne faktisk se dine tænder
De var hvide selvfølgelig
Du gør hvad der bliver sagt
Hvad der bliver fortalt
Ligesom tandlægen altid sagde
Rundt i cirkler
Altid mere end en gang
Helst mere en fire
Der var nogle
Hvem var de?
Der var ingen fare selvfølgelig.
Det er klart
Man kan hvad man vil sagde du

Man vælger det man føler
Man vælger hvad man tror
At man fortjener
Ikke alle fortjener det her
Det skal nok gå
Det var det du sagde
Det fortalte du mig engang
Nej faktisk hver dag
Hver eneste dag
Hver gang jeg tvivlede
Det var *** selvfølgelig
Alt på højkant
Uden at det talte
Uden at nogen holdte regnskab
Som et bassin fyldt til kanten
En dag vil vandet løbe ud
Ud over kanterne
Det var alligevel ikke så stort
Vandet vil ikke blive tørret væk
Det vil tørre selvfølgelig
Det vil forsvinde

Jeg så dig være glad en dag
Nej faktisk i dag
Det gjorde mig glad selvfølgelig
Jeg så dig være ked
En lille smule ked
Af det, af hvad?
Det er okay sagde du
Det bliver det nødt til at være.
andenrangs poet Oct 2014
for blot få timer
siden dansede vi rundt
på bare fødder i vores
egen glædesrus
og følte os
hjemme hos
hinanden
alle sammen
alle 8 og
alt hvad der
hed kaotisk travlhed
og stress symptomer var
druknet
i afslappethed og glæden
ved at være
en smule rødvins-hovedpine
men hvad var det
når livet var så godt
og nu sidder jeg her og kan ikke
længere tælle til 8
men kun til 1 og det hele
er så tomt og stille
og spredt for alle
vinde
og selvom jeg har prøvet
det 10 gange
de sidste 7 år
så vænner jeg mig aldrig
til det med at sige
farvel og slippe det
så jeg lukker
øjnene
og tænker at hvis jeg bare presser
øjnene sammen længe nok
og tror nok på det så
er jeg ikke alene når
jeg åbner øjnene igen
men som så mange
gange før
bliver jeg skuffet
og så er det
at det går op for mig at
sommeren kommer
hurtigt
og den tager minderne
og nye oplevelser med
og vi vil skabe
ligeså værdifulde minder
om kaffe i solskin og cigaretter
på terassen i morgendis
så mens
jeg venter vil jeg lukke
øjnene og smile ved hvert et ord
og hvert et minde
se hver en bevægelse og høre
hver en stemme for mig og drikke
min mandags kaffe og
smile et smil der
oplyses af pulverstjerner
på himlen
og vide
at næste gang jeg lukker mine øjne
på en stille søndag nat
er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen
<3 tak for jer alle 7. og vi, alle 8.
L S Tesler Sep 2014
jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller,
svømme rundt i havet som venter på mig i dine
brune øjne
jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold
november nat
jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre
af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser
drømme om dine omfavnelser imens du er i en
koma af søvn, som var du næsten borte
mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn
efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende
hænder, når du endelig får din vilje
kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet
næste morgen,
når din seng er kold, fordi jeg listede ud i
natten kl 4
llcb Oct 2015
Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene.

Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor.

En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer.

Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader,
og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.
Ken Pepiton Mar 2023
This has a photo of a California Black Lizard
official name, sunning on a rock, but that's
in the modern novel medium, blog form.
mmmmaybe, baby, we do
grow old, past sixty-four and even more,
unbridled tongues, held silent, lo' monks,

listen, quiet, now, then, to now, then to when
listen to the Osprey fly over our valley to Yuma,

to the Chocolate Mountains, beyond the river,
the only river, running down the great crevice,
due to erosion from John Bunyan's Pauline ax,

a rift right across the heart of the land,
opened up the first Bright Angel Trail,
for there was no other way across the canyon.

