"vare" poems - Hello Poetry

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

holkenfeldt

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

47

jeg er så ligeglad med de søde ord du hvisker i mit varme øre du placere bare dine hænder på min nøgne krop rør mig bare hårdt jeg bider ikke for jeg er ligeglad med dig gør hvad du vil med mig bare fortæl mig jeg er smuk og at du elsker den måde jeg kysser dig på og den måde min krop danser med din i de blå lagner bare nyd det for det kommer ikke til at vare længe du kommer aldrig til at vinde mit hjerte eller min tillid jeg er så tom for alt hvad der rimer på kærlighed men jeg kan stadig det der med min tunge så bare nyd det bare fortæl mig alt det andre piger vil høre jeg skal nok lade som om at det virker jeg skal nok fortælle dig det du vil høre men kun for en nat eller to for jeg er ikke som andre piger jeg er nemlig ******* ligeglad med dig og dig og dig rør nu bare ved min nøgne hud det er jo alligvel det eneste du vil du skal ikke lyve og det er okay for jeg er alligevel så ligeglad med alle andre end ham

0

Aug 8, 2015

Aug 8, 2015 at 4:18 PM UTC

ungdomspoet

så ligeglad

jeg er så ligeglad med de søde ord du hvisker i mit varme øre du placere bare dine hænder på min nøgne krop rør mig bare hårdt jeg bider ikke for jeg er ligeglad med dig gør hvad du vil med mig bare fortæl mig jeg er smuk og at du elsker den måde jeg kysser dig på og den måde min krop danser med din i de blå lagner bare nyd det for det kommer ikke til at vare længe du kommer aldrig til at vinde mit hjerte eller min tillid jeg er så tom for alt hvad der rimer på kærlighed men jeg kan stadig det der med min tunge så bare nyd det bare fortæl mig alt det andre piger vil høre jeg skal nok lade som om at det virker jeg skal nok fortælle dig det du vil høre men kun for en nat eller to for jeg er ikke som andre piger jeg er nemlig ******* ligeglad med dig og dig og dig rør nu bare ved min nøgne hud det er jo alligvel det eneste du vil du skal ikke lyve og det er okay for jeg er alligevel så ligeglad med alle andre end ham

35

Hon brukar ha på sig en mössa Som gömmer en del av långa håret En gyllene kaskad som inte blöter Men är *** lugnande, och skiner Mössan skämmer aldrig bort ansiktet Huset till hennes fina ögon, gul, grå, och blå En blandning som måste bedömas som perfekt Så tydlig som en plus en är lika med två Det känns alltid bra att resa söderut Att flygga utifrån språngbrädan Och att ta **** tack vare vinden Som blåser periodiskt när hon andas ut Jag landar då på hennes mun Som hyser den hemliga bron Som väntar på att jag närmar mig för att hälsa på, Inte varje gång, men det blir alltid en härlig överraskning då Jag brukar stanna kvar där en stund Vaggad av vågorna bildas av hennes läppars kurvor Och inser att man kan väl resa utan att flytta på sig Jag står här orörlig och kysser henne Det räcker för att skapa nya banor Som leder till ett ställe som kallas extas Ett ställe som kan enbart finnas När vi är tillsammans, När det finns inget avstånd mellan oss När vi är i mitten av en sensuell dans Det är klart att jag vill ta ingen paus Men hellre fortsätta tills natten gradvis raderas av solen Tills det är dags att börja om resan igen.

0

Apr 3, 2020

Apr 3, 2020 at 4:47 AM UTC

GorAmb

Resan (1/2)

Hon brukar ha på sig en mössa Som gömmer en del av långa håret En gyllene kaskad som inte blöter Men är *** lugnande, och skiner Mössan skämmer aldrig bort ansiktet Huset till hennes fina ögon, gul, grå, och blå En blandning som måste bedömas som perfekt Så tydlig som en plus en är lika med två Det känns alltid bra att resa söderut Att flygga utifrån språngbrädan Och att ta **** tack vare vinden Som blåser periodiskt när hon andas ut Jag landar då på hennes mun Som hyser den hemliga bron Som väntar på att jag närmar mig för att hälsa på, Inte varje gång, men det blir alltid en härlig överraskning då Jag brukar stanna kvar där en stund Vaggad av vågorna bildas av hennes läppars kurvor Och inser att man kan väl resa utan att flytta på sig Jag står här orörlig och kysser henne Det räcker för att skapa nya banor Som leder till ett ställe som kallas extas Ett ställe som kan enbart finnas När vi är tillsammans, När det finns inget avstånd mellan oss När vi är i mitten av en sensuell dans Det är klart att jag vill ta ingen paus Men hellre fortsätta tills natten gradvis raderas av solen Tills det är dags att börja om resan igen.

29