"usagt" poems
jeg er en konstellation af ord
kun eksisterende i kraft af
spildt blæk og søvnløse nætter
jeg har ord under huden, ord i blodet
ord på læberne og ord i munden
ord under neglene ord i håret
ord på skrå, kryds, tværs
ord i lungerne
ind
ud
ind
ud
ind
jeg udånder ord
ord, der kommer snublende, vaklende frem
som om de frygter dagens lys og
aldrig tør være andet end
usagt; forevigt
hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet
May 30, 2015
May 30, 2015 at 4:54 PM UTC
der er altid en usagt samtale
mellem os når vi mødes
jeg ved at du kan analysere
den måde mine øjne kigger
på tusind ting på én gang
og du ved at jeg kan
læse hvad du mener
når du bider dig i læben.
vi er svage i vores stemmebånd
men vi har universer
i vores hoveder
derfor betyder vores
sammensyede læber intet
så længe vi kan
snakke og grine og kysse
med vores øjne
May 27, 2015
May 27, 2015 at 6:07 PM UTC