"undskylde" poems - Hello Poetry

Jeg er træt af at udskyde og undskylde at underligge mig overlegne at føle mig lille og ligegyldig at være anset som en person der er skyldig at folk ikke forstår hvad fanden der foregår at jeg slår min krop til sår af den alkohol jeg får At jeg ikke ved hvornår det ender Se de flasker, det er mine venner

0

Mar 29, 2016

Mar 29, 2016 at 5:25 AM UTC

llcb

Dranker

Jeg er træt af at udskyde og undskylde at underligge mig overlegne at føle mig lille og ligegyldig at være anset som en person der er skyldig at folk ikke forstår hvad fanden der foregår at jeg slår min krop til sår af den alkohol jeg får At jeg ikke ved hvornår det ender Se de flasker, det er mine venner

9

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben med skælvende hænder og forbehold Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind Alting har en ende, det var vores Der er så meget vold i kærlighed man slipper ikke fra det uden blå mærker Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

0

Oct 21, 2017

Oct 21, 2017 at 7:44 AM UTC

sleepwritings

Våbenkontrol

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben med skælvende hænder og forbehold Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind Alting har en ende, det var vores Der er så meget vold i kærlighed man slipper ikke fra det uden blå mærker Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

11

jeg er betaget af hænder fødder ører fordi de sjældent lægges mærke til først jeg ser hvordan de krummer sig snørkler sig gemmer sig når virkeligheden bliver for virkelig for bragende for alarmerende som når du bliver nervøs for at skulle se mig jeg er et publikum til din ballet en plante der spirer en nød der falder og triller en blottet sodavandsflaske indkvarteret uden låg dine hænder griber om mig tømmer mig stiller mig tilbage “still, not sparkling” dine nervers sitren er nu dulmet du efterlader mig med en tør gane og dårlig smag i munden du må undskylde at mit indhold for dig ikke var nok

0

Feb 3, 2019

Feb 3, 2019 at 8:20 AM UTC

lauraamstutz

tømt

jeg er betaget af hænder fødder ører fordi de sjældent lægges mærke til først jeg ser hvordan de krummer sig snørkler sig gemmer sig når virkeligheden bliver for virkelig for bragende for alarmerende som når du bliver nervøs for at skulle se mig jeg er et publikum til din ballet en plante der spirer en nød der falder og triller en blottet sodavandsflaske indkvarteret uden låg dine hænder griber om mig tømmer mig stiller mig tilbage “still, not sparkling” dine nervers sitren er nu dulmet du efterlader mig med en tør gane og dårlig smag i munden du må undskylde at mit indhold for dig ikke var nok

23

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben med skælvende hænder og forbehold Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind Alting har en ende, det var vores Der er så meget vold i kærlighed man slipper ikke fra det uden blå mærker Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

0

Dec 14, 2018

Dec 14, 2018 at 2:30 PM UTC

sleepwritings

Våbenkontrol

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben med skælvende hænder og forbehold Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind Alting har en ende, det var vores Der er så meget vold i kærlighed man slipper ikke fra det uden blå mærker Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

11