"utallige" poems - Hello Poetry

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

tesler

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

1

Jeg har tabt mig selv I troen på os Jeg har pisset på mine egne principper For at ligne dig Jeg har grædt de tårer for dig, som jeg aldrig har grædt før Selvom du ikke fortjener dem Jeg har smittet hele mit sind med den kærlighed Som jeg nu engang også føler for dig Jeg har prøvet med alt men Mit sind er stadig svagere end nogensinde før Jeg har forvildet mig selv På vejen til dig Jeg har grint over at alle veje føer til ROM For alle veje fører til dig Jeg har skrevet utallige beskeder til dig Uden at klikke send Jeg har forrådt mig selv I den vanvittige tro at jeg kunne gå din vej

0

Mar 1, 2014

Mar 1, 2014 at 6:51 PM UTC

annacharlotte

Alle veje føre til Rom

Jeg har tabt mig selv I troen på os Jeg har pisset på mine egne principper For at ligne dig Jeg har grædt de tårer for dig, som jeg aldrig har grædt før Selvom du ikke fortjener dem Jeg har smittet hele mit sind med den kærlighed Som jeg nu engang også føler for dig Jeg har prøvet med alt men Mit sind er stadig svagere end nogensinde før Jeg har forvildet mig selv På vejen til dig Jeg har grint over at alle veje føer til ROM For alle veje fører til dig Jeg har skrevet utallige beskeder til dig Uden at klikke send Jeg har forrådt mig selv I den vanvittige tro at jeg kunne gå din vej

18

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

0

Feb 19, 2018

Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC

ungdomspoet

historier om det der er sket

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

75

Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem Imens familiære søvnige melodier undslipper munde Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge Baner sig vej mod møre fingre Og havner dernæst på foranliggende aviser Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden Måske det havner på gulvet så det kan trædes på Måske det havner på stolen så det kan siddes på Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder Størkner i lodret position Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens Mærker blæren presse på som var det en fødsel Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om At få tømt urinsække Nyder undslippelsen kan nu Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke Husker på ikke at være en glemsom sjæl Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore

0

Jan 11, 2019

Jan 11, 2019 at 3:37 PM UTC

lauraamstutz

Søvnbrunst

Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem Imens familiære søvnige melodier undslipper munde Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge Baner sig vej mod møre fingre Og havner dernæst på foranliggende aviser Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden Måske det havner på gulvet så det kan trædes på Måske det havner på stolen så det kan siddes på Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder Størkner i lodret position Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens Mærker blæren presse på som var det en fødsel Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om At få tømt urinsække Nyder undslippelsen kan nu Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke Husker på ikke at være en glemsom sjæl Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore

21