And we had people, before, on that other side,

that happened, all around the globe, that hap,
the earth was struck, and struck another,
time and lost all its religion,
it was announct, we all sang along,
and some force pushed the edge of the sun,
in a single most malignant EMP burst relig-i-used
to beat al bound synenergy rationally, as knowledge
and life, root and branch, time and chance missed call
first shall be last, roll on, roll on down time orchard

lessons learned in lines of trees, you can imagine,
while alone, just be used to being in the sense we yoosta
call peace, or bliss, blah good blah, being right inside.
- breathing easy, not sleepy, no place to be.
When outside is just too hot or too cold.

Chaos reigns for days, and weeks and years, and
we can imagine, my kind, human kind, earth stock one.

We the deme, the interbreeding productive kind,
we who beat the dis-easing raging fever from eating
foul putrid rotting corpses, as would dogs, any dogs,
naturally,
we have such knowledge, said to be wild boys,
raised by wolves or Comanches… Grandma,
she did not know her people,
but she knew her place,
and made it perfect,
just right, she and her little dog, and relics
from a life that matched Saul Bellow's on earth,
though she was never widely read, she did leave
a greater legacy in terms of proper child minding.

Yep, minding is mighty
otherwise than rearin' n'raisin' hardgeenevahnegated
she said it, and she served such chicken at the
same table where we all ate, we was sorta colored
because my grandaddy fixed cars for folks mr leon
the jew who owned the Loma Vista in the Green Book,
befriended on collect calls, and sent Pop Boyett, said he
t' tow ya in, he'll send his boy Jim,
'be there drectly, jest don't fret none.
sit tight. Sundowns a ways yet.

yeah, I am white proud that my grand daddy was friends,
with ******* and injuns and jews, his customer's
including Charlie Lum, Mary's daddy, who used grandpa's

knack with stunted fruit trees, to bring peace and calm
into the environment, with a quarter acre lot back yard.

Living earth is in me, I ate my first mud pie, and liked
the laugh it got from whoever washed my mouth out.

I watched an uncle get his washed with soap, thus
learning how loudly to utter curses when being proven
beguiled by a will so sharp and thorny, nothing sweet
shall ever stick,
honey chile, tar baby, chocolate kisses, all a mud pie
made me remember, at a whim, in my dementing whiling
away

nothing needed doing more than not dragging grease
from the shop, past Grandma's back porch,
where the squeezed water tub always was soapy
enough to expose a little boy to sudden stripping
and brush scrubbing,

while she laughed,
and made them all laugh, as long as that junk yard
was apayin' the electric/


-- Coming in from a tinctured cuppaKuerig
Settled mind alligning old stitches in a tapestry,
not much sense can be made of Bayeux resolution

stitched in time to serve in tutorial classes
open to the masses, for your undivided attention

in silence, for the space of about a half an hour there.

Columbian, it says on the plastic waste,
mea culpa, mea maxima,
we suffer such silly easy living made much too easy,
I light the bowl with a focused rim jet quartering,
too easy to use the flower, to ask smoke a favor,

as to result
in a bounce back,
as the elanvital of my mountain pushes west winds
back into themselves
to form the ribs
of huge cloud forms that reform so
true to pattern proof, exhalent
of this wind
reflection off the ridges we live on,
vitalized by a DNA centric view
of stress or pressure, squeezing bests
from times as worst as worsts were then,

Vital tipping point that lets a spirit slip into the story.

