"tro" poems
A seventies child
Born in Wales, one of the four
Countries of The UK.
I remember brown as the colour
of the day.
Fabric embossed wallpaper
all the neighbours names, who married who,
who was carrying on, the alcoholic, the beaten wives,
Even, get this the peadophiles (or kiddy fiddlers as was known)
Dai the milk, Mair the bread, the shop of infinite items.
Rugby practice for dad, baking for mam
(Cake and babies) gossip over the garden hedge
Fish on a Friday a Sunday roast, hot sweet tea.
Bubble and squeak, post delivered before you
left for school. Mist on the mountain, dew on the grass.
Welsh valley life, sounds idyllic
but scratch the surface and a darker colour
than brown emerges. Petty squablings leading to
familial feuds, the Williamses don't get on with
the Joneses, and as for the Pritchards, less said the better.
School, local, no not for me. I was sent to a Welsh
School, taught and learnt the language denied to my
Parents by English politics. Cat amongst the pigeons there.
Did I think I was special? Ideas above her station. That's what
the neighbours say.
Well, you all had the option.
Dr Forbes FRCS
Delivered babies buried men and women
Loved by all, especially his lollipop sweets.
I wasn't a child to get ***** or rip wrapping paper
off of gifts, I liked to go under the stairs (like Harry Potter)
and read. I left the dirt for my sister born 4 years later.
Then in 1982 came my brother, tidy my mother describes it.
'74,'78,'82 poor dad to have to wait I say!
More pubs than chapels, more walking than driving
more rain than sun, more music than ever was sung.
The '80's came, and we had strikes, no electric, candles
toast made with a toasting fork over the fire.
No mines, no steel, no jobs.
Picket lines, dole queues, women in work
latchkey kids, Thatcherism, ******* times.
Falklands war, IRA bombs, Royal weddings
Tory rule
But, the fire in the dragon never went out
and Tom Jones still sings his heart out.
Cymru cysglyd gwlad y gân, deffrwch
nawr, dyma'ch tro.
May 15, 2014
May 15, 2014 at 4:27 PM UTC
Closespacesmakeyouanxious
Thesqueezingofmyexpectations
Pressureinmyswingingmoods
Myselfishnessslamsdoors
Myheatshutswindows
I’mverytight,small
Shrinkingismygift
Iadorethatinstinct
Yourescape
Self-survival
Darwinism
Jul 23, 2018
Jul 23, 2018 at 11:42 PM UTC
The clang of armour rings through the clamour
of our men screaming thy name.
Thy name that I bear, blazing bright
as these brazen greaves.
A-CHIL-LES.
It is not I that they know.
It is not my feet that are thus as swift as thine;
though they would believe it.
It is not my rough hands that are never wrong;
but that have rather slain Sarpedon, now.
It is not thy knees that quake at Hector's call; 'tis mine own.
A-CHIL-LES.
It is not thy eyes that water in fear,
it is not thy hands that grasp thy spear, 'tis mine own.
Never wrong. Never wrong. Never wrong.
It is not thy gold-spun curls that spill forth,
as thy helmet falls.
It is not thy blood that stains Hector's spear;
it is not thy chest that splinters, 'tis mine own.
The clang of spear piercing armour rings through the clamour
of our men screaming my name.
My name that I bear, blazing bright
as thy brazen greaves.
PA-TRO-CLUS.
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 4:48 PM UTC
.
**•not all
of us were born
with the gift of health
•not all were born into a
bassinet fashioned out of
gold•but all of us here, be-
stowed with a treasure tro-
ve of literary wealth•an e-
ndowment to last a life-
time, that never gets
old•one must
take it
and s-
oar to
great-
er hei-
ghts..•
...ones
should
never...
forsake
such a
boon •
let the
...black-
ness of
our ink
coat......
the em-
ptiest of
nights •
let the p-
ermanen-
ce in our
words over-
whelm...
the**
finiteness
of the
silver spoon•
.
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 11:27 AM UTC
Euphony * the quality of being pleasing to the ear, especially through a harmonious combination of words; making a phonetic change for ease of pronunciation
Hickory, dickory, dock,
The mouse ran up the clock.
