Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"tanker" poems
You choked on chariots raw. Red egg yolk suppers, churned of the milk oceans this morning you kept. The lintel of stone turned toward dusk. Some great dynasty of submissive spirits catering your morning Out on a cart of muse, forms of heaven cannot even hear you. You are a soporific knot in the tale of your Old womanhood. In this infinite Tuesday morning your small black eyes, like an oil tanker toppling over The intense azure sea- shipwrecked, and lost. Departing from your childhood you slurp Coca-Cola from a silver straw. From the corner store and inside Winter yawns. There is no face, only strikingly beautiful black hair. The body under you is at home in all My hand's fingers have to fill. All the clothes that you could carry for the two-way adventure. There are Never enough bubbles between your lips and the glass bottle you have. Only the score of the whistleblower. And the poor symphony you had prayed for into the dial-tone phone, the deep Wilderness, that stiff forever-ago budding from your coffee cup. Neurogenesis lifted from your Fingerprints and emblazoned into this lump of human ingenuity. The hopeless octave that cut us all short. Every short story that was left untold. There are the brief deaths recoiling in your spiritual architecture. The ****** of morphia has bourn me awake. Inside you are often unscathed, vanishing as some of Tonight's parts assemble you, on you blue is a beautiful color. The sweet retreat that gave you life or the bountiful deaths that counted you too cutely by your side. You are the sun in my black coat. Here is my sea, your sea, you'll see.
0
Apr 26, 2014
Apr 26, 2014 at 5:34 AM UTC
Coca-Cola at 2:00AM
You choked on chariots raw. Red egg yolk suppers, churned of the milk oceans this morning you kept. The lintel of stone turned toward dusk. Some great dynasty of submissive spirits catering your morning Out on a cart of muse, forms of heaven cannot even hear you. You are a soporific knot in the tale of your Old womanhood. In this infinite Tuesday morning your small black eyes, like an oil tanker toppling over The intense azure sea- shipwrecked, and lost. Departing from your childhood you slurp Coca-Cola from a silver straw. From the corner store and inside Winter yawns. There is no face, only strikingly beautiful black hair. The body under you is at home in all My hand's fingers have to fill. All the clothes that you could carry for the two-way adventure. There are Never enough bubbles between your lips and the glass bottle you have. Only the score of the whistleblower. And the poor symphony you had prayed for into the dial-tone phone, the deep Wilderness, that stiff forever-ago budding from your coffee cup. Neurogenesis lifted from your Fingerprints and emblazoned into this lump of human ingenuity. The hopeless octave that cut us all short. Every short story that was left untold. There are the brief deaths recoiling in your spiritual architecture. The ****** of morphia has bourn me awake. Inside you are often unscathed, vanishing as some of Tonight's parts assemble you, on you blue is a beautiful color. The sweet retreat that gave you life or the bountiful deaths that counted you too cutely by your side. You are the sun in my black coat. Here is my sea, your sea, you'll see.
Continue reading...
7
At the end of the pier you could look out to sea Listening to the swell flap on the rusty cast iron Of geometrical supports. Barnacles clung, sealed like gold nuggets And in the distance the slow **** of a tanker. The wind would whisk around the terminal Throwing hair to the sky Floating chandelier skirts tipped Revealing best underwear. And the clock sang its time to the birds. Over both sides were fishing rod rows Their owners sitting on canvas stools Above seagulls nibbled the air for food scraps And beneath strong swimmers bobbed Watching children skim pebbles in the waves. Love Mary xxxx
0
Apr 28, 2018
Apr 28, 2018 at 10:34 AM UTC
Totland Pier
Tusinde tanker Tiltrækker træthedens Tunge tanker Tavse tanker Tavshedspligt Talstærkt tankespind tiltrækker Til Tapperheden Tilintetgøres Timevis tortur Tilbageholdes Til tranceagtig tilstand Trillende tårer Troende Troløs Tryghedsnarkoman Tungekys tilgives Til tusindvis.