Structure and content cata and ana, as we leave
that which our fruits produce, a cache of all we be

come and see, I said, okeh.
Proof by Synthesis/ Venter link, blink
-Craig Venter… GI imagine, we all can Google It,
in another window,
and find it not mystical in terms of who imagined this.
You realize whoever it was, it is yet done
dramatically as next years
stories, lightsped mind gluons
from last years tragedy we all can find,
sympathy puddles, lost allusions
to chances being once this line
was written
for no single pair of eyes, not mine, ours,
de-cartooned Madiera wine revival fly,
wise minding times retwining U to I,
leading down old fissures where
suddenlies occurred and we all recall, as if
some things in life after television are with us
-to this instant and
until we die, and leave our mystery religion lying ever after.
Twinkling a little,
winking
done did done, artificial art intuited involuntarily

Accidents, where by we live, U rhea re minding us,
there is something wishing to use us, as yousta be,
- so fine
thank you for your service, Turing and Von Neuman
The general and logical theory of automata…

"much less well understood" loop the tape,
loop it once,
and again, become the digital life Wolfram made,
flat land as real as Wildersmith ever projected it

Up against the wall, we pass through it all
and so on and so forth,
fighting phrases to fit the codescript initial intention,

in the immature tabernacle state,
a thousand atoms should be plenty,

make life from that, and all the scattered dust
of heavy metal stars that burned too fast
to eat up all the lithium.
- this is the bottom
A funda-lowest level, fundamental, puts us sensing
tips of our own tail, verily modeling
Ouroboros
in the womb as drawn to our imaginations with
Look Whose Talking Now! WOW
Haeckel and Jeckle, and L. Ron-ron didoo ronrun
Dianetics really gave Travolta therapist recollections
needed to over come the scorn
spewn on Urban Cowboy,
outside Texas and New York City.

We can tame the bucking machine, with no pistil.
No bull, boys and girls, we made sugar in Trinidad,
using the pistil of a bull to instill the will to learn
to live,
and let it be known, life abhors evil, it fails to hate,
that which has no use and piles as potential piles
of all we knew we needed to encode to become
XML, then the shifting database schema, Dinesh
D'Sousa, the metadata scraper with an MIT MBA.
Not the pundit.
He fed me this character trait, mind in order,
meets older orderly mind in mortal chaos, coping.

Feel his way past the message messenger collision,
caused in no insignificant way by poetry, and poets,
enthralled with taming textual dragons, lizard brain,

quick wits
to wot not with, per haps, haps as chance are us,
being lucky because we feel lucky,

monstors speak often one with another,
see the bull lizards crawl all over each other.

Smell that, mofa, smellmemo nofa fame fa fa fa me
lizard pheremone, so subtle after while.

Layin' out on the terrace, up above some granite
splashes from the wave that left the coastal range,

rising up from here, see it there, on googled earth,
take away the clouds and spin that globe,
like you are one of those named winds,
names you heard they called the wind; Mariah, and
Santa'na; Chinook and Roclydon and twisters
too many to name. Bringing dust to the Amazon,
to feed the hungry jungle, woken at the touch of waste
being made to feed once needless services, after,
the great lizard brains lost their minds in one fell swoop,
so they say,
they who strike the suckers, just below the root,
fine staffs are made from suckers broken off before blossom.

Orchard watches, as a young man, planless, saved, for sure,
but no assignment save this so-called fight of faith, for sure,

some people can be fed the kind of meat that forms soldiers,
from any man worth his salt, which, if it were ever a sin to gather
salt, say from the sides of the roads, where there's a plenty this spring,
why then I would think the concept of sin had passed its use by.
why,
I'd get the old pickup runnin' and take a flat blade shovel,
or, what was I thinkin'
not a type scooper, but a flat, scale-scraper shovel, there you go,
use a phrase arranger allowing such metaphors that morph to any tool.

Fluidbots in The Abyss, look it sees you seeing it, so what, was that new
when Nietzsche notict, tskt,
I trow not. But if it was then, it is not now, and that leaves me room
to say Freud imagined he knew things and his followers do as well.

Sometimes a cigar is a prop.
A stiff staff to lean on in a manifested dream interpreting schema
for ancient meta data shuffling,
the whole of all we know so far right now,
this being in which words act as though we know, we
at machine level code, being the internet, being a node, a nerve,
in the ever of ever since every thing, the whole truth thought impossible
but, to not imagine, thinking it at once,

it must be possible to tell, or why, in hell, aha, instant answer,

this is not hell, because if it was, I could not tell you the truth,
as Paul bore witness All Cretans are liars, I tell you the truth.

