pigeungdom er sprukne læber, fugtige øjne, blege hænder, rystende ben, grønne sind, papmache-hjerter, neglebidning, rifter på håndledene, blå mærker på halsen, tabt alkohol og knækkede cigaretter i tasken, makeuprester, ***** mod rug tunge, maveknurren, ar på hoften, varme radiatorer, gratis drinks, tunge øjenlåg, kortvarig lykke, falske grin, personlighedsspaltning, pengestress, ligegyldige kys, søgen efter tryghed, gåsehud, spildt kaffe, brandsår, våde cigaretter, dybe vandpytter, natbusser, angstdæmpende medicin, fællesdepressioner, et kor af gråd, irrelevante samtaler og et sløret omrids af et ansigt, der smadrer din nattesøvn, og gør det svært at stå op

Tusinde tanker
Tiltrækker træthedens
Tunge tanker
Tavse tanker
Tavshedspligt
Talstærkt tankespind
tiltrækker
Til Tapperheden
Tilintetgøres
Timevis tortur
Tilbageholdes
Til tranceagtig tilstand
Trillende tårer
Troende
Troløs
Tryghedsnarkoman
Tungekys tilgives
Til tusindvis.

I only have my self to confide
I don't look people I the eye
For fear they might see inside
And tell this mask is a lie

I'm down
I'm beaten
From the inside I'm being eaten

I'm tunge tied
I'm twisted
I'm screaming inside
I'm a misfit

Any time I feel loves bite
It reminds me of a parasite
I become its host
But my love wont let me close

I'm down
I'm Beaten
From the inside I'm being eaten

I'm tunge tied
I'm twisted
I'm screaming inside
I'm a misfit

Every night I dream
Of releasing who I am inside
Showing I am more then I seem
And no longer trying to hide

Every one would love me
No one would throw a stone
But then it occurs to me
I can't do it without a back bone

I'm down
I'm Beaten
From the inside I'm being eaten

I'm tunge tied
I'm twisted
I'm screaming inside
I'm a misfit

I look down
And I see
Some one beaten just like me

I look around
I can't believe I have missed it
I'm surrounded by other Misfits

i can't imagine a better maxim for a marriage:

   when both of you are young...
and... instead of being
these "star-crossed lovers" -

with a rubric
                  of the thwart(ing)...

to marry: when both are still in love with life...

                    from a nation-state into
the ***** of a diaspora...

what a fine word...
   the mass-influx of hyping around
the otherwise, fake:

       migrant workers...
like the current argument for
british sovereignty:
we will not have any of the bureaucracy
from Brussels...
but, we, will! have...
those romanian fruit & veg pickers!

it's hardly a joke:
more like a choke...
                    what's the difference between...
leaving one part of the country
for another: part of the same country...
and then... being daring enough...
to leave the country: thoroughly...
and have to learn a new language?

dual-citizenship...
go back? stay here?
hmm... i'm not really fond of speaking
or writing in ******...
the germans dissolved...
the russians too: dissolved...
i'm pretty sure that language can
remain intact... as it is...
under the law & justice party...
once they focus on the breeders
with tax-free incentives...

Chicago! what a fine diaspora hub
for the ****** "expatriates"...
good thing i never made it to
h'america: in stripes...

the friends of my youth...
most of then? crimminals...
        the nicknames we had for each
other:
i remember being taunted as being
an... "angol"... because my father wasn't
their father and wasn't part
of laying down the foundations
of "bones" for the dockland light railway...

i left a nation: still in its infancy...
and to its infancy i will drink!
but as a language: not a people...
not a geographic location...
a metaphysical manifestation:
if the word be a faustian signature...
yes, my lord... i see the pinching
itch of the natives squandering it...
like it should not have been...
a frederick hohenstaufen II experiment
in a nunnery on Sicily...
mute children... raised by nuns who didn't
speak: pretending...
to see... what language was genesis primo!

my allegiance is to the tongue...
it might allude to the fife and drums...
but dealing with the rascal
who deems...
that god save the queen be treated
with irreverence...
i'm not as daft and yobbish to glare
with a hydra giving birth to an extension
of its neck-load girth...

give me! the british grenadiers' fife & drum...
and i'll show you le marseillaise!
i have long ago pledge my allegience
to the tongue...
              
because? well... to be honest...
under all the supression from the...
(a) herr meisterstuck:
         the day:
        
        the prussians... "forgot"...
they were jumbled up with the lithuanians
as the last pagans of europe...
and then they decided: whatever it
was that they decided upon...

i hear some russian... i hear a down syndrome
person talk...
it's all lovely and sing-along...
but it's hardly by strict obligation
to the latin script... is it?
i have to nibble at pitty-worth jokes
to aid my...

diaspora: involuntary mass dispersion
of a population from its indigenous territories...
last time i checked...
i was born into a city famously known
for its practice in metallurgy...
i was the never-to-be grandson
of Die Krupp ambitions!
    i would leave my hometown and...
well... there was Warsaw...
or the... brain-drain train "elsewhere"...
from a nation into the grand...
vacuum of the diaspora...

except in england...
       the no. 303... most of which settled
in either Scotland or... Stratford-upon-Avon...
elsewhere... some other... "elsewhere"...

