Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

jeg er betaget af hænder
fødder ører
fordi de sjældent lægges mærke til
først
jeg ser hvordan de krummer sig
snørkler sig gemmer sig
når virkeligheden bliver for virkelig
for bragende for alarmerende
som når du bliver nervøs for at skulle
se mig
jeg er et publikum til din ballet
en plante der spirer en nød der falder
og triller
en blottet sodavandsflaske indkvarteret
uden låg
dine hænder griber om mig
tømmer mig stiller mig
tilbage “still, not sparkling”
dine nervers sitren er nu dulmet
du efterlader mig med en tør gane
og dårlig smag i munden
du må undskylde at mit indhold for dig
ikke var nok

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

Jeg forstår ikke hvordan heartbreak kan blive til radiohit
At være knust er den mest uproduktive følelse jeg har kendt
Alt står stadig selvom tiden ikke tager hensyn
Jeg ville ønske jeg havde mere at give af
så ville jeg ikke behøve at undskylde for ikke at kunne gå på kompromis
med mine overlevelsesmetoder,
bebrejd mig det ikke at omfavne
det eneste jeg ved hvordan man gør
At elske dig var som at gå i krig
- jeg kom ikke tilbage den samme
Sover med lyset tændt og telefonen på lyd