Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"vandre" poems
I de aller længste sorte, mørke nætter fyldt til randen med regn er det så rart at vandre forpjasket fordrukken over det brolagte søgende efter det absolutte ingenting i mørke kopper med den næste salige lykke i.
0
Jan 11, 2015
Jan 11, 2015 at 10:34 AM UTC
Nat
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 3:22 PM UTC
Nattens sidste tanker
Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser
0
Jul 20, 2014
Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC
00.42
Jeg kendte til mystiske væsner Mærkværdige fabeldyr nogle man aldrig har hørt om før nogle der ikke kan beskrives med ord Jeg blev budt velkommen af mange men der var nogen der var forunderlige de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje uden at møde nogen Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen Jeg ser dem aldrig mere Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle Jeg håber de har det godt
0
May 23, 2015
May 23, 2015 at 2:02 PM UTC
Hvor forsvandt de hen?
Når jeg tænker på dig er det kun et spørgsmål om tid før du vil sidde fast i mine tanker bestandigt og vandre til dine sko er slidt. Derefter vil jeg give dig nye sko og lade dig atter vandre. For så længe jeg tænker på dig ved jeg du stadig eksisterer. For så længe du atter vandre og ikke stikker af fra mine tanker da kan jeg stadig leve og tro at alt er godt fra min tanke-boble. (Marolle)
0
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 3:38 PM UTC
Evighedens vandring