"uanset" poems
Jeg svarer dig ikke længere på snapchat
(uanset hvor meget det frister)
For jeg vil godt have noget med dig
(men jeg er bare pisse bange for at det ender som sidst)
Det knuste mig fuldstændigt
(og jeg ville ikke kunne klare endnu en omgang)
Så i stedet ligger jeg her
(og tænker på alt det der måske kunne ske)
Hvis jeg svarede dig på snapchat
Jun 11, 2015
Jun 11, 2015 at 4:36 PM UTC
Når først det har stået på i nogen tid, så begynder det at kede mig. Uanset følelse, varighed, eller pris.
Så vil det aldrig være nok.
Dette gælder både mit
Kærlighedsliv
Dobbeltliv
Byliv
Når først det har kedet mig i nogen tid, så begynder det at ødelægge mig. Uanset betydning, konsekvens eller mængde.
Så vil det aldrig holde op.
Dette gælder både min
Dysfunktion
Frustration
Depression
(f.b)
Dec 15, 2014
Dec 15, 2014 at 7:28 PM UTC
Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.
Apr 6, 2015
Apr 6, 2015 at 10:00 PM UTC
og pludselig sidder du pakket ind i +5 dyner og burde egentlig ikke fryse, men der er så fandens koldt over det hele. laver flere liter te for at få det bedre men hælder kop efter kop ud i vasken, for bare lugten giver dig brækfornemmelser. modern family er ikke så sjovt længere og de eneste sange der får lov at spille færdigt er dem han linkede til dig. hans ******* musiksmag ramte plet hver gang. du kan ikke finde ud af om smerten mellem dine ribben er pga den halve flaske tequila du formådede at hælde ned i går eller om det bare skyldes de ord han sagde og hvor let han havde ved at droppe alt det han selv havde været med til at bygge op. du er ikke sikker på om han lagde mærke til dig da du løb gennem byen med en veninde i hånden og prøvede alt hvad du overhovedet kunne for ikke at lade ham se dig græde. du ved bare at lige nu gør det hele ondt og du tør ikke bevæge dig uden for din dør i frygt for at se dem sammen - han har jo tydeligvis ikke noget problem med at vise hende frem foran dig - end ikke på din egen fødselsdag. tillykke. du sidder i stedet i din dobbeltseng hvor jeres kroppe for første gang kolliderede. og du kan ikke slippe for det uanset hvad du gør. stryger tændstikker, for forhelvede, hvor ville det være let bare at lade det hele brænde væk.
du vil bare væk. jeg vil bare så gerne væk.
Dec 6, 2014
Dec 6, 2014 at 6:52 AM UTC