"uskyld" poems - Hello Poetry

på fredag tømmer vi endnu en papvin og lægger vores rene uskyld i hænderne på beskidte drenge fylder vores lunger med røg vores hjerter med håb og glemmer at drømme ikke varer evigt som røgen pustes ud forbliver håbet selv efter han har vasket sine hænder er du plettet og præcis som din samvittighed kan du ikke vaskes ren du er ikke hel du er i stykker

0

Oct 6, 2014

Oct 6, 2014 at 11:55 AM UTC

nikoline

en rødvinsplet pt. I

på fredag tømmer vi endnu en papvin og lægger vores rene uskyld i hænderne på beskidte drenge fylder vores lunger med røg vores hjerter med håb og glemmer at drømme ikke varer evigt som røgen pustes ud forbliver håbet selv efter han har vasket sine hænder er du plettet og præcis som din samvittighed kan du ikke vaskes ren du er ikke hel du er i stykker

25

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

0

Apr 9, 2014

Apr 9, 2014 at 7:34 AM UTC

be-my-metaphor

*** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld.

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

22

høje og lange som halsen på giraffer tynde som et skellets silhuet perfekte som den første dreng du forelsker dig i falske som den første dreng der knuser dit hjerte smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld *min mor betragter mig: mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad og siger, "jammen Rebekka du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up" jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige jeg er jo hendes eget lille kunstværk jeg tror ikke på hende hvorfor gør jeg egentlig ikke det?*

0

Oct 30, 2014

Oct 30, 2014 at 6:35 PM UTC

ungdomspoet

modeller

høje og lange som halsen på giraffer tynde som et skellets silhuet perfekte som den første dreng du forelsker dig i falske som den første dreng der knuser dit hjerte smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld *min mor betragter mig: mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad og siger, "jammen Rebekka du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up" jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige jeg er jo hendes eget lille kunstværk jeg tror ikke på hende hvorfor gør jeg egentlig ikke det?*

14

Det sitre i kroppen Som utålmodigheden Det spænder i hver en nerve Ligsom stramme snørebånd. Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor? Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld. Som tålmodigheden Sitre det i kroppen Ligsom stramme snørebånd Spænder det i hver en nerve.

0

Jan 14, 2018

Jan 14, 2018 at 4:12 PM UTC

HazelLamb

Snøredebånd.

Det sitre i kroppen Som utålmodigheden Det spænder i hver en nerve Ligsom stramme snørebånd. Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor? Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld. Som tålmodigheden Sitre det i kroppen Ligsom stramme snørebånd Spænder det i hver en nerve.

10

Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld

0

Apr 16, 2015

Apr 16, 2015 at 4:40 AM UTC

frederikke-hyldgaard

USKYLD

Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld

10