"usle" poems
Du krydser mine grænser
fremprovokerer tanker
Tanker slår ihjel
Kvæler min usle sjæl
Jeg ved jeg aldrig krydser
Den grænse man kalder Line
Jeg kan ikke gå på tværs
Ej heller rappe som Per vers
Jeg sygner hen i stoffer
Sniffer til jeg bliver offer
For samfundets usle hænder
Jeg taber mine tænder
For kvaler har jeg nok af
Kampe skal jeg nok ta'
Indtil jeg sir nok
Går ud og tager det aller sidste
Hop
Ned fra bygninger jeg falder
Til sidst er det mig de knalder
En lille samfundsnasser
Som nægter at bære kasser
Feb 22, 2015
Feb 22, 2015 at 5:11 PM UTC
Jeg ryger på grund af dig. Jeg røg første gang med dig, og nu, hver gang jeg mærker mit luftrør opsluges af smagen, så mindes jeg dine kys mellem min kæbe og øre og din lave lykkelige snak om fremtidsoplevelser og din barndom og din trang til grapefrugt og kaffe om morgenen og dit blik når du tænkte for dig selv. Og siden du ikke kysser mig længere, så må jeg bare holde mig til at kysse mine usle blå kings og føle at du sidder ved min side og holder mig på knæet mens du kigger fint udover stationen.
Aug 23, 2016
Aug 23, 2016 at 6:19 PM UTC