"tydeligt" poems - Hello Poetry

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

Louiselarsen22

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

7

det er som om, at han længes efter at skændes som har han et ønske om, at vi skal slynge ord efter hinanden, vi sammen kan samle op fra gulvet og fortryde imorgen han tirrer mig og det er på grænsen til patetisk, hvor tydeligt det er, at formålet er ikke-eksisterende han savner vel adrenalinet, støjen og forløsningen men jeg er træt så nu går jeg i seng imens råber han af døren, velvidende om, at døren ignorerer ham ligeledes gør jeg

0

Jun 19, 2014

Jun 19, 2014 at 6:37 AM UTC

nikoline

onsdag aften

det er som om, at han længes efter at skændes som har han et ønske om, at vi skal slynge ord efter hinanden, vi sammen kan samle op fra gulvet og fortryde imorgen han tirrer mig og det er på grænsen til patetisk, hvor tydeligt det er, at formålet er ikke-eksisterende han savner vel adrenalinet, støjen og forløsningen men jeg er træt så nu går jeg i seng imens råber han af døren, velvidende om, at døren ignorerer ham ligeledes gør jeg

9

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

0

Dec 28, 2016

Dec 28, 2016 at 7:09 PM UTC

annesofie-olsen

Juleferie

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

3

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC

llcb

En søndag morgen

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

19

HVORFOR ER DU ALTID LIGEGLAD? HVORFOR BEKYMRER DU DIG IKKE OM NOGET? JEG SIGER TYDELIGT TIL DIG, AT JEG ER KED AF DET, MEN DU IGNORERER MIG STADIG. DU ER LIGEGLAD MED MIG, MEN LIGE SÅ SNART DU HAR PROBLEMER, SKAL JEG TRØSTE OG SIGE "JEG ELSKER DIG" TIL DIG.

0

Mar 24, 2015

Mar 24, 2015 at 3:24 PM UTC

cgk

Untitled

HVORFOR ER DU ALTID LIGEGLAD? HVORFOR BEKYMRER DU DIG IKKE OM NOGET? JEG SIGER TYDELIGT TIL DIG, AT JEG ER KED AF DET, MEN DU IGNORERER MIG STADIG. DU ER LIGEGLAD MED MIG, MEN LIGE SÅ SNART DU HAR PROBLEMER, SKAL JEG TRØSTE OG SIGE "JEG ELSKER DIG" TIL DIG.

1

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

0

Feb 19, 2018

Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC

ungdomspoet

historier om det der er sket

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

75

Du ser på mennesker i dit liv med lykkeøjne og bruger aftener på at prøve at forstå størstedelen af alt det der får folk til at græde Jeg ved at det trykker i hjertet hele tiden at det gør ondt det brænder jo Trods et grin som sprog så kender du som ingen andre hvordan det er at være alene. Men du er alkoholikeren og jeg er rygeren og du er min bedste ven Og når du bliver fuld, så ser du på mig med dine lykkeøjne uden at sige noget, men du smiler bare til mit ansigt. Og jeg ser det hele virkelig tydeligt ser dig ser smerten og lykken der begge brænder i dig Jeg ser det, jeg ser dig

0

Aug 12, 2017

Aug 12, 2017 at 7:03 AM UTC

llcb

Rygeren og alkoholikeren

Du ser på mennesker i dit liv med lykkeøjne og bruger aftener på at prøve at forstå størstedelen af alt det der får folk til at græde Jeg ved at det trykker i hjertet hele tiden at det gør ondt det brænder jo Trods et grin som sprog så kender du som ingen andre hvordan det er at være alene. Men du er alkoholikeren og jeg er rygeren og du er min bedste ven Og når du bliver fuld, så ser du på mig med dine lykkeøjne uden at sige noget, men du smiler bare til mit ansigt. Og jeg ser det hele virkelig tydeligt ser dig ser smerten og lykken der begge brænder i dig Jeg ser det, jeg ser dig

25