well...
   given that i have had had a choice...
ha ha! comma? sir?! that that?
      given that i have had - had a choice...
well... imagine... perhaps there's something
about Fwench... but i'm chosing sides...
it's not in Norwegian...
so... b'leh b'leh b'leh... b'leh...
                      
               i just have to borrow some german...
speaking this... hybrid saxon having
buggered enough afghanistan-esque brit druids...
the zeppelins were always dropping...
soap-bubbles...
          i tease oh god...
i tease... but this music is so... so...
oh so delight-ful!

                   die könig im gelb!

ah... to marry: when both are in love with life!
terrible affair: should... "life" somehow
matter: to disappear...
this love a suffocation for the best ****
they had in... ever...
and there's nothing of what life is concerned
with...
either children or... being infertile...
but to be in love with life...

the russians can't proclaim a diaspora...
then again: the "mafia"...
i've heard of an italian mob-esque...
      disposition... subsequent undercurrents
to boot...
an... irish mafia?
bothersome details...
         i still pledge my alliance to a Dickens
over a a Shakespeare...
because...
by chance... i might find some poetry
in the prosaic? by Shakespeare alone:
i'm... "expected".... aren't i?

bad news from York-and-the-shire...
Rotherham... and the... prefix ****-
   and the suffix -stani "debate"...
                   do you even know
how... let's not go there...
to term a bogus inconvenience of...

'what the hell is concerning you...
to fathom from cloud-9 a ****** notion of...
being out-bred?!'

an economic war... is a slow war...
it takes time...
it would take the amount of time...
to turn a once proud town focused on
metallurgy into rubble...
some stayed... some moved to warsaw...
some... played: a joker hand de facto...

i am: this... subtle... p.s. curiosity...
had i only come to breed...
rather than to otherwise...
nuance... allegiance...
zu die zunge?! alles!
             die menschen?
                     jeder seine haben!
             die schwach wind und der flagge?!
ist: die schwach wind: und der flagge: nein?

perhaps there's a stressor
of impetus in german that's not allowed
in english...

     ich bin hier für die sprache...
              
it must be translated... such it being:
oh such a wonderful... phrase...

   to marry... when both... are in love... with life...

zu heiraten... wenn beide...
                           sind im liebe... mit leben!

art-*******-and-funky-funky...
parsley-sage-rosemary-thym­e...
        what? thyme? there's a phi or a theta
to posit... instead...
you took the Dubliners' route of: paddy...
tad... and toink!
                'ucking scoundrels!

i will call... the greek-chinese ideogram...
I(ota) the key... and... "thereabouts"...
a keyhole of O(micron)...
it's an id: representation...

                 squashed: yes: 0... for better...
"graphics"...
    
to be young... and to share a half of both:
of being in love with life...

       Φ = the key enters the keyhole (I, O)...
    Θ = the key is turned... (Io)...
         Ψ = the door is opened...

        enough... Beijing "abstract" concerns...
for anyone?
       what's the abstract of rotation?
                                   oh... i guess: 'micron!

so much for abstracts as: only from boing-boing-xin...
some letter can qualify to be
apprehended in ideograms...
B - bossom or a fudge-yeast-byproduct
of a full ***...
              etc. or... Φ, Θ, Ψ...
       now by adding the brackets...
and time has a geography...
from the height of mythology...
to the depths of journalism...
that's... a vector:  (Φ, Θ, Ψ)...

     it's a key... a door... a keyhole...
                            an opening... n'est ce pas?!
hey! let's complicate it further
with: mr. squint... chop-sticks...
dragons... live vermin sushi...
    and counting dry grains of rice...

i'm not: Česlav Miloš...
to begin with... Czesław Miłosz was...
a Lithuanian...
because Copernicus wasn't ******...
"because and because"...
                     sides... all this talk of:
"allegiance"...
**** it... it's a cosmopolitan allegiance
to... the commonality of tongue...
shared to the point...
when... old fictions wrestle with me
and i'm confined to my own cubic...

for english is a language i can
entertain...
allow... yes... this parasite can erode
its host's cranium und...
                                  grauangelegenheit...
it was never... so imposing...
as a german tongue or a russian tongue...
therefore and thereby?
      an easily qualified tongue-donor
with the expanse of thought:
a complete and utter brain-drain on...

now...
there's a difference...
the english will not know it...

there's the nation... and there's the diaspora...
can the english... claim h'america...
or canada... or... australia...
as a nation-extension toward the confines
of a diaspora?
no... i don't think so...

that: quintessential inconvenience of
being merely: english...
   more prone to a local geography...
a devonshire... a derbyshire...
               someone of york...
  lost in new york...
                    a people with...
an imploded seance of diaspora...
    from the humble little island...
to: whatever fraction that was supposed
to make one impose on...

had i just been Irish... and "somehow"
forgotten my Gaelic...
or been that Welshman and no longer
with any Cymru...
well then...
but i come willing because...
      beside the mother and father...
the maternal grandmother and -father...
who will i speak my "native" and "mother"
tunge / zunge to?
          
i rather imagine marriage:
as when both of them are in love with life...
and in love that being said:
a little tale o' whittle england:
make it big in h'america...
        
