"uperfekt" poems
Tik, tak
En lille skrøbelig, men målrettet pind
Fra tal til tal, fra tid til tid
Når den er væk
Kommer den aldrig tilbage
Aldrig kan den stoppes.
Aldrig kan den forhastes.
Mennesker som skynder sig fra en selvopfundet og ueksisterende startlinje, til en uperfekt slutning som man aldrig når.
En uopfundet og nødvendig grund for vores eksistens, og uden at være fysisk have mere tilstedeværelse end det egentlige menneske.
Feb 4, 2015
Feb 4, 2015 at 3:51 PM UTC
Kom nærmere
Kom nærmere
Lyt til mig, elskede
Dine øjne bliver blanke
Kramperne sætter ind i mellemgulvet
Du taber håret
Dine tænder falder ud
Gud?Gud?
Fader takker ja
Han vil ikke undvære "dig"
Du er jo så syg
Dit krav på opmærksomhed
Bliver genopfyldt
Her er ingen gud
Hør mig nu bare ud
Alt du gjorde var jo bare
At sætte to fingre i halsen
Og kalde på far?
Far, far, far
Se mig nu
Med hovedet i kummen
Og stemplet så uperfekt
For gud og hver mand
Er du nu ingen
Og far han græder
Fordi du løj
Mar 17, 2015
Mar 17, 2015 at 5:35 AM UTC
vi to var et eventyr
og i eventyr er alt perfekt
jeg var så bange for at ødelægge
eventyret
men da jeg overgav mig
og gjorde det uperfekt
indså jeg at eventyret
allerede havde været **** længe
Nov 8, 2014
Nov 8, 2014 at 12:54 PM UTC