Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"tro" poems
A seventies child Born in Wales, one of the four Countries of The UK. I remember brown as the colour of the day. Fabric embossed wallpaper all the neighbours names, who married who, who was carrying on, the alcoholic, the beaten wives, Even, get this the peadophiles (or kiddy fiddlers as was known) Dai the milk, Mair the bread, the shop of infinite items. Rugby practice for dad, baking for mam (Cake and babies) gossip over the garden hedge Fish on a Friday a Sunday roast, hot sweet tea. Bubble and squeak, post delivered before you left for school. Mist on the mountain, dew on the grass. Welsh valley life, sounds idyllic but scratch the surface and a darker colour than brown emerges. Petty squablings leading to familial feuds, the Williamses don't get on with the Joneses, and as for the Pritchards, less said the better. School, local, no not for me. I was sent to a Welsh School, taught and learnt the language denied to my Parents by English politics. Cat amongst the pigeons there. Did I think I was special? Ideas above her station. That's what the neighbours say. Well, you all had the option. Dr Forbes FRCS Delivered babies buried men and women Loved by all, especially his lollipop sweets. I wasn't a child to get ***** or rip wrapping paper off of gifts, I liked to go under the stairs (like Harry Potter) and read. I left the dirt for my sister born 4 years later. Then in 1982 came my brother, tidy my mother describes it. '74,'78,'82 poor dad to have to wait I say! More pubs than chapels, more walking than driving more rain than sun, more music than ever was sung. The '80's came, and we had strikes, no electric, candles toast made with a toasting fork over the fire. No mines, no steel, no jobs. Picket lines, dole queues, women in work latchkey kids, Thatcherism, ******* times. Falklands war, IRA bombs, Royal weddings Tory rule But, the fire in the dragon never went out and Tom Jones still sings his heart out. Cymru cysglyd gwlad y gân, deffrwch nawr, dyma'ch tro.
0
May 15, 2014
May 15, 2014 at 4:27 PM UTC
70's Childhood in Wales.
A seventies child Born in Wales, one of the four Countries of The UK. I remember brown as the colour of the day. Fabric embossed wallpaper all the neighbours names, who married who, who was carrying on, the alcoholic, the beaten wives, Even, get this the peadophiles (or kiddy fiddlers as was known) Dai the milk, Mair the bread, the shop of infinite items. Rugby practice for dad, baking for mam (Cake and babies) gossip over the garden hedge Fish on a Friday a Sunday roast, hot sweet tea. Bubble and squeak, post delivered before you left for school. Mist on the mountain, dew on the grass. Welsh valley life, sounds idyllic but scratch the surface and a darker colour than brown emerges. Petty squablings leading to familial feuds, the Williamses don't get on with the Joneses, and as for the Pritchards, less said the better. School, local, no not for me. I was sent to a Welsh School, taught and learnt the language denied to my Parents by English politics. Cat amongst the pigeons there. Did I think I was special? Ideas above her station. That's what the neighbours say. Well, you all had the option. Dr Forbes FRCS Delivered babies buried men and women Loved by all, especially his lollipop sweets. I wasn't a child to get ***** or rip wrapping paper off of gifts, I liked to go under the stairs (like Harry Potter) and read. I left the dirt for my sister born 4 years later. Then in 1982 came my brother, tidy my mother describes it. '74,'78,'82 poor dad to have to wait I say! More pubs than chapels, more walking than driving more rain than sun, more music than ever was sung. The '80's came, and we had strikes, no electric, candles toast made with a toasting fork over the fire. No mines, no steel, no jobs. Picket lines, dole queues, women in work latchkey kids, Thatcherism, ******* times. Falklands war, IRA bombs, Royal weddings Tory rule But, the fire in the dragon never went out and Tom Jones still sings his heart out. Cymru cysglyd gwlad y gân, deffrwch nawr, dyma'ch tro.
Continue reading...
