"underligt" poems
Fanger mig selv i at mumle "store idiot. På en lidt syngende måde.
Højt. Lige midt i timen hvor alle kan høre. Pinligt. Voldsomt. Underligt.
I desperation hiver jeg i en neglerod. Min finger bløder. Ud over min bog om buddhisme. Hvad gør jeg. Jeg lytter ikke til lærerinden. Jeg vil ud.
Du sidder ved siden af hende. I griner og smiler og snakker. Jeg kan mærke jeres smil skære under min hud. jeg gemmer mig bag krøller. fanget.
Oct 22, 2014
Oct 22, 2014 at 5:14 AM UTC
drømmepigen og mareridtsscenariet
vejen til dig er mudret
fyldt med mennesker og industribyggerier og glasstemmer
brændende bygninger som monumenter
landevejsskænderier, rundkørselseksistenser
det endegyldige spørgsmål er ikke hvordan men hvorfor
hvordan eksisterer du? hvorfor?
lysskær fra lamper som perler på snor, svævende over vejen, over endegyldigheden
frost danser under huden, hoverende, forvrænget og fastfrossent
dug på ruden med skjulte beskeder gemt under flere nyere lag fra flere nye aftener
mekanisk mesterværk under kørehjelmen, menneskerne inden i metalkassen
det hele er underligt og ubegribeligt og meget ligetil
stjerneklart under os og til alle sider
eksistensen kalder
kør
Feb 4, 2016
Feb 4, 2016 at 2:46 PM UTC
det underligt
jeg er ret underlig
i forgårs kunne jeg skrige
i dag kan jeg ikke få en lyd ud
jeg er så glad jeg er ved at sprænges
og jeg aner ikke engang hvorfor
måske fordi det forbi med mit hoveds endeløse tankestrøm om ting der ikke eksistere længere
det er en lettelse, men jeg har det som om jeg er højere end nogensinde før
og jeg er endda fuld clean
Sep 24, 2016
Sep 24, 2016 at 6:59 AM UTC