"tavs" poems - Hello Poetry

sveiks dārgais šodien tev īpaši izceļās acis vai zināji? tās mirdz vairāk nekā parasti vai tu ieraudzīju kaut ko, kas tās apžilbināja? vai varbūt tās cenšas ieviest gaismu sev apkārt? apspīdēt cilvēkus, kurus tās uzlūko (?) vai varbūt tās vienkārši glabā sevī noslēpumu man nav ne jausmas tikai tu to zini es vēlos kaut tu man pateiktu kaut tu uzrunātu mani kaut vai bez vārdiem bez skaņām bet ar klusumu ar kustību ar savu ķermeni to skaisto ķermeni, kurā dzīvo tava dvēsele ķermeņa valoda ir pati skaistākā tā spēj pateikt vairāk nekā simtiem vārdu tavs smaids ir skaistākā rindkopa šajā stāstā tu to atkārto tik bieži, katru dienu taču man nekad nepietiek.. nekad nevar būt par daudz tava žilbinošā smaida manas lūpas nekad nespēj pretoties acis iemirdzās, sirdspuksti paātrinās un sākas jauns stāsts, kurā piedalās mūsu ķermeņi tie raksta ar saviem locekļiem pasaku, kurai nav beigu tā nekad nebeidzas bet gan turpinās arī tagad manas acis uzlūko tevi tās iekāro tevi no jauna mana sirds alkst pēc tavas mīlestības ak mans mīļais es vēlos veidot jaunu mākslas darbu paņemsim rokās otas un ļausimies nedomāsim par laiku jo laika mūsu pasaulē nav esam tikai mēs un mūsu māksla

0

Oct 27, 2016

Oct 27, 2016 at 2:37 PM UTC

cynthiamaria

māksla

sveiks dārgais šodien tev īpaši izceļās acis vai zināji? tās mirdz vairāk nekā parasti vai tu ieraudzīju kaut ko, kas tās apžilbināja? vai varbūt tās cenšas ieviest gaismu sev apkārt? apspīdēt cilvēkus, kurus tās uzlūko (?) vai varbūt tās vienkārši glabā sevī noslēpumu man nav ne jausmas tikai tu to zini es vēlos kaut tu man pateiktu kaut tu uzrunātu mani kaut vai bez vārdiem bez skaņām bet ar klusumu ar kustību ar savu ķermeni to skaisto ķermeni, kurā dzīvo tava dvēsele ķermeņa valoda ir pati skaistākā tā spēj pateikt vairāk nekā simtiem vārdu tavs smaids ir skaistākā rindkopa šajā stāstā tu to atkārto tik bieži, katru dienu taču man nekad nepietiek.. nekad nevar būt par daudz tava žilbinošā smaida manas lūpas nekad nespēj pretoties acis iemirdzās, sirdspuksti paātrinās un sākas jauns stāsts, kurā piedalās mūsu ķermeņi tie raksta ar saviem locekļiem pasaku, kurai nav beigu tā nekad nebeidzas bet gan turpinās arī tagad manas acis uzlūko tevi tās iekāro tevi no jauna mana sirds alkst pēc tavas mīlestības ak mans mīļais es vēlos veidot jaunu mākslas darbu paņemsim rokās otas un ļausimies nedomāsim par laiku jo laika mūsu pasaulē nav esam tikai mēs un mūsu māksla

45

*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b

0

Jul 11, 2014

Jul 11, 2014 at 7:16 PM UTC

FrederikBartho

NATTEN TIL MORGENEN

*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b

7

Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 1:40 PM UTC

holkenfeldt

Mørkt til det sidste

Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.

