"toppen" poems - Hello Poetry

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

najaquist

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

92

Jeg er et sandkorn i Sahra et ud af mange jeg er her bare, indtil den dag jeg bliver blæst væk blæst væk af vinden hvor mon jeg lander ? jeg ved det i hvert fald ikke jeg kan lande hvor som helst på bunden eller på toppen men det slutter jo ikke her for om jeg er på toppen eller bunden blæser jeg væk igen hen til et nyt sted jeg blæser hele tiden væk.

0

Mar 26, 2015

Mar 26, 2015 at 12:17 PM UTC

annesofie-olsen

Sandkorn

Jeg er et sandkorn i Sahra et ud af mange jeg er her bare, indtil den dag jeg bliver blæst væk blæst væk af vinden hvor mon jeg lander ? jeg ved det i hvert fald ikke jeg kan lande hvor som helst på bunden eller på toppen men det slutter jo ikke her for om jeg er på toppen eller bunden blæser jeg væk igen hen til et nyt sted jeg blæser hele tiden væk.

13

Når døren er åben Lader *** sit hår falde ned på ryggen Sætter håret op stramt og godt Lige på toppen af det perfekte ansigt Det hele er lige og fint Men hvad med indeni? Når døren er åben Lader *** sine kinder blusse rødt Den kolde luft er som is men den feder ikke Det er en perfekt rød farve Det hele er rødt og fint Men hvad med indeni? Når døren er åben Lader *** sig veje og måle Folk kigger og beundre den bare hud Den perfekte krop Det hele er hvidt og fint Men hvad med indeni? Når døren er lukket Lader *** tåren trille for nu er *** endelig alene Her kigger folk ikke Den perfekte krop som ryster indeni Det hele er sørgeligt og fint på samme tid Indeni er der mørkt og koldt Lad en ny dag begynde

0

Apr 24, 2017

Apr 24, 2017 at 3:07 PM UTC

Chanda-k-meyer

Ude på og indeni

Når døren er åben Lader *** sit hår falde ned på ryggen Sætter håret op stramt og godt Lige på toppen af det perfekte ansigt Det hele er lige og fint Men hvad med indeni? Når døren er åben Lader *** sine kinder blusse rødt Den kolde luft er som is men den feder ikke Det er en perfekt rød farve Det hele er rødt og fint Men hvad med indeni? Når døren er åben Lader *** sig veje og måle Folk kigger og beundre den bare hud Den perfekte krop Det hele er hvidt og fint Men hvad med indeni? Når døren er lukket Lader *** tåren trille for nu er *** endelig alene Her kigger folk ikke Den perfekte krop som ryster indeni Det hele er sørgeligt og fint på samme tid Indeni er der mørkt og koldt Lad en ny dag begynde

25

Jeg vil gerne bedøves Så jeg ikke skal overdøve smerte med smerte Ligesom når jeg bider mig i kinden fordi det gør ondt i foden Man kan vel sige at det udjævner smerten og gør den mere tålelig Jeg har altid gerne ville forhekses Så jeg ikke længere har magt over min egen krop og mine egne tanker Så en anden må påtage sig mig Nu tager jeg toppen og bunden Tager det bedste og værste Sluger det og vælger en monoton mellemvej

0

Feb 25, 2016

Feb 25, 2016 at 6:43 PM UTC

emmatell

Anti

Jeg vil gerne bedøves Så jeg ikke skal overdøve smerte med smerte Ligesom når jeg bider mig i kinden fordi det gør ondt i foden Man kan vel sige at det udjævner smerten og gør den mere tålelig Jeg har altid gerne ville forhekses Så jeg ikke længere har magt over min egen krop og mine egne tanker Så en anden må påtage sig mig Nu tager jeg toppen og bunden Tager det bedste og værste Sluger det og vælger en monoton mellemvej

12

*vluchtende mensen grijpend naar een pilletje medicijnen voor balans, tegen het kwijnen een fles wijn gewoon om, voor de verandering, eens met jezelf te zijn het heil zoekend in een grote groep vrienden even niet bepalen laat anderen de beslissing maken een joint misschien? zelfconfrontatie gaat me raken piekeren ik gok liever voor tien een kameraad vierentwintigzeven om mijn innerlijke stem te ontwaken God zeg me, wie ik ben, waar ik sta stop het nou maar onder het laken ik zelf heb al vaak genoeg geprobeerd het te weten, te weten waar ik ga op de langertermijn nog steeds niet in balans gek he? als we blijven vluchten van onze dans het hoofd bieden aan een eigen kans ver weg in het duister nog wel en dan *** voel jij je weer licht? ben je dan ook werkelijk in evenwicht? of houd je het masker voor om meer te krijgen iets van gehoor met alle prikkels en falen vrijheid en eenzaamheid toppen en dalen laat mij het allemaal lekker zelf bepalen zodat ik kan zeggen dit ben ik zonder die ergens anders te halen arme mensen, voor de verandering kom op de proppen met eigen verhalen*

0

Aug 21, 2017

Aug 21, 2017 at 10:34 AM UTC

nienkella

Stabiele mensheid

*vluchtende mensen grijpend naar een pilletje medicijnen voor balans, tegen het kwijnen een fles wijn gewoon om, voor de verandering, eens met jezelf te zijn het heil zoekend in een grote groep vrienden even niet bepalen laat anderen de beslissing maken een joint misschien? zelfconfrontatie gaat me raken piekeren ik gok liever voor tien een kameraad vierentwintigzeven om mijn innerlijke stem te ontwaken God zeg me, wie ik ben, waar ik sta stop het nou maar onder het laken ik zelf heb al vaak genoeg geprobeerd het te weten, te weten waar ik ga op de langertermijn nog steeds niet in balans gek he? als we blijven vluchten van onze dans het hoofd bieden aan een eigen kans ver weg in het duister nog wel en dan *** voel jij je weer licht? ben je dan ook werkelijk in evenwicht? of houd je het masker voor om meer te krijgen iets van gehoor met alle prikkels en falen vrijheid en eenzaamheid toppen en dalen laat mij het allemaal lekker zelf bepalen zodat ik kan zeggen dit ben ik zonder die ergens anders te halen arme mensen, voor de verandering kom op de proppen met eigen verhalen*

48

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:40 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

27