         this... the most complete...
antithesis of a diaspora...
                    or rather: what lingua franca
was... and what l'inglese is...
and how: even if arabic tried...
and even if: mandarin would hope for...
well... hardly...
jackie chan kung fu and muhammad:
english is more popular than islam...
**** it up: camel jockey!
oh sure... they're "muslim"...
conflicting opinions... once:
speaking in english "arrives"...

                   i'm here: to turn up the volume...
because... i might as well have been
born in estonia... and speaking... estonian...
and never having left estonia...
been very much happy for the euro
and the... thumbling russians... somehow...
"retreating"...
well... if the russians are retreating...
they're: trying to revise being
an indo-european mongrel with...
accents of scandinavia concerning
the founding fathers of Kiev...
and them being russians:
what the hell do we do with the ukranians...
and the mongols that settled and became
tartars?!

yeah... the russians are on the retreat...
    this little island that... hopes for a diaspora...
instead... shuckles...
it has to settle for a h'american empire...
an australia... a new zealand...
ogh! mein! gott! no expatriate diaspora!
no tea with mussolini typo excursions!
mein gott! v'er vill youz goez?!

         zee f'ikkin moonz?! on a sputnik flarez?!
light up baboon *** numero uno:
then whisper among the fwench...

yes... very much brilliant...
         to be alive... and to marry so young...
and be helped: so young...
and not be thwarted...
   'coz crazy bunnies had the best ***...
great: to be alive, so young,
and married: and married to each other
and at the same time: having life marry you
to love it: to be together and married
to a love for life:
and... just... somehow...
having a co-dependent... of reciprocated
self-interests...

                            even in poland...
a soviety satellite...
with concrete chicken-shacks... ah yes:
that... "once upon a time"...
better the ******* state as my landlord
than some grubby liquorice ****** 3rd party:
libertarian "full dislocusre of mammon's
expression of par-tay"... sort of *******!
give me the state, the grey-suit and the gimps!

or? shackle me up for a stipend
working the sloughterhouse...
to boot... a house filled with 20 dobermans...
and 5 rottweilers...
i'll slaughter your cows... for the steak chops...
as long as i have the dogs to cuddle
and imagine myself doing the greater:
cosmic-karma-good...
the dogs... the harem of dogs...
no... women need excuses...
the dogs!

                 hell... a woman would require...
anniverseries... flowers... pinnace for a tsunami...
crumbs... what's a loaf of bread?
details... something to be minded as:
once being a plughole...
blah blah... hands for cushions...
        
              plus... women can't drink...
let her everything else: apart from the whiskey...
if she really wants to drink...
tell her to sober up on some Stendhal or
some Balzac... but don't let a woman
try to outcompete a man drinking...
she can drink...
but not... in that most... ugly: crab-feast
of... "detail"...

the english man... england...
h'america, australia... new zealand...
oh... wait... you were hoping for a diaspora...
weren't you?
yeah... clearly i didn't find an affair of
the imitation of greece...
took charge of the latin script...
inverted the mediterranean sea...

i speak your language: doesn't imply
i've shed the "ethno-nationalist" tattoos of "d.n.a."...
for a people to have made it bitter...
with the teutonic order over access to the baltic sea...
what's the baltic sea?
it's like the black sea...
the baltic sea is about as useful as...
well... the danes and the norwegians
held the toll and price of passing...
just like the turks or the byzantines held
the key of the bosphorus...
the baltic... is a "sea"...
just like the black sea is a "sea"...

did you know... there's a caspian sea?
yeah... it's a "sea"... more like... a lake would
be so much better...

the english could be akin to the arabs
from 200 years ago...
instead: sitting on a tonne of salt...
and waves...
and open horizons...
while the arabs sat on camel ****...
sand... and dinosaur juice...
and materialistic leprosy and limp-****
viagara palm tree impromptu...

sure... the lottery ticket of the past,
oh the most glorious past times...
        nothing lasts forever...
       so it seems...
            here's me celebrating Dickens
to the last... breath... because...
keeping up with speaking my native
language: when there are no
prussians, no russians...
           no austro-hungarians...
and there are only...
ukranians and lithuanians readying
to guilt-trip me over the failures
of the polish-lithuanian commonwealth?!

in this language i can...
ale... nie... w... tym!

jeg siger, jeg hellere vil være alene
men alligevel besjæler jeg tomme vinglas
siger til mig selv enogtyve gange, lige så
det skærer på læberne, at glasset er lidt
ligesom dig, og det er vel lidt, som man
vælger at tage det, men jeg tager det ikke
jeg ser bare på det, betragter det med
voksne øjne i en alder af tolv år gammel
følelsen på spidsen af min tunge mod
kolde kanter; en duft af noget, der engang var
åndende
og så tror de, at hvis de fortæller mig, de
kan lide mig; ligefrem elsker mig, at det
skulle gøre godt for ødelagte knogler og
blå sjæle, men så siger jeg, at jeg hellere vil
være alene
tre fingre i halsen og kolde hænder, er
det sådan kærlighed
skal føles?
tom og ligefrem klaustrofobisk

