"ubevidst" poems
Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst.
Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve.
Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige.
Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv.
Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens.
Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på.
Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 5:15 PM UTC
Jeg kan høre grin og høje råb
Lange suk og næser som forsigtigt snøfter
De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak.
Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang.
Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag.
Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel.
Jeg er her, det er aften.
Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke.
Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det.
For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
at totaludslette sig selv i krampagtige forsøg på at udvinde
enhver dråbe af potentiale
i en udslukt flod, udtørret
at dele sig selv op i procenter, prioriteret
35,4% der, 100% der,
indtil man pludselig er i minus
hvor er man så?
(på bunden)
kold klarsindethed
varm panik
blodet strømmer til kinderne, stemningslæggende,
smilende rammer tvivlen
som en enkelt optrevlet maske i et udarbejdet system
hold fingrende fra det, ubevidst pilfingret
gennemanalyseret
Nov 8, 2015
Nov 8, 2015 at 10:28 AM UTC
han ligner måske ikke en djævel
men det gør en slange jo ikke heller
da han endelig lokkede dig til at tage en bid af æblet
smagte du på hans kærlighed
du tog en bid, men blev selv bidt
nu ligger du i din seng og græder ubevidst om hvad der skete
om hvad der lige gjorde at ham der så så uskyldig ud
snoede sig om dig og drænede alt liv ud ad dig
May 31, 2016
May 31, 2016 at 4:11 PM UTC
folk går,
men måden de går på, forlader aldrig
intet af det du sagde,
gjorde nogen forskel,
på hvad jeg så i dine øjne,
i den måde du havde ændret dig selv så ubevidst på, sagde nok i sig selv
det er ikke det du sagde
det er alt det du ikke sagde
alt det du fortiede
alt det du skulle have sagt, for at vi som to kunne forenes
forenes før det gik galt
jeg havde igen anelse, før jeg nu, bruger al tiden jeg besidder,
på at læse alt du har skrevet, bruger tiden på tænke på alt du har sagt og gjort
i det hele så jeg en form for løgn, en form for misvisende kærlighed
du gik halvhjertet ind i noget, selvom resten af dit hjerte lå bankende og klart
hvorfor
forstår jeg ikke
May 21, 2016
May 21, 2016 at 10:25 AM UTC