"universet" poems - Hello Poetry

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 6:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

smelt

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

21

udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera

0

Nov 22, 2015

Nov 22, 2015 at 9:28 AM UTC

en-anonym-skikkelse

ad astra

udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera

21

jeg vil fjerne mine ord fra universet lige så hurtigt som snapchat sletter de forvrængede ansigter mellem venner og to timers forberedte og perfekt iscenesatte flirter men selv de flotteste blade på min fingerfilodendron og tre gange "om" kan ikke hamle op med idealer og drømme stående i kø uden for min hjerne, og lagringspladsen er ved at være udfyldt med nedadgående vækstmodeller, fluviale landskaber og aztekerriger krystallerne på mit natbord kan ikke gøre forårsrengøringen for mig, så fej hurtigt mine ord under dørmåtten til der ingen spor er tilbage af det døgnåbne tankespind jeg snapper dog lige en til gang for kan de 10 sekunder fra eller til gøre den store forskel i et allerede overrandt bæger?

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 3:50 PM UTC

damkjr

Uden navn

jeg vil fjerne mine ord fra universet lige så hurtigt som snapchat sletter de forvrængede ansigter mellem venner og to timers forberedte og perfekt iscenesatte flirter men selv de flotteste blade på min fingerfilodendron og tre gange "om" kan ikke hamle op med idealer og drømme stående i kø uden for min hjerne, og lagringspladsen er ved at være udfyldt med nedadgående vækstmodeller, fluviale landskaber og aztekerriger krystallerne på mit natbord kan ikke gøre forårsrengøringen for mig, så fej hurtigt mine ord under dørmåtten til der ingen spor er tilbage af det døgnåbne tankespind jeg snapper dog lige en til gang for kan de 10 sekunder fra eller til gøre den store forskel i et allerede overrandt bæger?

4

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 5:58 PM UTC

en-anonym-skikkelse

spejl

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

24

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

0

Mar 2, 2016

Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC

en-anonym-skikkelse

det hele udenfor

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

13

En sidste gang græder stjernerne for dig en solstorm langs mine kinder indtil du bliver til stjerneskælv i et uendeligt univers uden tyngde supernovaeksplosion: Vi dør for sidste gang Før vi ved af det har universet slået endnu en kolbøtte før vi ved af det er vi genfødte hinmellegemer strålende over Grækenland

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 3:23 PM UTC

Denblpige

Hende

En sidste gang græder stjernerne for dig en solstorm langs mine kinder indtil du bliver til stjerneskælv i et uendeligt univers uden tyngde supernovaeksplosion: Vi dør for sidste gang Før vi ved af det har universet slået endnu en kolbøtte før vi ved af det er vi genfødte hinmellegemer strålende over Grækenland

11

bag tæppet af nostalgi ligger fossende imitationslege og mindreværdskomplekser i samme form som selvretfærdighedens diktatur akkumuleret støj som emalje over byen, barrieren mellem universet og os gennem tæppet af nostalgi ser man absolut i n g e n t i n g vi griner som om vi mener det men ingen af os er hinandens første valg, dette er ingen frivillige løsning sådan bliver andre mennesker ens sidste udvej tilfældige mennesker tilfældig ensomhed bitterheden ætser ind i sjælen hvis den ophobes ensomheden borer sig så dybt at den med tiden erstatter ens skelet så bygger og støtter hele ens tilstedeværelse på følelsen, der som istapper i åbne arme den udstrakte hånd den opsøgende kommentar modarbejder ens eksistens

0

May 12, 2016

May 12, 2016 at 4:39 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

bag tæppet af nostalgi ligger fossende imitationslege og mindreværdskomplekser i samme form som selvretfærdighedens diktatur akkumuleret støj som emalje over byen, barrieren mellem universet og os gennem tæppet af nostalgi ser man absolut i n g e n t i n g vi griner som om vi mener det men ingen af os er hinandens første valg, dette er ingen frivillige løsning sådan bliver andre mennesker ens sidste udvej tilfældige mennesker tilfældig ensomhed bitterheden ætser ind i sjælen hvis den ophobes ensomheden borer sig så dybt at den med tiden erstatter ens skelet så bygger og støtter hele ens tilstedeværelse på følelsen, der som istapper i åbne arme den udstrakte hånd den opsøgende kommentar modarbejder ens eksistens

18

du tog hjem til mig for første gang vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet og dit armbånd optrevlede under samtalen måske var det også blåt måske drak vi te minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer vindueskarms-interaktioner indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede det hele bliver væltet sammen i hovedet garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud dansende uden musik, konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst? kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

0

Feb 12, 2016

Feb 12, 2016 at 6:45 PM UTC

en-anonym-skikkelse

00.45

du tog hjem til mig for første gang vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet og dit armbånd optrevlede under samtalen måske var det også blåt måske drak vi te minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer vindueskarms-interaktioner indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede det hele bliver væltet sammen i hovedet garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud dansende uden musik, konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst? kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

14