Tænk at det
at være
tom
kan føles
så tungt

at lege mor og tørre op
og vaske op og at gå op i
et andet menneske
helt så samvittigheden
klistrer på din tunge,
helt så du glemmer din hud
i dørkarmen
sætter aftryk af blod
i badeværelset, og efterlader  hemmeligheder
i gulvsprækkerne
hvisker historier til væggene, alle
dem jeg aldrig fik fortalt dig
jeg var hende, der rakte kolde
hænder ud i et naivt forsøg på at
få dig til at smile i marts
opdrog dig med moderlige øjne
og blå ord, jeg ellers kun skrev ned
holdte dig i hånden, og lod dig ikke
bevæge dig yderligere
indtil du omsider kunne gå selv
vidste ikke dengang,
du ville gå længere ud,
end du selv kunne  bunde
lærte dig at holde om pigeskuldre
så det skar i organer af glæde
lod dig blive afhængig, og lod dig
skænke samvittighed op til randen
af glasset, så vinen smagte af
cork og følelser, der gav mig lyst
til at stikke tre fingre i halsen
måske bliver jeg væk en dag,
drukner
mig selv så jeg måske er væk
snart

bitter kaffe, salte tårer, rodet værelse, rodede tanker, sprukne læber, en ufortjent karakter, nøgne træer, nøgne kroppe, ****** musik, adskillige vabler, lykkeønskninger fra nogle bekendte, manglede lykkeønskninger fra nogle venner, udspilede øjne, tunge øjenlåg, forsvundet hårnåle, krakeleret neglelak, kortvarig latter, kortvarig solskin, lektier jeg ikke fik lavet, fladt baghjul, velbehag, ubehag, løbende sminke, ukomfortable kram, ulovlig film-streaming, længsel, oprigtige smil, påtagede smil, ubesvarede e-mails, tiltrængte gensyn, sammenbrud over en matematisk ligning, sammenbrud på min fødselsdag, sammenbrud over min farmor, sammenbrud

og jeg har altid sagt, at jeg gerne ville
gemme mig og blive gemt bag andres
katastrofer, så jeg søger dem, og sørger
over og under dem, gemmer mig i smalle
gulvsprækker i dit køkken, for  jeg vil jo
bare gerne være hende, der hjælper i stedet
for at være hende, der bliver hjulpet, men
dine problemer virker så tunge  og du virker
så  ligeglad, når jeg står med grønne øjne,
og fortæller dig, jeg elsker dig, og det er du  
ligeglad med nu, og det var du også i går, men
nu sitrer rødvinen pludselig  lige  omkring mit
højre ribben, og  jeg kan se silhuetter af dig ude
i gangen, men jeg tør ikke længere  at se dig i
øjnene, for mine ord er ikke nok,
det er de jo også så sjældent, men jeg ville
så gerne gøre en undtagelse, bare lige gøre dig
til en undtagelse værd  og spise morgensolen
som du altid sagde, jeg skulle, men jeg sover
altid over mig
jeg gemmer mig bag andres katastrofer,
men jeg blev væk et sted imellem
dine

spiser min tunge for at være
sikker på, jeg ikke siger noget,
jeg fortryder om lidt
du sidder på sengekanten med
dit højre ben under venstre lår,
ruller endnu en cigaret
siger du ikke er afhængig af
andet end blå mandage, og
jeg ved ikke hvilken dag det er
i nat
hvis champagne havde været
tøj, ville du være nøgen
hvis cigaretskodder havde været
mad, ville vi begge to være mætte
mine ankler er ømme af
kærlighed
mine fingre svider af frygt for,
de ikke kan gøre op for alt det,
jeg sjældent lader dig høre
jeg var kun et barn, da jeg
elskede dig
havde svært ved at
holde op
igen

ordet farvel vil føles tungt i munden
det vil smage af salt og orange kridt
og du vil bilde dig selv ind, at det er
sæbe i stedet for virkeligheden
dine håndled vil være fyldt med bly
og du vil bære din hud som torden
nogle dage vil du tænke på marmor,
nogle dage vil du tænke på på regn
men de fleste dage vil bare være en
nuance af magenta, som farven på din
din mors syvende bryllupskjole, der
duftede af jord, rødvin og pastelblå dage
du vil stirre på telefonen og læse
alle dine gamle digte igennem en sidste
gang, kreere skulputerer på din hofte
og forestille dig smagen af museumslofter
du vil tygge på ordet farvel som var det
sort lakrids mod din tunge
lad disse dage ske for dig, lad dem fortære
dig og lad dem røre ved dine albuer og
fortæl dem, dine lår er lavet af kviksølv
lad farvel sprede sig som sygdomme langs
dine årer, og sig så farvel til farvel

Læs mine tanker,
stands dem, riv dem ud så jeg kan se, hvad jeg føler.
Klippe små huller,
mønstre der forvandler dem til ferskenblide kærtegn.
Sneen falder hysterisk fra himlen og lander ufrivilligt i min mund.
Ligegyldigheden lægger sig som tunge fjer for mit blik,
og jeg er bare -
Indhyllet i repetitionens storslåede pragt af forblødende sind,
der overses af snefnug og placebolykke.
Jeg lytter til melankoliens toner, der lægger sig sterilt i mit blod,
forsøger at rense det for alt der er mig; til der intet er tilbage.
Men jeg føler ingenting.
Kun en brændende stikken af forfrysningerne, der har bredt sig til alle mine organer, hvor det eneste, der pligtopfyldende fungerer,
er en pulserende hjerterytme, der magtesløs hvisker signaler om et synderknust indre.
Men væggene er for tykke og sneen for dyb
til at noget skulle kunne trænge igennem til omverdenens bedøvede trance.

