"talte" poems - Hello Poetry

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

0

Jan 14, 2015

Jan 14, 2015 at 11:11 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Udefinerbart (?)

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

12

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

0

Apr 9, 2014

Apr 9, 2014 at 7:34 AM UTC

be-my-metaphor

*** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld.

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

22

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

0

Sep 12, 2015

Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC

llcb

Billedrammer og Neonlys

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

2

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

najaquist

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

92

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

tesler

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

1

Skyggedrengen Ånder blot sandheder Spiser talte ord og tygger Skyggedrengen Brænder andres øjne Svøber ind i længsel Skyggedrengen Tiltrækkende følsomt Æder han tankerne ud Skyggedrengen Ved intet om sig selv Men alt om andre

0

Dec 17, 2014

Dec 17, 2014 at 8:54 AM UTC

annastorm

Skyggedrengen

Skyggedrengen Ånder blot sandheder Spiser talte ord og tygger Skyggedrengen Brænder andres øjne Svøber ind i længsel Skyggedrengen Tiltrækkende følsomt Æder han tankerne ud Skyggedrengen Ved intet om sig selv Men alt om andre

12

Jeg kendte til mystiske væsner Mærkværdige fabeldyr nogle man aldrig har hørt om før nogle der ikke kan beskrives med ord Jeg blev budt velkommen af mange men der var nogen der var forunderlige de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje uden at møde nogen Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen Jeg ser dem aldrig mere Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle Jeg håber de har det godt

0

May 23, 2015

May 23, 2015 at 2:02 PM UTC

lulumei96

Hvor forsvandt de hen?

Jeg kendte til mystiske væsner Mærkværdige fabeldyr nogle man aldrig har hørt om før nogle der ikke kan beskrives med ord Jeg blev budt velkommen af mange men der var nogen der var forunderlige de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje uden at møde nogen Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen Jeg ser dem aldrig mere Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle Jeg håber de har det godt

16

du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig

0

Oct 28, 2015

Oct 28, 2015 at 6:01 PM UTC

ungdomspoet

år efter år

du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig

44

duften havde brændt sig fast som det brændmærke jeg havde på håndleddet og jeg så dig stadig på tågede torsdage jeg tænkte om duften nogensinde ville gå væk for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er summende ..... og jeg talte regndråberne i flere dage *** fortalte mig at det var fint fint og jeg vidste, at alt jeg skrev var rene indtryk fra virkeligheden som ingen sammenhæng havde med hvad der i virkeligheden foregik for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er

0

Oct 5, 2015

Oct 5, 2015 at 3:50 PM UTC

digteomenits

blå time

duften havde brændt sig fast som det brændmærke jeg havde på håndleddet og jeg så dig stadig på tågede torsdage jeg tænkte om duften nogensinde ville gå væk for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er summende ..... og jeg talte regndråberne i flere dage *** fortalte mig at det var fint fint og jeg vidste, at alt jeg skrev var rene indtryk fra virkeligheden som ingen sammenhæng havde med hvad der i virkeligheden foregik for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er

24

Du flyttede ind i mit tomrum for et par år siden. Udfyldte det fint med badekar, vindeltrapper, Helle Helle noveller og små kys morgen middag og aften. Talte om alle de steder vi skulle hen. Sammen. Så tog du en dag afsted uden mig, og jeg sad tilbage med et tomrum. Igen. Du strippede det, så man kunne se de ridsede linoleumsgulve og nøgne vægge. Nu er det jo ryddet igen, og det gør mig hul og mit blik tomt; de er jo vinduer indtil rummet, hvor du plejede at læse Hemingway højt for mig mens du lå omvendt i den grønne velour sofa. Vil du please komme tilbage med dine papkasser og løgnhistorier så du kan fylde mit tomrum ud igen ?

0

Jul 8, 2016

Jul 8, 2016 at 5:29 PM UTC

llcb

TOMRUM TIL LEJE

Du flyttede ind i mit tomrum for et par år siden. Udfyldte det fint med badekar, vindeltrapper, Helle Helle noveller og små kys morgen middag og aften. Talte om alle de steder vi skulle hen. Sammen. Så tog du en dag afsted uden mig, og jeg sad tilbage med et tomrum. Igen. Du strippede det, så man kunne se de ridsede linoleumsgulve og nøgne vægge. Nu er det jo ryddet igen, og det gør mig hul og mit blik tomt; de er jo vinduer indtil rummet, hvor du plejede at læse Hemingway højt for mig mens du lå omvendt i den grønne velour sofa. Vil du please komme tilbage med dine papkasser og løgnhistorier så du kan fylde mit tomrum ud igen ?

6

dagene går og tankerne flyver dine ord sårer og snitter du ved hvordan og hvorfor men du glemmer og foragter det du tror jeg ville være der og at jeg ville blive dine dage i mine tanker er talte og er ved slippe op du mener jeg er et produkt af dig og at jeg aldrig kunne forlade dig men du ved ikke at jeg ikke er din længere og at jeg ej venter på dig mere. jeg har nået enden på driften.

0

Nov 24, 2014

Nov 24, 2014 at 4:36 PM UTC

annacharlotte

enden på driften.

dagene går og tankerne flyver dine ord sårer og snitter du ved hvordan og hvorfor men du glemmer og foragter det du tror jeg ville være der og at jeg ville blive dine dage i mine tanker er talte og er ved slippe op du mener jeg er et produkt af dig og at jeg aldrig kunne forlade dig men du ved ikke at jeg ikke er din længere og at jeg ej venter på dig mere. jeg har nået enden på driften.

9

Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig. Nu er jeg stadig bange for at sove; Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave kommer fra mere end de øl jeg drak.

0

Aug 12, 2017

Aug 12, 2017 at 7:03 AM UTC

llcb

En himmel af polyester

Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig. Nu er jeg stadig bange for at sove; Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave kommer fra mere end de øl jeg drak.

4