"symbiose" poems - Hello Poetry

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

0

Jan 28, 2016

Jan 28, 2016 at 3:15 AM UTC

holkenfeldt

Blomstersaft og lyserøde drømme;

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

1

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC

holkenfeldt

For evigt for mange

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

23

hjerter i symbiose og hjertestrengene spænder sig ud over flere kilometers vidde en evig higen efter den fjerne hjemplanet opbygget af opaler og citronkernerne og lyserøde negle og nattergalesang med en befolkning bestående udelukkende af måneskin og champagnebobler som smelter sammen og genopstår sarte og bløde og i konstant venskabelighed vi er bygget til så meget mere til at brænde til at svæve, at opløses og gensamles essenstænkningen forskydes og jeg eksisterer to steder på én gang mit folk som skytsengle bevåger alle jeg nærer glødende kærlighed for og kysser alle ensomme menneskers øjenlåg, forstår den s ø g e n d e s j æ l s s a n s e l i g h e d og på en grøn-tyrkis morgen vil du finde din hjemstavn og brænde, svæve, opløses og gensamles som dit sande jeg grøn og formløs og uendelig

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:30 PM UTC

en-anonym-skikkelse

rum-væsenligt

hjerter i symbiose og hjertestrengene spænder sig ud over flere kilometers vidde en evig higen efter den fjerne hjemplanet opbygget af opaler og citronkernerne og lyserøde negle og nattergalesang med en befolkning bestående udelukkende af måneskin og champagnebobler som smelter sammen og genopstår sarte og bløde og i konstant venskabelighed vi er bygget til så meget mere til at brænde til at svæve, at opløses og gensamles essenstænkningen forskydes og jeg eksisterer to steder på én gang mit folk som skytsengle bevåger alle jeg nærer glødende kærlighed for og kysser alle ensomme menneskers øjenlåg, forstår den s ø g e n d e s j æ l s s a n s e l i g h e d og på en grøn-tyrkis morgen vil du finde din hjemstavn og brænde, svæve, opløses og gensamles som dit sande jeg grøn og formløs og uendelig

21

kommoden i hjørnet er begyndt at fortælle mig mine tankestrømme er for støjende for stærkt groende op ad de kølige vægge i symbiose med radiatorens lunkne ånde det er som om dit ansigt er begyndt at fortælle mig det ikke vil huskes som om det skrumper sammen til syv forskellige malerier alle af forskellige kunstnere alle lige forvirrende men blidt nuanceret til min smag det er som om vandfarven er begyndt at fortælle mig jeg er dens favorit som et rindende slør lægger den sig henover lærredet som dine øjne jeg godt så holdt øje med mig da jeg sank ned i eftertænksomhedens bæk det er som om ordene er begyndt at fortælle mig din tilstedeværelse smager af brombær og orange kridt

0

May 17, 2019

May 17, 2019 at 2:29 PM UTC

lauraamstutz

smager af mere

kommoden i hjørnet er begyndt at fortælle mig mine tankestrømme er for støjende for stærkt groende op ad de kølige vægge i symbiose med radiatorens lunkne ånde det er som om dit ansigt er begyndt at fortælle mig det ikke vil huskes som om det skrumper sammen til syv forskellige malerier alle af forskellige kunstnere alle lige forvirrende men blidt nuanceret til min smag det er som om vandfarven er begyndt at fortælle mig jeg er dens favorit som et rindende slør lægger den sig henover lærredet som dine øjne jeg godt så holdt øje med mig da jeg sank ned i eftertænksomhedens bæk det er som om ordene er begyndt at fortælle mig din tilstedeværelse smager af brombær og orange kridt

21