*** skriver sig ind i månen og
folder sig over og ud  i  en oval
form så *** kan passe ind og
tilpasse sig og i smalle sprækker
gemmer *** på hemmeligheder
om glasvaser  og *** har glemt
de andre nu
*** vander sine planter klokken
03:42 og så fletter *** sit hår, der
dufter af jord og ligner mosaikken
under hendes negle
det er svært at blinke i en regelmæssig
rytme, og det er svært at vogte over
de tunge øjenlåg, der hvisker gul poesi
om begravelser *** aldrig var med til

Små spidse og aflange rugkerner
Snorer sig ind i de små tandsprækker
Prøver at passe ind
Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender
Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet
Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord
Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op