Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Arpita Petersen May 2016
Du kysser mine læber i søvne,
jeg kysser dine.
Jeg mærker din hånd på min krop,
Det føles rigtigt.
Det er en følelse af varme og tryghed.
Det er alt jeg behøver.
Du og jeg,
altid i mine drømme
- Trygheden og følelsen af at være elsket.
Det er en normal dag
Med mit es i tænkeren.

Udødelig tryghed.

Rejsen mod esset dækker mine tanker,
Som et lagen af frihed.
Lagnet varmer mere og mere jo tættere destinationen nærmer sig.
Da jeg når destinationen
Bliver jeg genforenet med mit es

Udødelig frihed

Vi vasker vores sociale vasketøj
Og stier ud mod horisonten.

Udødelig **Harmoni.
pigeungdom er sprukne læber, fugtige øjne, blege hænder, rystende ben, grønne sind, papmache-hjerter, neglebidning, rifter på håndledene, blå mærker på halsen, tabt alkohol og knækkede cigaretter i tasken, makeuprester, ***** mod rug tunge, maveknurren, ar på hoften, varme radiatorer, gratis drinks, tunge øjenlåg, kortvarig lykke, falske grin, personlighedsspaltning, pengestress, ligegyldige kys, søgen efter tryghed, gåsehud, spildt kaffe, brandsår, våde cigaretter, dybe vandpytter, natbusser, angstdæmpende medicin, fællesdepressioner, et kor af gråd, irrelevante samtaler og et sløret omrids af et ansigt, der smadrer din nattesøvn, og gør det svært at stå op
glimmersokkerne i mine adidas superstar
er iscenesat ligesom billedet på instagram
en kreativ finesse til et ellers
identitetsløst antræk
scandiminimalisme forklarer jeg
men du skulle føle på 70'erne
der løber i mine årer og
80'erne i min sjæl
stemninger og billeder
jeg ikke kan sætte ned på papir eller
udødeliggøre mig selv i
ordkvæleri
mit sind vil for evigt være farvet
af iPhonens kølige lys
når den imiterer månen
men jeg finder tryghed i dén
og melankolsk internetdigteri
beretninger fra dagen og natten og teenagefjolleri
men de kan mere end jeg nogensinde vil kunne
istedet river jeg en side ud af en digtsamling
kopierer den hen på mit hipstermøg
snapper, piller og retoucherer
og lægger det på instagram
like.
Amanda Bordrup Feb 2015
Dit bryst gav mig tryghed
Det var varmt og jeg kunne høre
I din brystkasse
Et hav i bevægelse
En skov i blomstring
Og rytmen i dit hjerte
Gav mig mod til at give efter

At løbe væk med dig
Kunne have været en realitet
Vi kunne have overgivet os selv
Til hinanden
Vi kunne have danset
I skinnet fra hinandens øjne
Men i stedet
Løb vi væk til et univers
Hvor vi ikke var venner
Hvor vi ikke var mennesker
Men hvor vi blot
For en stund
Var to skygger forenet
I skæret af månelyset

Jeg fik næring af dit bryst mod mit
Du smagte af efterår
Jeg ved at jeg smagte af regn
Men du formede mig efter din krop
Og fik mig til at smage af forår

Jeg kyssede dig hårdt
Det var min frelse
Du dyrkede min tilstedeværelse
Det var din overgivelse
Til mit ønske om uendelig intimitet


til M.P
Anne Apr 2015
Han kigger på mig med de der grønne øjne.
De der grønne øjne,
Som han ved jeg ikke kan stå for.
De minder mig om,
Tryghed, men jeg er også tryghedsnarkoman.
Varme, men jeg fryser også let.
Kærlighed, men jeg føler mig altid elsket.

Der er alligevel noget over dem,
Noget jeg ikke helt kan slippe.
De er ikke helt perfekte,
Men det er okay.
Det imperfekte er det tætteste på perfektion.
I mine øjne.

— The End —