dengang duftede jeg kun af syntetiske roser, og
jeg så kun franske film med spanske undertekster
jeg røg 29 cigaretter om dagen, og drak 3 kopper
te med smag af håndsæbe
jeg skulle skrive en opgave om mord, men endte
med at skrive 12 ligegyldige digte baseret på din
soprane stemme, og den måde, du kunne få mandag
til at føles som en lørdag eftermiddag med vin i årerne
dit navn har klistret sig fast som lim omkring mine
tænder, men når jeg skal sige det højt, holder jeg op
med at blinke, og mine øjne forvandles til kviksølv
orkestre spiller blå toner under min hud, og hvis du en
dag ser på min tunge, vil du finde groende poesi som
en sygdom, der ikke kan helbredes
halvdelen af verden
er døende,
den anden halvdel ved
ikke engang,
de er i live

har tæt på lyst til at fortælle dig, at jeg har savnet dig,
så jeg lader min tunge glide op ad mine tænder,
så jeg ikke siger noget, jeg vil have tilbage igen om lidt
du tværer din pegefinger langs skjortens  ensomme
luftrum, her er vi næsten alene, når grådige øjne spiser
sig mætte i urørte læber med en mild duft af klementiner
vi var bare blomster i en generation, der holdte
op med at læse bøger og samle på kastanjer i efteråret
kan  mærke, hvordan min rygsøjle giver lyde fra sig,
når du siger mit navn
kan mærke, hvordan mit hjerte reagerer, når andre
siger dit navn højt
jeg kan ikke være den person, du ønsker, og jeg
ønskede alt for meget dengang, da jeg blot var et barn
at jeg glemte den virkelige verden og mig selv et
sted i din håndflade, hvor jeg kun føler mig hjemme

han ville smile, når jeg fortalte ham,  
hvordan min læbestift
altid sidder fast til min hud som lim,
men han ville ikke svare
på mine postkort uden afsender
du siger vi lever i en verden,
der ikke findes,
og jeg siger, vi findes i en verden,
der ikke lever
der er gået halvandet år,
og jeg tænker stadig på dig sommetider
når det regner, og mit hår hænger fast
til mine negle som skarpe
metalgenstande  mod min hofte
når jeg sluger sorte sten for at tænke
på noget andet end dengang
min mor sagde, at man kun græder fordi,
man har ondt af sig selv
når jeg venter på bussen og får øjenkontakt
med de modkørende bilister,
vil min tunge føles rug fra de grin,
vi har grint i din baggård
jeg gemmer dit navn i min lever
sammen med transparente silhuetter fra i fredags,
jeg gemmer dine ord langs min rygsøjle
sorteret i alfabetisk rækkefølge,
jeg gemmer din stemme i mine knogler,
så hver gang jeg skriver noget,
vil det altid handle lidt om dig
mine ribben vil skrige af savn, og mine håndled
vil græde når solen vågner
der er gået halvandet år, og alting er uklart
som cigaretrøgens tåge, undtagen omridset
af dit måneblege ansigt
den sorte kaffe smager stadig blåt,
men det taler vi ikke så meget om
i hvert fald ikke længere

*** skriver sig ind i månen og
folder sig over og ud  i  en oval
form så *** kan passe ind og
tilpasse sig og i smalle sprækker
gemmer *** på hemmeligheder
om glasvaser  og *** har glemt
de andre nu
*** vander sine planter klokken
03:42 og så fletter *** sit hår, der
dufter af jord og ligner mosaikken
under hendes negle
det er svært at blinke i en regelmæssig
rytme, og det er svært at vogte over
de tunge øjenlåg, der hvisker gul poesi
om begravelser *** aldrig var med til

Ingen ****** med mig, en københavner
For jeg er immun over røgen fra de
Gule og blå kameler - selv når
Du presser dem ned med din tunge,
Og du fortæller mig hvor skøn du
Synes min kolde krop er.
Du euforiserer dig selv
med Hash fra Christiania.
Og lidt *** fra Vesterbro

Ingen ****** med mig, en københavner
Imens jeg dækker øjnene til, og
Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej
Når jeg bander og svovler, over idioterne i
Deres benzinslugende miljøforurenende biler
Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister
Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen
En fredag aften.

Ingen ****** med mig, en københavner
Når jeg tager et sip af min lunkne Latte
Og læser min egen halvkvalmende poesi
Om mit efterårskolde kærlighedsliv
På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro
For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end
De andre poetiske narcisister
Fra Nordjylland

Ingen ****** med mig, en københavner
For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud
Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du
Bliver grøn af misundelse
For jeg er storbyens dronning
Så kan du bare fucke hjem til
Dit provinshul.

