"uendeligt" poems - Hello Poetry

Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 5:32 PM UTC

llcb

Mit vindue står åbent

Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

13

*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder

0

May 31, 2015

May 31, 2015 at 2:08 PM UTC

frederikke-hyldgaard

*** er ikke til at se nogen steder

*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder

16

10cc spiller uendeligt følelser jeg ikke troede fandtes Brusende som sommeren når den skyller livet op på land "And you're looking for an answer in her eyes" Synger for mine egne skjulte skatte Afkroge af følelser jeg ikke havde før 10cc kender mig bedre end jeg selv Bruser sommerens liv frem på en vinterdag

0

Jan 28, 2015

Jan 28, 2015 at 5:10 PM UTC

annastorm

10cc kender mig bedre end jeg selv

10cc spiller uendeligt følelser jeg ikke troede fandtes Brusende som sommeren når den skyller livet op på land "And you're looking for an answer in her eyes" Synger for mine egne skjulte skatte Afkroge af følelser jeg ikke havde før 10cc kender mig bedre end jeg selv Bruser sommerens liv frem på en vinterdag

7

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

0

Jan 22, 2015

Jan 22, 2015 at 3:42 AM UTC

anonymoushhh

velfærdsstat

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

22

du har brugt to år på at fortælle mig at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt, lød som mit grin; beroligende og uendeligt at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig; varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere tre uger har jeg nu været foruden disse ord din berøring dit nærvær tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke og mere tid på at elske mig

0

Jun 14, 2014

Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC

nikoline

tre uger

du har brugt to år på at fortælle mig at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt, lød som mit grin; beroligende og uendeligt at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig; varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere tre uger har jeg nu været foruden disse ord din berøring dit nærvær tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke og mere tid på at elske mig

13

kridtet fedter af på alle overflader, med sin tørre tilstedeværelse strejfer den alles liv og efterlader sit uendeligt hvide mærke. kridtet tegner og støver og brækkes og ruller og gemmer sig under radiatoren i biologilokalet under jorden. kridtet kommer også fra et sted under jordens overflade - fra havet, siger de på stevns klint hvor vi er unge og nye og uspolerede af kridtet og af verden, hvor jeg er 15 og alt er nyt. kridtets forældede tilstand i sin oprindelse og i sin kapgang med plastiktavler og whiteboardtuscher. kridtet, der følger folk fra barndomsgaden i flerfarvet naiv fantasi til institutionaliseret indlæren, t a v l e u n d e r v i s n i n g e n og vi ser ikke en brøkdel af vores asfalteventyr i de hvide, kompakte, pragmatiske ruller. et anstrengt forhold det hvide, sammenpakkede støv hersker i klassen, opdager vi i efter en dansktime, hvor jeg tænkte på mine fingre dækket i det omklamrende materiale, fingerneglene på tavlen, g å s e h u d e n. min mors yndlingsslik er skolekridt og *** spiser en pose på en halv time, hvorefter *** rystende genovervejer, om *** overhovedet kan lide dem. jeg dufter til kridtet der minder mig om kalk, om kælder, om saltsten fra limfjorden og kridtet sidder på mine fingre og i mine tanker

0

Mar 3, 2016

Mar 3, 2016 at 4:54 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hurtigskrivning (kridt)

kridtet fedter af på alle overflader, med sin tørre tilstedeværelse strejfer den alles liv og efterlader sit uendeligt hvide mærke. kridtet tegner og støver og brækkes og ruller og gemmer sig under radiatoren i biologilokalet under jorden. kridtet kommer også fra et sted under jordens overflade - fra havet, siger de på stevns klint hvor vi er unge og nye og uspolerede af kridtet og af verden, hvor jeg er 15 og alt er nyt. kridtets forældede tilstand i sin oprindelse og i sin kapgang med plastiktavler og whiteboardtuscher. kridtet, der følger folk fra barndomsgaden i flerfarvet naiv fantasi til institutionaliseret indlæren, t a v l e u n d e r v i s n i n g e n og vi ser ikke en brøkdel af vores asfalteventyr i de hvide, kompakte, pragmatiske ruller. et anstrengt forhold det hvide, sammenpakkede støv hersker i klassen, opdager vi i efter en dansktime, hvor jeg tænkte på mine fingre dækket i det omklamrende materiale, fingerneglene på tavlen, g å s e h u d e n. min mors yndlingsslik er skolekridt og *** spiser en pose på en halv time, hvorefter *** rystende genovervejer, om *** overhovedet kan lide dem. jeg dufter til kridtet der minder mig om kalk, om kælder, om saltsten fra limfjorden og kridtet sidder på mine fingre og i mine tanker

