"svagt" poems
Hvis du dropper
historien om,
at noget er svagt,
og noget andet er stærkt,
så er der ikke noget,
der er bedre end andet,
og du kan være dig selv
- ligesom du er -
hver eneste gang.
Jun 3, 2015
Jun 3, 2015 at 2:06 PM UTC
Stor og stærk som en marmorsten,
Hans blå bedrageriske øjne.
Facaden dækker den pinefulde leen
Samt de enigmatiske løgne.
Overvældende følelse af ansvarlighed;
Forventningerne er høje.
Det skyller ind over hans dyster sind,
Han lader sig nu bøje.
Den urene og maliciøse ravn,
Omslutter hans inkurable krop.
Ølflasker i hans favn,
Stakkels fyr kan ikke holde op.
Svagt blinkende gadelygter,
Viser vejen til sandheden; livets fjende.
Den han med hele hjertet frygter,
Hvornår ville denne lidelse ende?
- Lejla Hott
May 27, 2019
May 27, 2019 at 6:21 AM UTC
Jeg er farveblind
Men holder for rødt
Mens du får fartbøder
For grønt
Og ensomheden ikke skænker noget i dit ellers tomme glas
Den skænker og overfylder
Mit i forvejen fyldte glas
Hvori min nedtrykte jalousi befinder sig
Den overfalder mig
Og jeg snubler i ord
Som kun tænkes i tanker
Et virvar
Et kaos
Et uendelig langt forspring
Som jeg
Aldrig
Ville kunne indhente
En undskyldning
For en manglende egenskab
Som jeg kun ejer svagt
Som du kun ejer kraftigt
Jeg ved det
Jun 25, 2015
Jun 25, 2015 at 10:16 AM UTC
Når dagen endelig har sin ende,
når timerne endelig er gået
og jeg kan slukke lampen
virker pæren ikke (som den skal)
Den bliver ved med at brænde,
selv hvis jeg trykker hårdere
og hårdere
på den kolde kontakt
Når dagen omsider når sit frembrud,
når solen endelig viser sine stråler
og jeg må rejse mig fra døsighedens stille
kan jeg ikke (vil)
Jeg trykker svagt på kontaktens kolde facade,
men lyset vil aldrig tænde igen
Apr 29, 2015
Apr 29, 2015 at 11:27 AM UTC