47
Closespacesmakeyouanxious Thesqueezingofmyexpectations Pressureinmyswingingmoods Myselfishnessslamsdoors Myheatshutswindows I’mverytight,small Shrinkingismygift Iadorethatinstinct Yourescape Self-survival Darwinism
0
Jul 23, 2018
Jul 23, 2018 at 11:42 PM UTC
CLAUS·TRO·PHO·BIC
The clang of armour rings through the clamour of our men screaming thy name. Thy name that I bear, blazing bright as these brazen greaves. A-CHIL-LES. It is not I that they know. It is not my feet that are thus as swift as thine; though they would believe it. It is not my rough hands that are never wrong; but that have rather slain Sarpedon, now. It is not thy knees that quake at Hector's call; 'tis mine own. A-CHIL-LES. It is not thy eyes that water in fear, it is not thy hands that grasp thy spear, 'tis mine own. Never wrong. Never wrong. Never wrong. It is not thy gold-spun curls that spill forth, as thy helmet falls. It is not thy blood that stains Hector's spear; it is not thy chest that splinters, 'tis mine own. The clang of spear piercing armour rings through the clamour of our men screaming my name. My name that I bear, blazing bright as thy brazen greaves. PA-TRO-CLUS.
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 4:48 PM UTC
Aristos Achaion
. **•not all of us were born with the gift of health •not all were born into a bassinet  fashioned out of gold•but all of us here, be- stowed with a treasure tro- ve of literary wealth•an e- ndowment to last a life- time, that never gets old•one must take it and s- oar to great- er hei- ghts..• ...ones should never... forsake such  a boon • let  the ...black- ness of our ink coat...... the  em- ptiest of nights • let the p- ermanen- ce   in  our words over- whelm... the** finiteness of the silver spoon• .
0
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 11:27 AM UTC
Wealth is Finite
Euphony * the quality of being pleasing to the ear, especially through a harmonious combination of words; making a phonetic change for ease of pronunciation Hickory, dickory, dock, The mouse ran up the clock. The clock struck one, The mouse ran down, Hickory, dickory, dock Trickery, diddly, rot, This Diddy's life poems rhymed not, The boys and girls all booed, Your poetic life thumbs-down ******* Trickery, diddly, rot sipped his morning coffee. thoughts about mortality and mean saw what wanted not to be, the unseen, trickery, diddly, rot, brain refrain, relief not, the **** clock ticking, the mouse laughing, at his euphonious nonsense he wept for being found out, the noises in the house joined in all mocking with accusations ***you phony, us, you, phony us*** another work day ended as it begun, or began to end teach felt herself for felt tipped pen reach, inky dinky in the dockers it flowed, now I am red-tro-graded, bold letter, no fading, F for failing to phony us slipped his head under the water, but the words auditory and most un laudatory feared not a drownery, followed him down under
0
Oct 10, 2014
Oct 10, 2014 at 7:03 AM UTC
You Phony Us
i speak not to itch the ear i sound like the birds with so many beautiful colors. see this picture, tell me a story my brains move faster than the speed of the tyre of a tro-tro lorry.
0
Aug 3, 2018
Aug 3, 2018 at 4:56 AM UTC
DECEPTION
Vi har løbet så længe kan vi tage det med ro og for en gangs skyld Lad os være hinanden tro Du er min blomst lad mig være din biolog helt ærligt kvinde Jeg vil høre hvad du tænker på Det kan blive os mod verden du skal ikke være bange lad mig fri dig fra dine tanker Vi kan klare det her sammen Hvad er tid når du er nær mig det står stille i mit hoved siger ikke at vi har travlt men Tiden går hurtigere end jeg troed (f.b)
0
Oct 21, 2015
Oct 21, 2015 at 6:33 PM UTC
Håber du kan(,) C
Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.
0
Jan 22, 2015
Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC
(selv)-Erkendelse
Smilende, glad og fuld af energi Blomstende og fantasifuld, - narrer jeg dem til at tro at jeg er glad. Bilder mig selv det samme ind. Tror, føler og mærker glæden      vælte ind over mig. Ikke hele tiden, glimt af lykke.     Men i en melankolsk og sentimental tilstand dybest. Desperat for at komme ud, bryde kæden op og vælte ud med sol-strålende sprudlende livsglæde.    Jeg kommer ovenpå, jeg er ovenpå, jeg er i sommerhumør selvom vi er i oktober. det lykkedes mig, min lykkefangst Jeg er OK.