Grålige toner turnerer rundt, isnende.
Smaragder, forklædt som mine bankede, tunge og paniske hjerteslag.
Febrilsk narrer vi hinanden til at være glade
Følelses-dækkende smil og hjerter, I dette
mørke, som har sænket sig ned over os.
Alle går vi rundt med minder, miner, sorte og triste.
Trængede efter lyst og lys kaster vi os over hinanden.
Skyder med en stjerneregn af følelser mod personlige parader.
Når solen kaster sig over mig og jeg stiger til vejrs.
Vi skal forenes og forsones, vi vil kende til hiannden.
Så husker du mig, så vil du kendes ved mig.

Blå og gule kameler ryger tjære på mig.
Er immun, selvom røgen brænder i min mund, når du presser den ned med din tunge.

Mærker ikke noget i mave eller lunger, tænker på hænderne og ham der den anden.

Du euforiserer dig selv når du kysser mig, af hash og af kærlighed.
Jeg kan ikke sige nej når dine læber presser på,
men hjertet er et andet sted, hos ham den anden

Kamelerne forfølger mig, store plamager af nikotin på vægge, døre og veje
Og trangen til at gøre det forbi bliver stor.

Men hold kæft hvor jeg elsker
Det kick det giver mig at spille
På flere heste

Jeg er en player, en kamel luder og en euforiseret sucker

Du forstår ikke, jeg føles ikke levende.
Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting.
Indre kanaler af tårer og billeder.
Strømmende, flydende, men fastsiddende.
Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm.
Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt.
Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op.
Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker
Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind.
Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig.
Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.

du smager af våde blade fra grønne træer,
og dine øjne skinner som din mors ældste smykke
blomster klæder dit hår
og når du siger mit navn, gror der universer omkring mine ribben
du sagde sætninger, man kun hører på film
"det regner oftest i takt med tunge tårer"
flød ud af din mund på lange mandage,
og da jeg kom hjem navngav jeg min nyeste digtsamling det samme
jeg tænker på dig, når jeg ser på himlen, og når den en dag forsvinder, gør du måske også

Stemmer udefra
Overdøver larmen indefra
Tomme tankestrømme flyder med kraft
Gennem mine hjerneceller.
Slår mod kanten af mit hoved
Indre afbrudt af ydre
Bølgerne af lyd skærer i mine øre
Døv for toner og stemmeføring
Men ikke for valg af ord.
Tunge larmende fraser -
Spyttes vildt ud gennem fedtede læber
I et desperat forsøg på at
Slette sporene i sandet.

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN,
RU HÅNDOVERFLADER
OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND

*** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT
JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER
*** SIGER HVORFOR
OG JEG VED DET IKKE
OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE
MEN JEG SIGER INGENTING
OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD
MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG

JEG GÅR PÅ EN STI
DEN ER 11
OG DER ER INGEN MENNESKER
SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK
OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK
IMENS JEG VRÆLER BANDEORD
OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD
SELVOM INTET GIVER POTE
OG JEG ER FORDÆRVET INDENI
TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET
OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG
MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES?

JEG TAGER UD OM LØRDAGEN
FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG
SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG
DEN GLÆDE DER NU FINDES
TUNGE ØJENLÅG
TEQUILA
TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE
OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER
TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE
MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD?

JEG TAGER HJEM
MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN
ELLER ER DET TOGET
ELLER METROEN
FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN
ALTING ER JO SLØRET
FORHELVEDE DET GØR ONDT.

JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER
JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ
VÅGNER DAGEN EFTER
SORTE RANDER UNDER ØJNENE
OG TØMMERMÆND
ER DET HELE DÉT VÆRD?

MED KRØLLEDE PENGESEDLER,
FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER,
OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN
GÅR JEG UD
MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR?

LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN
NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET
JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND?

JEG SIDDER VED RADIATOREN
DEN ER VARM OG SYMPATISK
IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS
ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET
MEN ER JEG IKKE OKAY NU?

JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN
OG KÆFTEN BRÆNDER
KU DET BLIVE MERE KAOTISK
KU DET?
DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN
JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD
HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI
IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP?

ER DET STRÆKMÆRKERNE,
DET RUNDE ANSIGT,
POLLENALLERGIEN,
MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE
ELLER BARE MIN PERSONLIGHED
DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

vi snakkede i kulden
til mine tanker frøs
jeg åbnede vinduet og bildte mig selv ind
at en sol ophedede mine knogler
nu er jeg kun mineraler
fodrer ensomme celler
du hang i mine øjnes inderlåg
så jeg blev træt
men aldrig af dig
huskede dig på at min krop ikke er dit hjem
men at du er en gæst

det kilder i min rygsøjle,
små dråber af farven kirsebærrød
rammer gulvet ved mine fødder
de former fine, perfekte cirkler
hvor er det typisk ironi

unik, enestående blev der hvisket
af en ukendt stemme i skyggen
lys på højde med solens stråler
var placeret med retning mod mig
stilheden laver en klapsalve,
som fylder salen

jeg bliver ført rundt i manegen
af hvem, tja, hvem ved
sårene uden skorpe bliver revet op
de fine, perfekte cirkler bliver til et
vandfald af varm, rød væske

det tunge gardin falder ned,
lyset mister sin ***** der mindede
en om den smukke sommerdag
og
det sidste syn er gråhvide, bløde
tabte fjer

biler kører stærkt forbi ude på Ringvejen
barn cykler rundt og råber på et fremmed sprog
flere biler kører forbi
computertasterne siger de velkendte klik’s, når jeg skriver dette
barnet cykler frem og tilbage
jeg kan høre cykelhjulets tikken
der bremses hård op på cyklen
en motorcykel i det fjerne gasser op
og en bil kører forbi ude ved blokkens gade
et andet barn i det fjerne råber: ”Papa, papa…”
der er fuglesang af fuglearter jeg ikke kender
og efterårsvinden suser i de gule trækroner
der er fodtrin nedenfor mit vindue
tunge skridt der bliver slæbt hen ad jorden
trafikken står aldrig stille
der vil altid være lyde at høre