The clock struck one,
The mouse ran down,
Hickory, dickory, dock
Trickery, diddly, rot,
This Diddy's life poems rhymed not,
The boys and girls all booed,
Your poetic life thumbs-down *******
Trickery, diddly, rot
sipped his morning coffee.
thoughts about mortality and mean
saw what wanted not to be, the unseen,
trickery, diddly, rot,
brain refrain, relief not,
the **** clock ticking,
the mouse laughing,
at his euphonious nonsense
he wept for being found out,
the noises in the house
joined in
all mocking with accusations
***you phony, us,
you, phony us***
another work day ended as it begun,
or began to end
teach felt
herself
for felt
tipped pen reach,
inky dinky in the dockers it flowed,
now I am red-tro-graded,
bold letter, no fading,
F
for failing
to phony us
slipped his head under the water,
but the words auditory
and most un laudatory
feared not a drownery,
followed him down
under
Oct 10, 2014
Oct 10, 2014 at 7:03 AM UTC
i speak not to itch the ear
i sound like the birds with so many beautiful colors.
see this picture, tell me a story
my brains move faster than the speed of the tyre of a tro-tro lorry.
Aug 3, 2018
Aug 3, 2018 at 4:56 AM UTC
Vi har løbet så længe
kan vi tage det med ro
og for en gangs skyld
Lad os være hinanden tro
Du er min blomst
lad mig være din biolog
helt ærligt kvinde
Jeg vil høre hvad du tænker på
Det kan blive os mod verden
du skal ikke være bange
lad mig fri dig fra dine tanker
Vi kan klare det her sammen
Hvad er tid når du er nær mig
det står stille i mit hoved
siger ikke at vi har travlt men
Tiden går hurtigere end jeg troed
(f.b)
Oct 21, 2015
Oct 21, 2015 at 6:33 PM UTC
Jeg vil så gerne kunne tro,
at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling,
tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv,
at jeg er ligeglad.
Men jeg er pisse utroværdig.
Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv.
Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden.
Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed.
Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger.
Et elastisk sind spændt til bristepunktet.
'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger.
Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv.
Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord.
Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker.
- Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.
Jan 22, 2015
Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC
Smilende, glad og fuld af energi
Blomstende og fantasifuld, - narrer jeg dem til at tro at jeg er glad.
Bilder mig selv det samme ind.
Tror, føler og mærker glæden vælte ind over mig.
Ikke hele tiden, glimt af lykke. Men i en melankolsk og sentimental tilstand dybest.
Desperat for at komme ud, bryde kæden op og vælte ud med sol-strålende sprudlende livsglæde.
Jeg kommer ovenpå, jeg er ovenpå, jeg er i sommerhumør selvom vi er i oktober.
det lykkedes mig, min lykkefangst
Jeg er OK.
Oct 18, 2015
Oct 18, 2015 at 6:36 AM UTC
Så sidder vi her igen
Oppe men stadig nede
Det grå slør dækker dit ansigt
Hver onsdag
Jeg kigger op og møder dit blik
Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her
Torsdag
Romantisk
Skulle man tro
Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår
Ak man kunne ønske andet
Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu
Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen
Fredag og fri
Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid
Til dig
Til mig
Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let
Vi lever og dog ikke
Vi er levende døde
Men vi er to
Os to
Mandag
Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme
Ord over mad er ikke noget vi gør i
Men i tavshed er vi verdens mestre
Tirsdag sker det
Ikke
Byens larm en tidlig morgen
Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på
Nøglen drejes i
Onsdag
Jan 22, 2017
Jan 22, 2017 at 3:12 PM UTC
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten
Glasset smadrede og splittede derefter til atomer
Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan
Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk
Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din
Der går dage og der går år
Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte
Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas
Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand
Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg
Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene
Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse
Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet
Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC
mine øjenlåg er lukkede nu
i kunne ellers have set
hvad der gemte sig bag
i så kun lidt
som hvis man åbnede en skattekiste på klem
mine øjenlåg er lukkede
og min mund er lukket nu
i kunne ellers have hørt hvad der gemte sig bag
for tro mig
- der gemte sig en del
Dec 13, 2015
Dec 13, 2015 at 6:30 AM UTC
Pretentious prize life unwinding splendid endurants
Licentious Khidr illuminates in it neo verse lee
Like In tro vert eyes knott the sea spontaneously
Nature deceives one apple a time returned
When life giveth to empty pleas neatly
Even when don't make sense literally
Follow where poets pout analogy
About How the needy are poorly
Helped up off their knees and
Why wholesome matrimony
Is a holy introvert baldly
Hungry unquestioningly
Aug 26, 2016
Aug 26, 2016 at 12:37 AM UTC
Det sitre i kroppen
Som utålmodigheden
Det spænder i hver en nerve
Ligsom stramme snørebånd.
Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor?
Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld.
Som tålmodigheden
Sitre det i kroppen
Ligsom stramme snørebånd
Spænder det i hver en nerve.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:12 PM UTC
Jeg har tabt mig selv
I troen på os
Jeg har pisset på mine egne principper
For at ligne dig
Jeg har grædt de tårer for dig, som jeg aldrig har grædt før
Selvom du ikke fortjener dem
Jeg har smittet hele mit sind med den kærlighed
Som jeg nu engang også føler for dig
Jeg har prøvet med alt men
Mit sind er stadig svagere end nogensinde før
Jeg har forvildet mig selv
På vejen til dig
Jeg har grint over at alle veje føer til ROM
For alle veje fører til dig
Jeg har skrevet utallige beskeder til dig
Uden at klikke send
Jeg har forrådt mig selv
I den vanvittige tro at jeg kunne gå din vej
Mar 1, 2014
Mar 1, 2014 at 6:51 PM UTC
Jeg ville ønske, der fandtes en Gud, så jeg ikke behøvede at beskylde mig selv for min ulykkelighed.
f.b
Apr 11, 2014
Apr 11, 2014 at 1:18 PM UTC
Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp
Vi kan være borte i morgen: stå opp
Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har,
I morgen kan vi miste den gaven
For hver dag er vi nærmere slutten
Som kan være starten av en ny begynnelse.
Så finn det stedet, din mening, din egen bølge,
Gi bort hjertet, gi bort alt,
Elsk,respekter andre, drøm,
Vær kul, vis verden at du er noen
Dag etter dag, tiden stopper ikke,
Jeg lever og vil oppleve hvert minutt.
Verdens farger i mitt blod,
Folkets **** med morgendagens luft,
Jeg skal vekke dere: Carpe Diem.
Stå opp med ordene på tunga, jeg lever
Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av,
Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort,
Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut.
Alle har en vei å gå, alle er noen,
Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors,
De kan lære deg å tro, vise deg vei.
Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen,
ikke vær redd for nederlag.
Jeg vekker verden, det er min vei,
Mitt oppdrag, min mening.
Så jeg sier nå til dere alle:
“Opplev hver dag, og bruk din gave.”
Og hvis du tror på kjærlighet,
Sørg for at den er gjensidig,
Sammen stå opp og se alltid samme vei,
Vær sammen til døden skiller dere ad.
DET er gaven.
Dec 19, 2017
Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC
I brought my girl an apple.
She let me hold her hand.
I brought my girl an orange.
She let me squeeze her tight.
I am going to bring her a watermelon tonight.
I brought my girl an ribbon.
She placed it in her hair.
I brought my girl sequins.
She stuck them here and there.
I brought my girl some rope, she can hang herself.
Mar 17, 2012
Mar 17, 2012 at 6:27 PM UTC
Når jeg tænker på dig
er det kun et spørgsmål om tid
før du vil sidde fast i mine tanker bestandigt
og vandre til dine sko er slidt.
Derefter vil jeg give dig nye sko
og lade dig atter vandre.
For så længe jeg tænker på dig
ved jeg du stadig eksisterer.
For så længe du atter vandre
og ikke stikker af fra mine tanker
da kan jeg stadig leve og tro
at alt er godt fra min tanke-boble.
(Marolle)
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 3:38 PM UTC
Alt man ser er en refleksion
af det som andre mennesker føler,
eller tænker.
vejskilt, navneskilt, næsten skilt
Hvad tænker du på?
Er det ikke en smule overtroisk, at tro målet er nået længe før planen er lagt?