I bet my life, against any one of many, each experience as fable forms from,

those hang as moss in swampy tidal deltas, where rivers do not branch,
but open wide, another spring time in the Rockies, reaches all the way
to Burro Creek, down through all the Diablo Canyons in bad lands,
at the edges of the last great tsumamis that our satellitia see through centuries
and eons to when there was no thing made by man that could show him,
the Nazca Lines and our Blythe Intaglios.

In the world of artists at work, function descriptive sign making symbol
we agree, we be
come and see, sit beside our tiny fire, see, we have no words to say,
so we some times whistle and sound so much like a bird, a jay,
some one out there laughs he is my brother so he whistles better,

then every body laughs and shout PA PA PA papapapapapapa yah, way
cool, pa looks at his old walkabout friend,
he nods,
we grin, and go, well, when why was just a guest at our station,
in the core script lost,
left in the back of a black volkswagon,
who gave this boy a ride, from Santa Barbara, that strip,
I never paid enough mind to what they call it,
but it was lined with hitchhikers, they gave them rides,
and he was one of those who took PCH up and down,
a few times, spring of 1970, eventually, I imagine,
I would have been invited
to learn
at Esalen, what I could imagine doing about it.
The big? mark of the beast, the very knowledge forvidding one.

Cognosis infections sets in, but you know Jesus never sneezed,
and hees heest atuitionally
assumet' be wiping your excretions from your beard.

In the spirit, no offence, only words, no gestures, ups or downs,
rounds and rounds, teetering palms, tilting eyes, furled brow,
world class rime crimes tearing whole realities' religited ties, bows gnosis
knot release,
tricky three pole knot…

Magic, once, a few who knew, easily seemed so, read Twain,
and imagine your own, in dementia, joining other intentionally scattered
brains
informing conformist patterns that make our laughing echo
as medicine from men listening to grand fathers and uncles whistling
and laughing and little sister joining in, so grandma's sister does so, too,

woo hoo pretty soon its allusfools fullfilled dancing in the dark
where we can still feel the fire.

As a s aside, for science sake, I have reached a stage,
an effect in on or to or any of the hundred and fifty
or so pre
positions things can be, and become, formative,
logos, logical sense of saying something seems so,
if you have been at this stage, and wondered

what is it worth to say it is no secret and never was,
I use cannabis, and I read and write and function

as any writer in the days of Post and Colliers, n'such
had to believe was possible,

to create the creatures we see on television,
those were dime a dozen underground reds,
feeding fertlizer to minds subknowingly with science,
hidden persuaders, falsely called so, they were inyaface!

Fool, he follow the old weigh where heavy mean good,
real good, get down, to the ground feel the weight o'
oh momma did you know,
oh momma when did you start to show,

could you have let me be nothing but a bad draw, you
nevahnevahnevah gonna know now, but momma,

mam, where all good mommas gone, go on, you done,
you brought a heel into the world,
yes, ma'am.
a real snake stomping, preacher, kinda man, selling
salve, to soothe the transition, come the kingdom

due any day. What price you pay, what task you prefer
performance mandatory, in any sucha story
as this very one intends to be,
at a rate, cuneiform forming lets, say that,
this way
in an other time, one symbol to the thumbprint,
one per inch,
10 wpm during upload to ever from now.
Used just yoosta be we were tools.
"a used key is ever bright."
Images holding minimum 1000 words abound at Kenpepiton.com
Jonathan Dyhre Jun 2013
Han bøyer hodet mot vinden
Kjenner historien svinne hen bak lukkede gardiner
Tenker på den kvinnen
Den kvinnen
Hennes blodrøde lepper
Bak mørke øyne
Ligger det en bunnløs frykt
*** faller tungt til bakken
Døden venter ei på solskinnsdager
Amber Ily Lee Sep 2010
Why do you always blame me
For all the ***** ups!?
Is it cause I'm the youngest?
Right now I've had enough
You need to learn to take
Responsibility