*(Marolle)

og hans åndedræt forvandlede sig til en diset tåge for øjnene af ham, mens han gik langs Christianshavns kanal.
de tunge skridt var efterfulgt af lyden af regn i vandet. det eneste han tænkte på var hendes tynde håndled og hendes latter. han ænsede intet andet, end ikke regnens symfoni, han tænkte kun på hende.
han slog sig ned på den lille badebro, og støttede sit hoved op ad muren.
hendes latter hjemsøgte hans bevidsthed hver gang han lukkede øjnene. *** var der, selv når *** ikke var der.
hendes grønne øjne der lyste op når han snakkede til hende.
hendes smil når han sagde noget skørt.
de sarte, bløde læber der smagte af citrusfrugter. duften af jordbær mindede ham altid om hende, hver gang *** trådte ind i et *** ville hendes tilstedeværelse lyse hele rummet op. *** var alt og ingenting.
og han savnede hende. han savnede hende så meget at det gjorde ondt.
det hele var ambivalent og bizart. det var ikke set før.
men han savnede hende stadig.
selvom han vidste *** ikke savnede ham.

selvom vinden ikke længere hvisker
dit navn, og selvom jeg har
kysset andre læber, der var
næsten lige så kolde som dine
har jeg ikke glemt hvordan din
tunge foldede sig som en rutsjebane,
når du sad i bagagerummet med
en cigaret i din højre hånd,
og hvordan du kunne kysse mig
og røre mig
kun med øjnene, som altid smilede til mig
selv når de var slørede af tårer
jeg bar altid min kærlighed for dig
i min inderste blodårer
fordi jeg vidste at det var det mest sårbare
jeg ejede, mere sårbart end luften
i mine lunger, eller
det troede jeg i hvert fald

for du er her ikke længere, du er langt væk
og jeg kan ikke længere sende dig tanker
eller ord eller smile ad vores minder,
for jeg har foræret kærligheden i mine årer
til en anden

jeg er så ligeglad
med de søde ord du hvisker
i mit varme øre
du placere bare dine hænder
på min nøgne krop
rør mig bare hårdt
jeg bider ikke
for jeg er ligeglad med dig
gør hvad du vil med mig
bare fortæl mig jeg er smuk
og at du elsker den måde jeg
kysser dig på og den måde
min krop danser med din
i de blå lagner
bare nyd det for
det kommer ikke til at vare længe
du kommer aldrig til at vinde
mit hjerte eller min tillid
jeg er så tom for alt hvad der rimer
på kærlighed
men jeg kan stadig det der med min tunge
så bare nyd det
bare fortæl mig alt det andre piger vil høre
jeg skal nok lade som om at det virker
jeg skal nok fortælle dig det du vil høre
men kun for en nat eller to
for jeg er ikke som andre piger
jeg er nemlig ******* ligeglad
med dig og dig og dig
rør nu bare ved min nøgne hud
det er jo alligvel det eneste du vil
du skal ikke lyve
og det er okay for jeg er alligevel
så ligeglad med alle andre
end ham

før stilheden ramte os som en kold vinterstorm
blomstrede der roser i din mund
som når du kyssede mig fik min tunge til at bløde
og jeg slugte mit røde blod som var jeg kannibal
jeg ville aldrig kunne få nok af duften fra dine roser
forblindet narkoman
en grim afhængighed af tung røg og dybe samtaler
men en dag visnede blomsterne i din mund
og dine skæve tænder kom til syne
duften var forsvundet og dine kys fik mig ikke til at bløde
men den kolde vinter fik mig til at fryse til is
hver gang du rørte ved mig fik du kolde fødder
en snefnug landede på min grædende kind
jeg er færdig med afvænning
du flyder ikke længere rundt i mine åre
så hvis jeg bløder vil det ikke dufte af roser længere

jeg bruger mine porcelænstynde hænder til at perfekt justere varmen på min kaffe
men den er ikke den temperatur du er, så jeg er ligeglad

den er så smuk sort, ligesom den mørke jeg engang troede var bosat i min sjæl
men den er ikke dit mørke hår

min kaffes overflade skinner når solen rammer den
men den er ikke dine øjne som altid skinner

min kaffe strømmer ned i mine organer som jeg elsker
men den er ikke din tunge med min

