sytten er lykkepiller og sprungne jomfruhinder,
stræben efter endnu uklare personligheder

at blive taget for plagiat i dansk,
at elske for meget

sytten er sygemeldinger på morgenvagter
sene nætter gennem odense med rødvinsånde og klare øjne

engangsknald og ødelagte kondomer,
ensomhed i sengen på en fredag aften

sytten er for meget fravær i gymnasiet,
syvtaller

syvtaller i stakkevis,
syvtaller som er svære at forbedre
syvtaller som ødelægger gennemsnittet
syv i tysk
syv i engelsk
syv i dansk

sytten er vilde sexliv
sexliv som man sammenlignes med spændingsrækken,
spændingsrækken med ædle og uædle metaller,
sexede drenge som er uædle, og piger som er ædle
sammen kommer kemiske forbindelser til ***,

Tager toget den forkerte vej
så vi kan snakke syv minutter mere
men du er en snyder
og pludselig står jeg i centrum
bliver et lille bymenneske
der køber mad og kaffe
jeg gemmer mig
blandt byens ansigter
kører over langebro i bus
aftensolen er min svaghed
jeg ønkser at bussen vil blive ved
med at køre
skrive
føre mig
men med et skal jeg af
og jeg er efterlandt med mindet
om de syv lange sekunder
du fastholde mit blik

et digt glider fra mig, falder som sand mellem mine fingre
syv sekunder, syv dage

hvem var jeg i går? hvem vil jeg være i morgen? som en let brise eller en tæt tåge bevæger vi os besværet gennem tiden, konstant med et øje på fortiden og tankerne i fremtiden

tror ikke rigtig nogen nogensinde har forstået hvad jeg går ud på
folk tror *** jeg bliver ked af det
i virkeligheden er jeg bare lidt for stolt og gider ikke se mine egne fejl
præcis som når man får syv, man vil jo egenligt gerne vide hvorfor
men egenligt er syv helt fint, men så snart man spørger tror læreren bare man er utilfreds
det lidt sådan jeg tror vi har det, du er den sure lærer og jeg er bare den nysgerrige elev

forevigt
jeg trasker stille rundt på mine stylter
som gør mig syv centimeter længere
kigger op mod himlen hvor stjernerne
aldrig har lyst så klart før
undtagen den gang da vi sad på din
altan og smilte med røde roser i munden
og røgen i vores lunger dansede
vi sad under præcis de samme stjerner
jeg betragtede himlen og tænkte
det kunne aldrig blive mere perfekt
at side under denne sorte himmel
med nogen andre end dig

bliver ved med at spole vores liv tilbage
vi er verdens største kærlighedsdrama
en roman der kunne sælge tusinde kopier
for vores læber er groet sammen og syet
med nål og tråd
og det gør ondt at sprætte op
jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud
og lade min blomsterhave tilgro igen
bange for at du altid vil være syet sammen
men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit
ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne
tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund

jeg ligger her alene på en torsdag aften
og dufter lidt af sort kaffe og grå røg
i den seng hvor du engang lå ved siden af
og fyldte min seng med kærlighed
men nu er her kun mig
tomhed på hvide lagner
min fornuft er forsvundet
jeg vil ikke gå en til dag uden dig
mit skelet visner uden dig
ikke meget for at indrømme det
men jeg har brug for dig
det er ikke en mulighed at leve uden
hvordan endte jeg her
en pige som mig bliver ikke forelsket
men da jeg så gjorde
var det forevigt

Kan du i det mindste ikke bare åbne min besked?
så jeg kan se, at du har set
mit hjerte
Nu er det syv timer gammelt
mit røde hjerte
og du har ikke lyst til at læse det
av

Jeg skulle nå en bus
så jeg gik uden at sige farvel
jeg fortæller mig selv
at det er ligegyldigt
hvad gør et ord til eller fra
men jeg ankom i god tid
og bussen var også syv minutter forsinket
jeg havde ikke travlt
jeg havde bare ikke lyst til at tale med nogen
og jeg var ikke alene
jeg havde mine tårer

mit ambivalente flyvske sind
skiftende mellem svævende og faldene
mine drømmescenarier todimensionalt
men alligevel så åndssvagt livagtige
forhåbninger og forventninger
som fatamorganiske spillefilm
forårsblomster sprang så fint og nydeligt ud
da græsset var vindstille og månen på halv
visnede dog inden længe
afblomstrede
kun en kunne gro
den anden forfalde
når sollyset bliver erstattet af skygge
og belyser andre jordforbunde væsener
forsythiaer og syrener
de syv mørkerøde rosenknopper
dyrket med al din uvidenhed

kommoden i hjørnet er begyndt at fortælle mig
mine tankestrømme er for støjende
for stærkt groende op ad de kølige
vægge i symbiose med radiatorens
lunkne ånde det er som om
dit ansigt er begyndt at fortælle mig
det ikke vil huskes
som om det skrumper sammen
til syv forskellige malerier
alle af forskellige kunstnere
alle lige forvirrende men blidt nuanceret
til min smag det er som om
vandfarven er begyndt at fortælle mig
jeg er dens favorit
som et rindende slør lægger den sig henover lærredet
som dine øjne jeg godt så holdt øje
med mig da jeg sank
ned i eftertænksomhedens bæk
det er som om ordene er begyndt at fortælle mig
din tilstedeværelse smager af brombær
og orange kridt

maleriet i hjørnet har set på mig i syv timer
uden at blinke
det er på tide jeg skærer dets øjne ud i kvadrater
og sluger stykkerne langsomt