I'm done, I'm through There is no need to
Try and be perfect
Cause I never will be
I'll make you see
I'm not just your venter
I'm not your punching bag
I wont be your toy
I'm done

Just because I mess up
Every once in a while
Doesn't mean everything is my fault
I don't care if it's "your style"

Look over my way
And you'd better say
The words "sorry"
Before I give you acts of respect

I'd better be your top notch girl
You'd better treat me
like I mean something,
Something but a prize

If I'm not close enough to
better then the rest of the girls
on the world
Then I'm done!
Hazel Jun 2017
Er det strafbart
At sige du er rar
I mens vi drikker kaffe på en kaffebar
Kigge i dine øjne, er det rart?
Eller skal du forberede dig
3, 2, 1
Eller er du bare klar?
Vi kan også sige
Klar, parat start, der flere muligheder
Men du vælger bar!
Vi kan også bare snakke?
Men jeg venter svar!
for lige nu, er du det
jeg kalder for en smule uparat.  
Tror ingen af os, kom så godt fra start
-Hazel
llcb Oct 2015
Jeg er så så fuld
og her er tomme flasker
på perronen,
som triller rundt
i vinden,
og de minder mig
om folk.
Tomme
eller ødelagte
eller begge dele
eller lidt af hvert

Jeg er så så fuld
og jeg tager hjem alene
for at vågne til tømmermænd
og mascara på puden
i stedet for en
som dig,
fordi du leger
med din lighter
og mit hjerte er lavet
af papir.

Derfor er jeg så så fuld
og alene på perronen
Venter på at noget
tager mig hjem
så jeg selv
kan krølle
papiret
sammen
i min brystkasse
på endnu en lørdag aften.
andenrangs poet Dec 2014
jeg er mig
og du er dig
men vi er ikke længere os
så vi går
en tid
men kommer så tilbage
og sidder bare og venter
på at den ene eller den anden
af os
rejser sig for at gå igen
og for at spørge
om ekstranøglen stadig ligger gemt under måtten
for det kan jo være svært at få en taxa og noget der minder om (oprigtig) kærlighed
en lørdag morgen klokken halv ni
i indre københavn
når jeg en dag dør
bør mit hjerte være ved at briste
med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med
de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med
de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set
"dette her øjeblik vil jeg huske for evigt"
et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det
hvad man lader synke ind i ens person
jeg vil danse hver dag
med høj musik og løse lemmer og let latter
helst alene
jeg vil være afhængig af at danse
"nu tager jeg lige min morgendans"
(sådan, i stedet for løb)
svede på den glade måde
finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler
sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder
flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner
og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet
persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder
lyserøde roser, rosenrød hjertefryd
skrive bøger skrive mig ind i andres liv
i de andres liv
fylde et, to *** med kunst
fylde mig selv med kunst
balancere mig på snore på relationer på drømme
danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand
marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder
stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver
køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge
købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter
sejle i grønne søer
klatre i bjerge
printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger
græde og bløde og svede og elske
og fyldes som
en menneskelig frugtkurv
med
oplevelsespapayaer,
efterårsæbler, følsomhedskiwier og
glædesappelsiner
der er så længe til
der er så kort tid til
Elizabeth Apr 2015
For når jeg ikke kan sove
Og ligger på siden
Så triller tårerne
Lige så stille mens tiden
Langsomt dræner kroppen
For energi og den resterende glæde
Altså det der holder mig i live

Jeg snøfter og hikster lidt mere
Og venter egentlig på
At min energidrænede krop bliver tung
Samt mine øjnes låg lukker
Så jeg kan glemme
Og så jeg kan sove

Men jeg har kvalme
Og nattens sorte lys
Omfavner mig tæt
Og kvæler ilten i takter
Så jeg snapper efter vejret
Og mine øjne bliver fugtige
Jeg ligger nu ikke længere på siden

— The End —