Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"undskyldning" poems
jeg har lyst til at fortælle dig hvilken idiot du er. spørge dig, hvad du havde tænkt dig. høre din forklaring, undskyldning, høre dig sige undskyld, men du ville ikke lytte ligeså selv som jeg. jeg ved ikke, hvordan det kan være at vi har så svært ved at forstå hinanden selvom vi taler det samme sprog. ingen af os taler i koder, men intet går ind. vi folder vores ører sammen med vores hænder hver gang vi åbner munden. jeg har været døv så længe nu at jeg er blevet stum. åbner ikke engang min mund for at tale til dig.
0
Jul 11, 2018
Jul 11, 2018 at 1:33 PM UTC
døv
Jeg er farveblind Men holder for rødt Mens du får fartbøder For grønt Og ensomheden ikke skænker noget i dit ellers tomme glas Den skænker og overfylder Mit i forvejen fyldte glas Hvori min nedtrykte jalousi befinder sig Den overfalder mig Og jeg snubler i ord Som kun tænkes i tanker Et virvar Et kaos Et uendelig langt forspring Som jeg Aldrig Ville kunne indhente En undskyldning For en manglende egenskab Som jeg kun ejer svagt Som du kun ejer kraftigt Jeg ved det
0
Jun 25, 2015
Jun 25, 2015 at 10:16 AM UTC
Farveblind
Alt du giver mig er på udlån og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen med renter Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme; jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv Så nådesløs i din udførelse og pludselig i sofaen til en flad fest væk på medicin for en sygdom du ikke har Patetisk og pinlig, sårbar Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden, en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig
0
Jul 17, 2017
Jul 17, 2017 at 8:37 PM UTC
Svend-Erik
Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke Jeg vil bare gerne have patent på sorgen for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere Hvornår stopper det med at være nok at forsøge? Please ikke endnu
0
Apr 17, 2018
Apr 17, 2018 at 2:02 PM UTC
Untitled
Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke Jeg vil bare gerne have patent på sorgen for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere Hvornår stopper det med at være nok at forsøge? Please ikke endnu
0
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:28 PM UTC
-
Alt du giver mig er på udlån og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen med renter Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme; jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv Så nådesløs i din udførelse og pludselig i sofaen til en flad fest væk på medicin for en sygdom du ikke har Patetisk og pinlig, sårbar Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden, en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig
0
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:30 PM UTC
Svend-Erik