"tydelige" poems
Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer
Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter
Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar
Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober
Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj
Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april
Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november
og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.
Sep 29, 2014
Sep 29, 2014 at 2:13 PM UTC
Der er simpelthen bare ikke nok;
Ikke nok penge på min konto
Ikke nok mad og vand til mus og mænd
Ikke nok mennesker som siger hav en god dag
Ikke nok øjeblikke hvor jeg er tilfreds
Ikke nok aftener på en weekend
Ikke nok timer i døgnet
Ikke nok sommer om året
Ikke nok tydelige stjerner på himmelen
Ikke nok cigaretter i en cigarretpakke, og ikke nok tyggegummier i en tyggegummipakke.
Jeg kan virkelig få nok af alle de ting, der ikke er nok af.
Mar 22, 2015
Mar 22, 2015 at 1:08 PM UTC