"tusinder" poems
kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt
forbarmende forår
jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme
der er kun tre måneder tilbage
det er tåget
du er blevet til en myte
omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler
uforståelig og fantastisk og håbefuld
er du bag tæppet af tåge?
der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen
alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage
noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn
men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber
bliver til en dis, en stemning, en følelse
når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne
hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før
et spørgsmål om placering
subjektivt
aldrig helt tæt på, en visuel løgn
tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt
et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående
hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade
noget blidt, noget magisk, noget nyt;
sneen er væk - optøet
forår
Jan 25, 2016
Jan 25, 2016 at 4:28 PM UTC
bløde krøller indrammer dit ansigt
flydende chokolade på min bare hud
charmerer piger landet over
elektriciteten mellem vores hænder
da du i smug lagde en cigaret i min håndflade
forførende ord fik mig til at tøve
drevet af lyst og høj i en sommerrus
da vores ansigter mødtes
der alene i teltet
glemt af verden
da hundrede tusinder mennesker forsvandt i et kort sekund
mens dine læber
skrev ord i mit indre
som jeg sent vil glemme
Sep 7, 2014
Sep 7, 2014 at 4:41 PM UTC