0
Nov 18, 2013
Nov 18, 2013 at 12:54 PM UTC
Tankefulde tanker
summer afternoon   *drifting into vision gulmohar bloom* summer evening *does the breeze dance or the tree?* summer bath *the shiver in collected water* summer twilight *ma shops for bigger buckets* summer dawn *music spills into empty buckets* summer dusk *water tanker cuts a snore into two* summer rain *outstretched palm barred window*
0
Jul 25, 2016
Jul 25, 2016 at 10:24 AM UTC
Indian Summer, 2016
Det er en normal dag Med mit es i tænkeren. Udødelig tryghed. Rejsen mod esset dækker mine tanker, Som et lagen af frihed. Lagnet varmer mere og mere jo tættere destinationen nærmer sig. Da jeg når destinationen Bliver jeg genforenet med mit es Udødelig frihed Vi vasker vores sociale vasketøj Og stier ud mod horisonten. Udødelig Harmoni.
0
May 10, 2015
May 10, 2015 at 4:11 PM UTC
Tykke bånd
Doris bought herself a bike when she were 93. Thought a trip to John 'O'Groats, would keep her flying free. Started off at Lands End, from there on she did wobble. Rode past the tanker.   ****** driver,what a ****** He nearly knocked her off. She noted down his registration number. Took it to the cop shop. Wasn't feeling very happy, poor old darling needs a ***** Got back on her bike, to resume her hike. The raindrops poured and granny snored. Had a kip while on her bike, maybe Granny needed a trike. Got as far as the corner shop. She fancied a little nibble. Noticed it was getting dark. She checked out the sky. Decided cycling was too hard work. So off she went. Decided to fly. Grabbed her broomstick from the hallway. Off she flew, up, up and away. Wahey Doris. Witch granny on an away-day. (C)LIVVI 2014
0
Feb 10, 2014
Feb 10, 2014 at 8:51 AM UTC
DORIS'S BICYCLE
Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede
0
Jan 13, 2015
Jan 13, 2015 at 5:11 PM UTC
Virus
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
0
Feb 6, 2016
Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC
Dengang vi ejede hele verden
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
Continue reading...
47
The M6 is slow southbound north of Lymm. Queuing likely Junctions 4 through to 3. Accident on the slip-road at Strensham South. Rubberneckers slowing just to see. Busy clockwise on the M25. Overturned tanker - now down to one lane. Rush-hour traffic, best avoid the drive. M62 heavy westbound again. Ongoing road works on the A1 (M). High sided vehicles avoid the Forth Bridge. Reports of a breakdown just come in For those leaving the M5 heading north.........   Felicity comes, I turn off the dial   The traffic has cleared - if just for a while.
0
Sep 18, 2018
Sep 18, 2018 at 2:30 PM UTC
Traffic
bitter kaffe, salte tårer, rodet værelse, rodede tanker, sprukne læber, en ufortjent karakter, nøgne træer, nøgne kroppe, ****** musik, adskillige vabler, lykkeønskninger fra nogle bekendte, manglede lykkeønskninger fra nogle venner, udspilede øjne, tunge øjenlåg, forsvundet hårnåle, krakeleret neglelak, kortvarig latter, kortvarig solskin, lektier jeg ikke fik lavet, fladt baghjul, velbehag, ubehag, løbende sminke, ukomfortable kram, ulovlig film-streaming, længsel, oprigtige smil, påtagede smil, ubesvarede e-mails, tiltrængte gensyn, sammenbrud over en matematisk ligning, sammenbrud på min fødselsdag, sammenbrud over min farmor, sammenbrud
0
Feb 25, 2015
Feb 25, 2015 at 2:17 PM UTC
opsummering af de sidste par dage:
Jeg gav dig lov til at styre min tid. Til at bestemme over mine følelser. Til at mærke mit humør. Jeg ville gå med dig over alt, gennem alt, for alt. Jeg gav dig lov til at stikke i mit hjertet. Til at styre mine tanker. Til at røre det inderste af mig. Jeg ville gøre alt med dig over alt, se alt, vise dig alt. Jeg gav dig lov til alt. Jeg ville gøre alt.