13

I fantasiens hjul omkring livet løb vi rundt. Cirkelforvirrede. Vi søgte efter freden præcis som en natsværmer ville søge efter lyset. Lyset har aldrig fanget os. Freden var øredøvende tavs og først da vi faldt, mærkede vi glastårerne i græsset. Som i en rus gav vores hjerter ekko. Med et nu så skrøbeligt og taktløse **** måtte vi holde fast for ikke at dø i nattens kolde ånde. Stranguleret af horisontens loft og selv opspundende forventninger Eksisterer vi kun, når vi vil.

0

Aug 12, 2015

Aug 12, 2015 at 7:24 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Natsværmeri

I fantasiens hjul omkring livet løb vi rundt. Cirkelforvirrede. Vi søgte efter freden præcis som en natsværmer ville søge efter lyset. Lyset har aldrig fanget os. Freden var øredøvende tavs og først da vi faldt, mærkede vi glastårerne i græsset. Som i en rus gav vores hjerter ekko. Med et nu så skrøbeligt og taktløse **** måtte vi holde fast for ikke at dø i nattens kolde ånde. Stranguleret af horisontens loft og selv opspundende forventninger Eksisterer vi kun, når vi vil.

13

mana dvēsele man teica, ka tā jūtas nedaudz iesprostota tā teica, ka manā ķermenī tai nepietiek vietas tā laužas ārā tā cenšas izlauzties brīvībā tā grib lidot būt brīva kā putns tālēs zilajās reizēm ieslēdzot dvēseles mūziku es zinu, ka tā jūt tā pazīst savu mūziku kā gans pazīst savas avis tad mana dvēsele dejo tā dejo manā ķermenī vairs neuztraucoties par vietu, jo tā jūtas laimīga un pilnīga laime un pilnība ir salīdzināma ar māju sajūtu dvēseles mūzika rod šo māju sajūtu kad nekas netrūkst esi tikai tu tavs ķermenis tava dvēsele un mūzika visas šīs lietas saplūst kopā un tās sauc par mājām

0

Oct 26, 2016

Oct 26, 2016 at 4:12 PM UTC

cynthiamaria

ķermeņa deja

mana dvēsele man teica, ka tā jūtas nedaudz iesprostota tā teica, ka manā ķermenī tai nepietiek vietas tā laužas ārā tā cenšas izlauzties brīvībā tā grib lidot būt brīva kā putns tālēs zilajās reizēm ieslēdzot dvēseles mūziku es zinu, ka tā jūt tā pazīst savu mūziku kā gans pazīst savas avis tad mana dvēsele dejo tā dejo manā ķermenī vairs neuztraucoties par vietu, jo tā jūtas laimīga un pilnīga laime un pilnība ir salīdzināma ar māju sajūtu dvēseles mūzika rod šo māju sajūtu kad nekas netrūkst esi tikai tu tavs ķermenis tava dvēsele un mūzika visas šīs lietas saplūst kopā un tās sauc par mājām

25

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

0

Oct 11, 2015

Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC

llcb

Godnathistorie

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

5

Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind

0

Apr 25, 2017

Apr 25, 2017 at 7:07 AM UTC

HazelLamb

K-æ-d-e-r-y-g-e-r

Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind

19

indviklet viklet ind i hinanden mens vi falder ud af mængden væk fra natklubber hånd i hånd gang på gang lejlighedsdøren knirker stadig falsk kærlighed sandt begær nøgenheden lyver aldrig men forholder sig tavs smil fra dine øjne brænder som salt i åbne sår for jeg er en andens men vi er stadig viklet ind i hinanden

0

Jan 4, 2014

Jan 4, 2014 at 6:58 PM UTC

emma-22

indviklet

indviklet viklet ind i hinanden mens vi falder ud af mængden væk fra natklubber hånd i hånd gang på gang lejlighedsdøren knirker stadig falsk kærlighed sandt begær nøgenheden lyver aldrig men forholder sig tavs smil fra dine øjne brænder som salt i åbne sår for jeg er en andens men vi er stadig viklet ind i hinanden

20

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

0

Feb 19, 2018

Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC

ungdomspoet

historier om det der er sket

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

75