"uendelige" poems - Hello Poetry

Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!

0

Apr 21, 2019

Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC

HazelLamb

EN SKRUE LØS

Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!

6

*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder

0

May 31, 2015

May 31, 2015 at 2:08 PM UTC

frederikke-hyldgaard

*** er ikke til at se nogen steder

*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder

16

*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker *** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind *** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder det troede *** også indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende *** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube men *** var stærkere end det

0

Dec 7, 2014

Dec 7, 2014 at 7:58 AM UTC

frederikke-hyldgaard

du lo

*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker *** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind *** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder det troede *** også indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende *** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube men *** var stærkere end det

11

vi er ingenting du gentager altid dig selv og vrøvler og som L.O.C rapper "og vi jo intet, men intet varer forevigt" intet er uendeligt man kan ikke miste noget man aldrig har haft du har aldrig haft mig men du var altid mit alting så jeg tvivler på hvad jeg er for dig vil du være mit ingenting for evigt? for jeg vil intet elske for altid

0

Nov 6, 2014

Nov 6, 2014 at 1:49 PM UTC

ungdomspoet

vi er uendelige

vi er ingenting du gentager altid dig selv og vrøvler og som L.O.C rapper "og vi jo intet, men intet varer forevigt" intet er uendeligt man kan ikke miste noget man aldrig har haft du har aldrig haft mig men du var altid mit alting så jeg tvivler på hvad jeg er for dig vil du være mit ingenting for evigt? for jeg vil intet elske for altid

10

Latterlig uendelighed Fortsætter ustoppeligt I en drejende spiral Samme dag som igår Vi vælter ind i andres liv Men ikke helt ind Så ingen kender hinanden fuldt ud Bare en trailer, en reklame for dig Uendelige og anerledes tilværelser Kan stoppe brat hvis der tænkes for meget Vi kalder det depression Hvis nogen ikke vil leve for evigt Er der noget galt

0

Dec 9, 2014

Dec 9, 2014 at 3:41 PM UTC

annastorm

Udødelige

Latterlig uendelighed Fortsætter ustoppeligt I en drejende spiral Samme dag som igår Vi vælter ind i andres liv Men ikke helt ind Så ingen kender hinanden fuldt ud Bare en trailer, en reklame for dig Uendelige og anerledes tilværelser Kan stoppe brat hvis der tænkes for meget Vi kalder det depression Hvis nogen ikke vil leve for evigt Er der noget galt

13

at glæde sig til livet ikke bare gemme som udkast, men skrive i ét hug og så udgive det hvor meget er der er at se frem til? en bobbel springes, aldrig mere melankoli en mærkelig fase selvbekræftende mangel på motivation lørdag aften hovedet i en fiktiv verden uendelige små-ting arrangeret, på sine pladser blyanter, blade, mønter, planter, parfume, læbepomader tænker på et helt tomt lokale med alle mine ejendele spredt ud på gulvet efterlade det hele overflod

0

Jan 23, 2016

Jan 23, 2016 at 5:57 PM UTC

en-anonym-skikkelse

udkast

at glæde sig til livet ikke bare gemme som udkast, men skrive i ét hug og så udgive det hvor meget er der er at se frem til? en bobbel springes, aldrig mere melankoli en mærkelig fase selvbekræftende mangel på motivation lørdag aften hovedet i en fiktiv verden uendelige små-ting arrangeret, på sine pladser blyanter, blade, mønter, planter, parfume, læbepomader tænker på et helt tomt lokale med alle mine ejendele spredt ud på gulvet efterlade det hele overflod

13

Hvad er balladen med os? Du kysser min skulder og fortæller mig historier. Jeg åbnede mig op og du åbnede vinduet, og nu leger vores forelskelse gemmelege imens folk leder. Den gemmer sig så godt, at jeg næsten ikke engang selv kan finde den. Og jeg er virkelig bange for at ødelægge noget. Så bange for en forkert afslutning at jeg undgår en start. Men du kigger på mig mens du smiler til mig, og jeg kan jo næsten ikke undgå at rives med. Du kalder mig trods alt askepot når vi spiller kævle med min gummisko, og efter et par øl og nogle kys så er de grå foretorve uendelige parader og de nedslidte lyskryds bliver oplyste fyrværkerier, og en tilfældig aften bliver til et eventyr.

0

Aug 12, 2017

Aug 12, 2017 at 6:46 AM UTC

llcb

Askepot

Hvad er balladen med os? Du kysser min skulder og fortæller mig historier. Jeg åbnede mig op og du åbnede vinduet, og nu leger vores forelskelse gemmelege imens folk leder. Den gemmer sig så godt, at jeg næsten ikke engang selv kan finde den. Og jeg er virkelig bange for at ødelægge noget. Så bange for en forkert afslutning at jeg undgår en start. Men du kigger på mig mens du smiler til mig, og jeg kan jo næsten ikke undgå at rives med. Du kalder mig trods alt askepot når vi spiller kævle med min gummisko, og efter et par øl og nogle kys så er de grå foretorve uendelige parader og de nedslidte lyskryds bliver oplyste fyrværkerier, og en tilfældig aften bliver til et eventyr.

3