0
Oct 18, 2015
Oct 18, 2015 at 6:36 AM UTC
OK tober
Så sidder vi her igen Oppe men stadig nede Det grå slør dækker dit ansigt Hver onsdag Jeg kigger op og møder dit blik Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her Torsdag Romantisk Skulle man tro Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår Ak man kunne ønske andet Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen Fredag og fri Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid Til dig Til mig Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let Vi lever og dog ikke Vi er levende døde Men vi er to Os to Mandag Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme Ord over mad er ikke noget vi gør i Men i tavshed er vi verdens mestre Tirsdag sker det Ikke Byens larm en tidlig morgen Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på Nøglen drejes i Onsdag
0
Jan 22, 2017
Jan 22, 2017 at 3:12 PM UTC
Ugens dage
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
0
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC
et brev til dig
mine øjenlåg er lukkede nu i kunne ellers have set hvad der gemte sig bag i så kun lidt som hvis man åbnede en skattekiste på klem mine øjenlåg er lukkede og min mund er lukket nu i kunne ellers have hørt hvad der gemte sig bag for tro mig - der gemte sig en del
0
Dec 13, 2015
Dec 13, 2015 at 6:30 AM UTC
mig mine mit
Pretentious prize life unwinding splendid endurants Licentious Khidr illuminates in it neo verse lee Like In tro vert eyes knott the sea spontaneously Nature deceives one apple a time returned When life giveth to empty pleas neatly Even when don't make sense literally Follow where poets pout analogy About How the needy are poorly Helped up off their knees and Why wholesome matrimony Is a holy introvert baldly Hungry unquestioningly
0
Aug 26, 2016
Aug 26, 2016 at 12:37 AM UTC
Thunder Bless Professor
Det sitre i kroppen Som utålmodigheden Det spænder i hver en nerve Ligsom stramme snørebånd. Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor? Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld. Som tålmodigheden Sitre det i kroppen Ligsom stramme snørebånd Spænder det i hver en nerve.
0
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:12 PM UTC
Snøredebånd.
Jeg har tabt mig selv I troen på os Jeg har pisset på mine egne principper For at ligne dig Jeg har grædt de tårer for dig, som jeg aldrig har grædt før Selvom du ikke fortjener dem Jeg har smittet hele mit sind med den kærlighed Som jeg  nu engang også føler for dig Jeg har prøvet med alt men Mit sind er stadig svagere end nogensinde før Jeg har forvildet mig selv På vejen til dig Jeg har grint over at alle veje føer til ROM For alle veje fører til dig Jeg har skrevet utallige beskeder til dig Uden at klikke send Jeg har forrådt mig selv I den vanvittige tro at jeg kunne gå din vej
0
Mar 1, 2014
Mar 1, 2014 at 6:51 PM UTC
Alle veje føre til Rom
Jeg ville ønske, der fandtes en Gud, så jeg ikke behøvede at beskylde mig selv for min ulykkelighed. f.b
0
Apr 11, 2014
Apr 11, 2014 at 1:18 PM UTC
U-tro
Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp Vi kan være borte i morgen: stå opp Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har, I morgen kan vi miste den gaven For hver dag er vi nærmere slutten Som kan være starten av en ny begynnelse. Så finn det stedet, din mening, din egen bølge, Gi bort hjertet, gi bort alt, Elsk,respekter andre, drøm, Vær kul, vis verden at du er noen Dag etter dag, tiden stopper ikke, Jeg lever og vil oppleve hvert minutt. Verdens farger i mitt blod, Folkets **** med morgendagens luft, Jeg skal vekke dere: Carpe Diem. Stå opp med ordene på tunga, jeg lever Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av, Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort, Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut. Alle har en vei å gå, alle er noen, Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors, De kan lære deg å tro, vise deg vei. Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen,   ikke vær redd for nederlag. Jeg vekker verden, det er min vei, Mitt oppdrag, min mening. Så jeg sier nå til dere alle: “Opplev hver dag, og bruk din gave.” Og hvis du tror på kjærlighet, Sørg for at den er gjensidig, Sammen stå opp og se alltid samme vei, Vær sammen til døden skiller dere ad. DET er gaven.
0
Dec 19, 2017
Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC
Jeg vekker verden
I brought my girl an apple.                                                 She let me hold her hand. I brought my girl an orange.                                                 She let me squeeze  her tight. I am going to bring her a watermelon tonight.                                                                         I brought my girl an ribbon.                                                 She placed it in her hair. I brought my girl sequins.                                                 She stuck them here and there.                                                                         I brought my girl some rope, she can hang herself.
