Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"venstre" poems
Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset.  Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.
0
Dec 8, 2014
Dec 8, 2014 at 5:43 PM UTC
Balance
Og det er jo ikke meningen at jeg skal græde på en tirsdag, fordi du siger højre og jeg siger venstre, men alligevel får du mig til at hade dig når jeg går under gadelamperne for at fylde min hals med røg fremfor råb, fordi jeg råber jo kun fordi jeg mener det og hader dig jo kun nu fordi jeg elsker dig om 5 minutter, men alligevel, hvorfor skal vi altid sætte ild til hinanden før vi ved hvor meget vi begge brænder for det her?
0
Mar 16, 2016
Mar 16, 2016 at 7:37 PM UTC
3. grads forbrændning
kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt forbarmende forår jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme der er kun tre måneder tilbage det er tåget du er blevet til en myte omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler uforståelig og fantastisk og håbefuld er du bag tæppet af tåge? der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber     bliver til en dis, en stemning, en følelse   når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før et spørgsmål om placering   subjektivt aldrig helt tæt på, en visuel løgn tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående     hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade noget blidt, noget magisk, noget nyt; sneen er væk - optøet forår
0
Jan 25, 2016
Jan 25, 2016 at 4:28 PM UTC
optøning
Når du rammer min nethinde så pumper mit hjerte kraftigt blod ud fra min venstre hjertehalvdel til min højre, så jeg bliver helt varm i kroppen af al blodet der cirkulerer rundt i mine arterier, og der er nu ikke længere plads til H2O indeni, så det damper ud som sved i mine små håndflader og min krop bliver til noget jeg ikke kan holde styr på med kolesterol på speed og kolde tær og molekyler der danser ind i hinanden og årha, al den forelskede gør min krop helt udmattet og får mig til at smile som en vanvittig.
0
Apr 12, 2016
Apr 12, 2016 at 6:21 PM UTC
Biologi C
spiser min tunge for at være sikker på, jeg ikke siger noget, jeg fortryder om lidt du sidder på sengekanten med dit højre ben under venstre lår, ruller endnu en cigaret siger du ikke er afhængig af andet end blå mandage, og jeg ved ikke hvilken dag det er i nat hvis champagne havde været tøj, ville du være nøgen hvis cigaretskodder havde været mad, ville vi begge to være mætte mine ankler er ømme af kærlighed mine fingre svider af frygt for, de ikke kan gøre op for alt det, jeg sjældent lader dig høre jeg var kun et barn, da jeg elskede dig havde svært ved at holde op igen
0
Jun 2, 2015
Jun 2, 2015 at 4:03 AM UTC
vanekærlighed
z Alt er så fint i stil          heden her lige nu         hvor du ligger til         venstre for mig og         dynen er så varm          og brisen fra den           skarpe luft uden          for lister igennem           vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun   gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart     at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og  det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner     nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke   det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er   så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger   lige der.
0
Nov 29, 2016
Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC
En søndag morgen
du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt   med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 6:05 PM UTC
[opslugt]
Tiden går så uendelig hurtigt Den ene dag er jeg off den anden er jeg på Jeg lever livet sådan lidt på må og få Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden går så uendeligt langsomt Mine tanker vrimler som fisk i en stime Og det eneste jeg tænker på er den næste lange time Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden er uendelig på sin egen måde og jeg på min Tiden den står aldrig stille Men hvis uret ville så vil jeg være med
0
Sep 9, 2017
Sep 9, 2017 at 3:58 PM UTC
Tiden
hvis du føler for at danse slå dig løs lade dig føre af musikken gør det med mig lad mig tage mine to venstre ben og føre dig ud i natten i lysene lad os vælte rundt som var vi på et bølgende skib lad os danse med hinanden
0
Feb 16, 2016
Feb 16, 2016 at 5:51 PM UTC
Untitled