Man kan aldrig vide hvorfor,
før alt er overstået
Slå dig fast
Slå dig ned, med hovedet først
Hænder af rustent stål
Blod af billigt Rynkeby
Knogler af knuste tænder
Hvad er det du vil?
Skyerne ligner cigaretrøg
Disen minder mig om mit åndedrag
Forsvundet eller vendt tilbage
Man mister aldrig hvis man aldrig
Hiver vejret, hiver håret, hiver væk
Jul 22, 2015
Jul 22, 2015 at 6:37 AM UTC
Vær naiv.
Tro på godheden i folk.
Og på glæden.
Tro på kærligheden.
Og tro på at blikkene er ægte.
Mærk varmen.
Se den blive taget fra dig.
Og over giv dig til cirklen.
Hav dine forbehold.
Forstå ondskaben der hersker i folk.
Og at godheden ikke er ment dig
Forstå håb.
Og ødelæggelsen der ligger i det.
Oplev skuffelsen.
Lær at uden det ene er ikke andet
Overgiv dig derefter.
Oct 12, 2014
Oct 12, 2014 at 9:09 AM UTC
Herregud, jeg påkaller Deg.
Jeg ber Deg om ikke noe stort
eller noe som endrer verdens evighet.
Jeg ber Deg om å rense min sjel,
og føre meg til det gode, omgitt av
en verden hvori jeg angrer meget.
Jeg ber Deg om å dyrke min tro
slik at jeg dyrker Deg på den måten
som fortjenes og trenges.
Jeg ber Deg særlig om å forsyne
min slekt med helse og nåde,
selv om ikke alle innser Ditt ansikts lys.
Men mitt siste ønske ber jeg mest innvilges;
jeg ber Deg om å tilgi oss alle, Herregud,
Freds Prins, i all Din herlighet.
Led alle Dine falne barn
inn i Din evige tilstedeværelse.
Jan 19, 2018
Jan 19, 2018 at 6:44 PM UTC
Du har aldrig læst mine digte
Du ved ikke at de alle er skrevet til dig
Jeg ville have læst dem alle for dig
den dag du opdagede hvor dybt
i mit hoved jeg egentlig lever
Jeg ville have læst dem
så du forstod den sandhed
der gemmer sig bag hver strofe
og hver sætning
Så du forstod
at jeg blot er et menneske
Hvis historier aldrig
er blevet genfortalt
At jeg hverken har vinger eller gæller
og hverken besidder tro
eller overbevisninger
og at du er den eneste sandhed jeg kender
At du er essensen af alt hvad der er godhed
og at verdens ondskab smelter
ved dine fødder
og at din krop minder om
den mest ensomme af alle enge
under den mest blå af alle himler.
Apr 11, 2015
Apr 11, 2015 at 3:18 PM UTC
Jag undrar, känner Lady vad jag känner?
Bjöd ut henne på middag, ville vara mer än bara vänner.
Opera musik, något fint vin, pasta och ***** frikadeller.
Bildar mig en framtid med henne som vackra akvareller, slurpar upp spaghettin och undrar om hon kommer finnas på andra änden.
Men Lady var intresserad av andra grejer.
Eh.
Bagateller.
Sånt som händer.
Ett snedsteg man lär sig av i livets lidande.
Har ändå inte tid för romantik, måste lufsa vidare.
Bort från tragedi, monarki och slavdrivare.
Bort från folk som berikar sig med att tro att alla andras perspektiv av dom är genom en stjärnkikare.
Men man är ju närsynt som få.
Dammar in dimman vill försvinna, övervinna alla hinder men det är svårt.
Ger eloge till alla er som finner fingret ni kan stoppa ringen på, men förstå.
Paniken som uppstår av insikten att tiden rinner, broar brinner,
tjejer som du känner vill hellre vara dina vänner för dom väntar på Mister grå.
**** it..
Det ba så.
Låt det gå
vilken låt
stå på tå
låt musiken föra dig till morgondagen,
glöm igår.
Låt dom skörda,
fortsätt så.
Tills du når
varje mål.
Låt tiden läka alla sår.
Dec 10, 2019
Dec 10, 2019 at 1:57 PM UTC