0
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 4:50 PM UTC
Jeg gav dig lov
Læs mine tanker, stands dem, riv dem ud så jeg kan se, hvad jeg føler. Klippe små huller, mønstre der forvandler dem til ferskenblide kærtegn. Sneen falder hysterisk fra himlen og lander ufrivilligt i min mund. Ligegyldigheden lægger sig som tunge fjer for mit blik, og jeg er bare - Indhyllet i repetitionens storslåede pragt af forblødende sind, der overses af snefnug og placebolykke. Jeg lytter til melankoliens toner, der lægger sig sterilt i mit blod, forsøger at rense det for alt der er mig; til der intet er tilbage. Men jeg føler ingenting. Kun en brændende stikken af forfrysningerne, der har bredt sig til alle mine organer, hvor det eneste, der pligtopfyldende fungerer, er en pulserende hjerterytme, der magtesløs hvisker signaler om et synderknust indre. Men væggene er for tykke og sneen for dyb til at noget skulle kunne trænge igennem til omverdenens bedøvede trance.
0
Jan 20, 2015
Jan 20, 2015 at 6:25 AM UTC
Vinter
Fulde hænder og hænderne fulde Fuglehænder og hændernes fugle Tankespind fra hjernen, hver gang dine Beskidte hænder får mig til at gispe Af ængstelse efter berøring fra andre Himlen lyser mørkerødt, men indeni Er min lunge kollapset. Sort. Skænker dig ikke en tanke når jeg Mærker himlende fornemmelser, Som tager mig langt væk fra dig Trækker vejret dybt og sukker - Søde tanker mod de dybblå Have, og strømmende bølger Himlen brænder og dyrene skriger For at sætte dig fri; fra mig Dømmende blikke og blikkende dømmes Deres øjne følger mig når jeg går ned Nedenom og hjem, ned af gaden Nedværdige kommentarer snurrer. Månen lyser himlen op, men kroppen Damper mørke skyer på boulevarden. Spejder og søger, efter svar på vores Problemstillinger, af nederste skuffe, Min yndlings dig, mit hjerteskud på Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid. Vandrende på vejen leder jeg efter Det vi begyndte med at have. Kærlighed Du elskede mig ind til benet, men mit Skind bedragede, min eneste dig, du Skal forgudes, tilbedes og elskes.
0
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC
Farvel
følelsen, af alt det jeg vil sige, som ligger lige på spidsen, af tungen, i munden, men jeg spytter ikke, jeg sluger, selvom, du ikke fortjener det, du fortjener mig, ikke ikke længere, dit sæd, der skal sluges, men mit had, mine tanker, mine følelser, mine ord, mig selv, der skal gemmes væk, glemmes væk, sluges, det gør ondt hele vejen ned, som det ikke forsvinder, men ligger, på bunden, og venter, på den dag, hvor det smager så grimt, at jeg brækker mig
0
Jan 21, 2015
Jan 21, 2015 at 10:20 AM UTC
slug
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
0
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC
For evigt for mange
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
Continue reading...
23
Vejrtrækningerne gør ondt. Den eneste ting, som ellers skulle få mig til at føle mig i live, men lige nu, lidende, styrtende mod død. Jeg savner dig. Du forstår ikke. JEG SAVNER DIG! Skriger indvendigt. Tankelæsende? nej, modsat. Jeg er forgrædt, indvendigt. Udenpå, forædt. af tanker. For du er her ikke. Er du her. Her du er. nej, modsat. Død, prøver at være lidende - levende. Prøver at trække vejret under vand. Det føles godt. Drukner. Kom her ved siden af mig. Elsk mig nu.
0
Jul 18, 2015
Jul 18, 2015 at 10:54 AM UTC
Adventures in your own backyard
Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.
0
May 29, 2016
May 29, 2016 at 5:26 AM UTC
Syren
Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?
0
Dec 29, 2015
Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC
Nogle gange savner jeg dig stadigvæk
Jeg håber at jeg er pigen, som du slap for tidligt og for hurtigt Fordi du var for ung og dum og usikker Men som du har fundet ud af NU Er hende du vil være sammen med. Du er desværre drengen, som er boret inde i mine tanker endnu. Specielt når jeg er fuld og træt og ensom For det du gjorde ved mig FØR Kan stadigvæk få kuldegysninger frem
0
Dec 12, 2015
Dec 12, 2015 at 1:38 PM UTC
The one who got away
Når du taler til mig Lyder du fremmed For mine tanker har forvrænget din stemme Du er mere fantastisk i mit hoved End du er når vi endelig ses For din stemme er nasal Og dine tanker ret normale Så bliv væk hvis du vil huskes
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 3:07 AM UTC
Bliv væk
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 3:22 PM UTC
Nattens sidste tanker