min kaffe er ikke nok
fordi den er ikke dig

jeg elskede engang kaffe
*nu elsker jeg dig og kaffe

jeg har babyhår men jeg har også store lår
og min første g-streng var rød
rød som menstruationen der piblede ned af lårbasserne
på min 13-års fødselsdag hvor vi fik lov til at drikke red bull
men mor stoppede mig ikke da jeg gik over for rødt på krystalgade
og jeg fik ikke set mig om før jeg blev ramt,
ramt af hjertesorger, tunge lunger og lette smøger
der blev proppet i kæften på mig som 14-årig fordi jeg havde drukket små gule
og senere var det stadig gult, og grumset også, da det hele kom op igen
men han sagde jo bare det var sodavand,
og jeg tror bestemt han bliver en flot mand,
så hvorfor skulle jeg benægte,
for hans hvide tænder får mig til at tænke på farvefest i 1g
hvor vi alle var klædt som hvide konfigizz og bællede gule øller
og endnu engang blev mine grønne stan smiths dækket til
af rød, grøn, blå
fordi jeg ville så gerne smage de små grønne også, for det glimtede grønt som en smagragd
hvilket minder mig om karl kristian ravn, der tyggede blåt tyggegummi og spyttede det ud, ligesom mit hjerte
og smøgerne blev der ikke sparet på
for bådsmandsstræde var beklædt af elever der sagde "lad mig gå klædt som jeg vil" men rullede med øjnene når piger fra ghg gik forbi med deres gucci og givenCHY -
by the way hvor er LOUIS? jeg tror han er gået kold
og hvorfor omtaler vi meget-fulde folk som gået kold når alkoholen tværtimod varmer
men det varmer ikke vores hjerter, for vi ved han ikke skriver tilbage senere
og han har nok trukket blondinen med
med hendes lilla'e gazelle sneaker,
selvom *** udemærket godt ved at han er en heartbreaker
så hvorfor går jeg med den orange læbestift
når jeg ved det ikke er på mode,
men hvad er mode, og hvorfor ka jeg ikke engang læse en node
for mine venner elsker pink, pink, PINK FLOYD
men jeg er så umusikalsk at jeg ikke engang kan finde ud af,
at FLØJT'
men jeg bider i det i mig, og bæller den sorte kaffe i mig,
skriver på instagram at min sjæl er lige så mørk som mit tøj
velvidende om at jeg hader at gå hjem i mørket
medmindre det er hjem til bertram mørk
men når jeg gør
sikrer jeg mig at der er grønt lys før jeg krydser vejen
grønt lys, grøn kost og grøn livsstil
for nu nægter jeg at bære rødt, rødt som blodet fra koen der nu er din hakkebøf
vent nu bare for satan på at det bliver grønt,
før du krydser vejen

du vil ikke have mig råber du
jeg bløder
mit blod er sort som mit sind
du bliver fascineret af mit væsen
kun få bløder sort
du vil gerne have mig hvisker du
for en nat
indtil jeg ikke bløder mere
også råber du igen
så du sikre dig at jeg ikke tror noget
det var let for dig
snyder mig som en tryllekunstner snyder små børn
fortryllet
af dit væsent, men ikke kun for en nat
en levetid
sandheden er at jeg stadig er fortryllet
og du vil ikke hæve din forbandelse
så hver gang jeg bløder sort blod
kan du slikke det væk med din røde tunge

ferskenfarvet
skrattende
over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette
rundt
kirsebær-rød
blødt og varmt gulvtæppe
sen-septemberens luft
lyde, mennesker
åbent vindue som en varm invitation til gadens liv  
intet er for meget eller for lidt
lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende
komfortabelt men udfordrende
voksende følelse, lysende, brændende - men let
lavendel
ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende
kun et let smil
fyrfadslys
cremefarvet og fjerlet latter
rosmarin
lykkelig stilhed
poetisk øjeblik, stilnet samtale
citrongræs
smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg
inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden
og tanker i hovederne
og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke
et ideal
sommerfugle-flagrende øjenvipper
morgenfruer
vi ligger på gulvet
en brise af brænde-røg
pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende
dyb vejrtrækning
vi føler os okay
ferskner

Jeg kan mærke dine hænder tage fat om min tynde slappe arm. Jeg sparker og slår uden at opnå noget, og et skrig flår i halsen på mig, men det vil ikke ud. Det kan ikke komme ud, for det samler sig bare til spyt i højre mundvig og ligger sig i lag med alle de ord jeg ikke fik sagt.

Nærm dig ikke og hold ikke om mig, for jeg vil ikke have, at du skal høre min vejrtrækken og mine gisp. Jeg vil ikke vise dig, at mit hjerte galoperer og hamrer indtil min krop ryster af rædsel og, at jeg har trykken for ørerne og blod rosende til mine kinder, som bliver varme og farves røde, for ikke engang min angst vil jeg forære dig.

Tåre der ikke får lov til at flyde ud, føles som det grove sandpapir min far plejede at bruge til sine lyse afskårne træstykker. Lader jeg tårerne flyde føles det som det glas han engang kom til at ødelægge i raseri, og alt blev til små, skarpe glasskår i den sølvfarvede-stål-håndvask. Pludselig ved jeg hvordan han havde det dengang, hvor alt gik i flammer og alt spildte over. Jeg skriger under vand og er holdt fast med lænker og ræb, imens sten bliver smidt mod mig. Jeg lukker de tunge øjenlåg ned over mine matte øjne.