Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"undslipper" poems
De er indspiste som selvpillede rejer Elsker konkurrenten som de hader sig selv Katalysatoren for deres eksistens er udelukkelsen af andre eksistentialister Laver en kollektiv udskillelse når de bruger mainstreamkulturen som værktøj til succes Deres skjulte agendaer er ikke for blotte øjne selvom flokdyrsinstinkterne sitrer gennem deres røde skæl. Påtaget inkompetente sociale kompetencer smalltalk er for de prætentiøse De kløgtige rejer vil ikke undervurderes for fiskenettene undslipper de altid
0
Feb 7, 2016
Feb 7, 2016 at 3:41 PM UTC
Procaridoidea
S-togene er proppet af en stivnet mænge På perronen splintres glas som et vandfald af reflektioner Øjnene skjult bag briller, stiger han af toget Han møder én på perronen De spotter hinanden fra lang afstand Kvinden i sort og med solbriller skyggende for øjnene af glas En øredøvende larm får dem i trance hånd i hånd Ventende på S-tog og med briller for øjnene Scanner sig ind og ud og undslipper den frosne forsamling Skrider i gruset Hvorom alting er, er de to brillebærere forelsket I en tid fuld af S-toge og glas Kan man være forelsket i en sådan tid?
0
Dec 9, 2014
Dec 9, 2014 at 3:32 PM UTC
S-toge
Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem Imens familiære søvnige melodier undslipper munde Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge Baner sig vej mod møre fingre Og havner dernæst på foranliggende aviser Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden Måske det havner på gulvet så det kan trædes på Måske det havner på stolen så det kan siddes på Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder Størkner i lodret position Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens Mærker blæren presse på som var det en fødsel Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om At få tømt urinsække Nyder undslippelsen kan nu Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke Husker på ikke at være en glemsom sjæl Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore
0
Jan 11, 2019
Jan 11, 2019 at 3:37 PM UTC
Søvnbrunst