"tunger" poems - Hello Poetry

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

tesler

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

1

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

0

Apr 24, 2015

Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC

Emmamarie

Av

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

10

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

0

May 27, 2018

May 27, 2018 at 4:59 PM UTC

ungdomspoet

hende

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

76

Klokken er 05.19 Jeg skal se dig senere Du forventer at vi skal kysse og plante afgrøder på hinandens tunger Du forventer at vi skal grine og springe hovedkulds ind i hinandens arme Du forventer at vi skal blive forelsket under lagenerne til solopgangen og at det moment vil forblive det eneste vi nogensinde vil huske Du forventer ikke at mine procelænslæber og mine glasøjne og mine krystalliserede lagener vil blive ødelagt og efterlade dig med tusind stumper Ej heller at solopgangen vil glemme os lige så hurtigt som den forsvinder igen

0

Apr 11, 2015

Apr 11, 2015 at 3:12 PM UTC

amanda-bordrup

Affære

Klokken er 05.19 Jeg skal se dig senere Du forventer at vi skal kysse og plante afgrøder på hinandens tunger Du forventer at vi skal grine og springe hovedkulds ind i hinandens arme Du forventer at vi skal blive forelsket under lagenerne til solopgangen og at det moment vil forblive det eneste vi nogensinde vil huske Du forventer ikke at mine procelænslæber og mine glasøjne og mine krystalliserede lagener vil blive ødelagt og efterlade dig med tusind stumper Ej heller at solopgangen vil glemme os lige så hurtigt som den forsvinder igen

16