6

En sidste gang græder stjernerne for dig en solstorm langs mine kinder indtil du bliver til stjerneskælv i et uendeligt univers uden tyngde supernovaeksplosion: Vi dør for sidste gang Før vi ved af det har universet slået endnu en kolbøtte før vi ved af det er vi genfødte hinmellegemer strålende over Grækenland

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 3:23 PM UTC

Denblpige

Hende

En sidste gang græder stjernerne for dig en solstorm langs mine kinder indtil du bliver til stjerneskælv i et uendeligt univers uden tyngde supernovaeksplosion: Vi dør for sidste gang Før vi ved af det har universet slået endnu en kolbøtte før vi ved af det er vi genfødte hinmellegemer strålende over Grækenland

11

vi er ingenting du gentager altid dig selv og vrøvler og som L.O.C rapper "og vi jo intet, men intet varer forevigt" intet er uendeligt man kan ikke miste noget man aldrig har haft du har aldrig haft mig men du var altid mit alting så jeg tvivler på hvad jeg er for dig vil du være mit ingenting for evigt? for jeg vil intet elske for altid

0

Nov 6, 2014

Nov 6, 2014 at 1:49 PM UTC

ungdomspoet

vi er uendelige

vi er ingenting du gentager altid dig selv og vrøvler og som L.O.C rapper "og vi jo intet, men intet varer forevigt" intet er uendeligt man kan ikke miste noget man aldrig har haft du har aldrig haft mig men du var altid mit alting så jeg tvivler på hvad jeg er for dig vil du være mit ingenting for evigt? for jeg vil intet elske for altid

10

måske flyver jeg; fri svævende over en flammende jord med ildblå vingeslag jeg er en ørn, phønix gøg jeg kan ikke tæmmes, ikke fanges uendeligt; utæmmelig forsvinde sprede vingerne i dans over himlen friere, højere men hvor er mine vinger?

0

May 30, 2015

May 30, 2015 at 4:49 PM UTC

klara

JEG ER IKKE ET DYR

måske flyver jeg; fri svævende over en flammende jord med ildblå vingeslag jeg er en ørn, phønix gøg jeg kan ikke tæmmes, ikke fanges uendeligt; utæmmelig forsvinde sprede vingerne i dans over himlen friere, højere men hvor er mine vinger?

15

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:40 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

27

der er så meget at snakke om men jeg vil være stille alt jeg ønsker er at det kan være u k o m p l i c e r e t og det er det måske men sådan føles det ikke de mindste handlinger de mindste følelser blæses ude af proportion perifære fantommennesker i mørket perifære fantomfornemmelser i natten syrenerne på mit bord er ved at visne hvis jeg føler noget, føler jeg det hvis ikke gør jeg ikke så simpelt så uendeligt indviklet det er så ligetil at jeg bliver rundtosset mit værelse er endelig rent men mine tanker er rodede ville gerne feje i mine følelser men jeg elsker det uforklarede

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 1:29 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

der er så meget at snakke om men jeg vil være stille alt jeg ønsker er at det kan være u k o m p l i c e r e t og det er det måske men sådan føles det ikke de mindste handlinger de mindste følelser blæses ude af proportion perifære fantommennesker i mørket perifære fantomfornemmelser i natten syrenerne på mit bord er ved at visne hvis jeg føler noget, føler jeg det hvis ikke gør jeg ikke så simpelt så uendeligt indviklet det er så ligetil at jeg bliver rundtosset mit værelse er endelig rent men mine tanker er rodede ville gerne feje i mine følelser men jeg elsker det uforklarede

16

Tiden går så uendelig hurtigt Den ene dag er jeg off den anden er jeg på Jeg lever livet sådan lidt på må og få Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden går så uendeligt langsomt Mine tanker vrimler som fisk i en stime Og det eneste jeg tænker på er den næste lange time Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden er uendelig på sin egen måde og jeg på min Tiden den står aldrig stille Men hvis uret ville så vil jeg være med

0

Sep 9, 2017

Sep 9, 2017 at 3:58 PM UTC

Chanda-k-meyer

Tiden

Tiden går så uendelig hurtigt Den ene dag er jeg off den anden er jeg på Jeg lever livet sådan lidt på må og få Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden går så uendeligt langsomt Mine tanker vrimler som fisk i en stime Og det eneste jeg tænker på er den næste lange time Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden er uendelig på sin egen måde og jeg på min Tiden den står aldrig stille Men hvis uret ville så vil jeg være med

17