"trygt" poems
Jeg samler på steder
engang havde jeg massere af steder
men nu har jeg kun mit lille hus
hvor alt er trygt, trygt, trygt,
i min seng kan min hjerne sove
det intense tryk kan trygt forsvinde
men selv der i MIN seng kan jeg føle mig alene
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:49 PM UTC
vælg at passe ind
vælg at slukke gløden
og tænde for fjernsynet
vælg et trygt miljø
med pænt friserede veje
med anlagte børn
der både kan bukke og neje
vælg labrador til konen
og fjerdreaflukkede omgivelser
fadøl med drengene
og en kattelem til at snige igennem
når det hele blev FOR trykt
vælg at fylde stilheden og stemme hende videre
som et metaforisk "tak"
for at gøre fredagen mere
meningsfuld, og for at have
noget at længes efter
vælg at græde til begravelser
vælg at mumle sympatisk med
stå og stirre på kisten
og undre dig over
"hvor blød den mon er?"
vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave
vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit
vælg at skændes til fodboldturningen
vælg "pastasalat",
"nej frikadeller",
"nej pastasalat"
til fællesspisningen på skolen
vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger.
vælg at bortforklare det hele
og fortæl hende
hvordan alkohol flyder igennem
familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig
vælg at tage hjem tidligt
vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem
den stille
9 timers lange køretur
"hjem"
vælg de svedige håndflader ved alteret
at betvivle vægtskålenes indhold
føl det blide og lette pres
fra de stirrende øjne
det overdøvende orgel
mens lugten af trygge rammer og boliglån
får dig til at gylpe et surt "ja"
vælg halvdelen af sofaen, det ene barn,
singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed
vælg at drukne tårene i endeløs ************
og nyd alle kampene på fjernsynet
vælg at bombadere telefonsvaren
vælg at smadre spejlet
vælg at kæmpe for det søde forstadsliv
Jul 30, 2014
Jul 30, 2014 at 7:39 PM UTC
gode veninder
der snakker løs om liv og død
om kærlighed og fester
om glæde og sorg
på en kold marts aften
hvor vi begge havde lyst til at drikke rødvin
jeg ved at du er den eneste jeg kan regne med
vinden blæser i dit sorte hår
og dine store øjne betragter mig mens jeg snakker
du lytter
en rød flaske papvin og **** cigaretter senere
ligger vi begge i vores senge og tænker
og jeg ved at du tænker i samme baner som jeg
om liv og død
om kærlighed og fester
om glæde og sorg
og jeg ved at vi begge vil sove trygt
for rødvinen har bedøvet os
og røgen har fyldt vores sorte lunger op
og vi har hinanden
for gode veninder
de snakker løs
Mar 16, 2015
Mar 16, 2015 at 5:06 PM UTC
krampagtigt, genopdaget, associationsleg, regelsæt, interne relationer, skæv tilstedeværelse, ubekvem kontakt, teambuilding,
husker du mig? 1) ja - 50% 2) nej - 50%
fysisk udstråling, mental sammenhæng, at fornemme hinanden, impulsøvelser, usagte komplikationer,
opdeling (1, 2, 1, 2, 1, 2, 1, 2),
ugenkendelig form, samme indhold, forbud og brud, konfliktoptrapning og statusskift, skole-konnotationer, for mig velkendt; trygt - for andre fremmed og udelukkende knyttet til dette, åben port, lukket begivenhed
Nov 14, 2015
Nov 14, 2015 at 4:47 PM UTC
mit hjerte vil altid tilhøre dine ravne klør
du så igennem min skal og fandt perlen
under vandet hvor jeg gemmer mig forladt
i et hav af glemte sager og hav-gudinder
hørte du mine lydløse skrig efter hjælp
mit hjerte vil altid tilhøre et tomrum
ingen ser igennem min skal perlen
faldt til bunds og gemmer sig under
sandet omfavner de ubrugelige rester af
hvad der engang var dit er nu mit
dine fjer ligger trygt i min skal
Feb 19, 2015
Feb 19, 2015 at 11:50 AM UTC
Du spurgte mig aldrig
Hvorfor jeg ikke tog med til festerne
Du havde vel travlt med dig selv
Som altid
Men det var du ikke den eneste, der havde
At gå alene gennem villakvarterene klokken 3 om natten var forfærdeligt
Alene i kulden, vente på perronen, alene
Tanken om, hvorfor jeg atter var alene
Tanken om, at I lå trygt i din seng
Og sikkert ikke skænkede mig en tanke
Dagen efter
Med tømmermænd og ensomhed
Atter engang
Ingen opkald, ingenting
Kun 4 hvide vægge,
der endnu engang minder mig om,
hvor ensom jeg er,
og hvor ligeglade
og selvoptagede
folk i virkeligheden er
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:42 PM UTC