0
Mar 17, 2012
Mar 17, 2012 at 6:27 PM UTC
In tro - Out tro.
Når jeg tænker på dig er det kun et spørgsmål om tid før du vil sidde fast i mine tanker bestandigt og vandre til dine sko er slidt. Derefter vil jeg give dig nye sko og lade dig atter vandre. For så længe jeg tænker på dig ved jeg du stadig eksisterer. For så længe du atter vandre og ikke stikker af fra mine tanker da kan jeg stadig leve og tro at alt er godt fra min tanke-boble. (Marolle)
0
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 3:38 PM UTC
Evighedens vandring
Alt man ser er en refleksion af det som andre mennesker føler, eller tænker. vejskilt, navneskilt, næsten skilt Hvad tænker du på? Er det ikke en smule overtroisk, at tro målet er nået længe før planen er lagt? Man kan aldrig vide hvorfor, før alt er overstået Slå dig fast Slå dig ned, med hovedet først Hænder af rustent stål Blod af billigt Rynkeby Knogler af knuste tænder Hvad er det du vil? Skyerne ligner cigaretrøg Disen minder mig om mit åndedrag Forsvundet eller vendt tilbage Man mister aldrig hvis man aldrig Hiver vejret, hiver håret, hiver væk
0
Jul 22, 2015
Jul 22, 2015 at 6:37 AM UTC
Biltur
Vær naiv. Tro på godheden i folk. Og på glæden. Tro på kærligheden. Og tro på at blikkene er ægte. Mærk varmen. Se den blive taget fra dig. Og over giv dig til cirklen. Hav dine forbehold. Forstå ondskaben der hersker i folk. Og at godheden ikke er ment dig Forstå håb. Og ødelæggelsen der ligger i det. Oplev skuffelsen. Lær at uden det ene er ikke andet Overgiv dig derefter.
0
Oct 12, 2014
Oct 12, 2014 at 9:09 AM UTC
Overgivelse
Herregud, jeg påkaller Deg. Jeg ber Deg om ikke noe stort eller noe som endrer verdens evighet. Jeg ber Deg om å rense min sjel, og føre meg til det gode, omgitt av en verden hvori jeg angrer meget. Jeg ber Deg om å dyrke min tro slik at jeg dyrker Deg på den måten som fortjenes og trenges. Jeg ber Deg særlig om å forsyne min slekt med helse og nåde, selv om ikke alle innser Ditt ansikts lys. Men mitt siste ønske ber jeg mest innvilges; jeg ber Deg om å tilgi oss alle, Herregud, Freds Prins, i all Din herlighet. Led alle Dine falne barn inn i Din evige tilstedeværelse.
0
Jan 19, 2018
Jan 19, 2018 at 6:44 PM UTC
Herregud
Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.
0
Apr 11, 2015
Apr 11, 2015 at 3:18 PM UTC
Essens
Jag undrar, känner Lady vad jag känner? Bjöd ut henne på middag, ville vara mer än bara vänner. Opera musik, något fint vin, pasta och ***** frikadeller. Bildar mig en framtid med henne som vackra akvareller, slurpar upp spaghettin och undrar om hon kommer finnas på andra änden. Men Lady var intresserad av andra grejer. Eh. Bagateller. Sånt som händer. Ett snedsteg man lär sig av i livets lidande. Har ändå inte tid för romantik, måste lufsa vidare. Bort från tragedi, monarki och slavdrivare. Bort från folk som berikar sig med att tro att alla andras perspektiv av dom är genom en stjärnkikare. Men man är ju närsynt som få. Dammar in dimman vill försvinna, övervinna alla hinder men det är svårt. Ger eloge till alla er som finner fingret ni kan stoppa ringen på, men förstå. Paniken som uppstår av insikten att tiden rinner, broar brinner, tjejer som du känner vill hellre vara dina vänner för dom väntar på Mister grå. **** it.. Det ba så. Låt det gå vilken låt stå på tå låt musiken föra dig till morgondagen, glöm igår. Låt dom skörda, fortsätt så. Tills du når varje mål. Låt tiden läka alla sår.
0
Dec 10, 2019
Dec 10, 2019 at 1:57 PM UTC
Random Swedish lyrics