"svaghed" poems
Tager toget den forkerte vej
så vi kan snakke syv minutter mere
men du er en snyder
og pludselig står jeg i centrum
bliver et lille bymenneske
der køber mad og kaffe
jeg gemmer mig
blandt byens ansigter
kører over langebro i bus
aftensolen er min svaghed
jeg ønkser at bussen vil blive ved
med at køre
skrive
føre mig
men med et skal jeg af
og jeg er efterlandt med mindet
om de syv lange sekunder
du fastholde mit blik
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:22 PM UTC
et sårbart punkt eller svaghed
et ord
han lærte mig i mørket
hans fingre der glider ned af min krop
som et verdenskort
og han vil se det hele
han leder efter et punkt
mens hans læber strejfer mine
lader jeg også min hånd lede
og jeg finder det
mærker hans kuldegysninger
hans læber
der skilles ad
men hvad han ikke ved er, at han kan lede i dagevis
for min akilleshæl er ikke et punkt på kroppen
min akilleshæl
er ham
Jan 22, 2019
Jan 22, 2019 at 2:58 PM UTC