"vandre" poems
I de aller
længste
sorte, mørke nætter
fyldt til randen
med regn
er det så rart
at vandre
forpjasket
fordrukken
over det brolagte
søgende efter det
absolutte ingenting
i mørke kopper
med den næste salige lykke i.
Jan 11, 2015
Jan 11, 2015 at 10:34 AM UTC
flyver på nattens sidste timer
Med friske minder på min krop
Jeg kigger op på månen
Som *** rejser gennem natten
min evige følgesven
Jeg kunne forlade denne jord for hende
og for evigt vandre i hendes sølven have
med stjernerne til at vise mig vej
May 26, 2015
May 26, 2015 at 3:22 PM UTC
Tung er tiden
på mine øjenvipper
mindet tatoveret
under mine øjenlåg
hvert et blik
et polaroid
skal viftes i vinden
for at blive klart
du er utydelige arme
en skygge
om dagen, om natten et
kvælertag under spotlight
om natten fremkaldes
højdefineret lys på stribe
med lukkede øjne
ses illusionen klarest:
hver nat kysser du mig for første gang
men der skal mere til
for at vække publikums gunst
selv den 14-årige på første række
råber: KLICHÉ
så du lader dine skarpe fingre
vandre ned til mit bryst
mærke pulsen for sidste gang
inden instruktørers planlagte
uventede vendepunkt:
kolde hænder om min hals
nu knækker filmen
nu knækker
dit stemmebånd så du må hviske
det er ikke dig, det er mig
det ER virkelig mig
siger du
sig det gen
sig det så mange gange
at ordene bliver baggrundsmusik
så kan du måske selv høre
hvor lidt mening den sætning giver
til tonen af er hjerte der slår
men det eneste du hører
er instruktørers jubelråb
da dine hænder strammer til om min hals
herfra hvor vi står
kan vi fotograferes fra alle vinkler
og kaldes kunst
et unikum, et stjerneskud da
lyset forsvinder fra mine øjne og
jeg falder
ind i vågen tilstand
har jeg blå mærker
efter dine fingrerspidser
Jul 20, 2014
Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC
Jeg kendte til mystiske væsner
Mærkværdige fabeldyr
nogle man aldrig har hørt om før
nogle der ikke kan beskrives med ord
Jeg blev budt velkommen af mange
men der var nogen der var forunderlige
de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje
uden at møde nogen
Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem
Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt
Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger
de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted
Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen
Jeg ser dem aldrig mere
Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle
Jeg håber de har det godt
May 23, 2015
May 23, 2015 at 2:02 PM UTC
Når jeg tænker på dig
er det kun et spørgsmål om tid
før du vil sidde fast i mine tanker bestandigt
og vandre til dine sko er slidt.
Derefter vil jeg give dig nye sko
og lade dig atter vandre.
For så længe jeg tænker på dig
ved jeg du stadig eksisterer.
For så længe du atter vandre
og ikke stikker af fra mine tanker
da kan jeg stadig leve og tro
at alt er godt fra min tanke-boble.
(Marolle)
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 3:38 PM UTC