"svag" poems - Hello Poetry

***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****

0

Jan 24, 2015

Jan 24, 2015 at 10:55 AM UTC

ordomkasteren

*****

***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****

1

Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 1:40 PM UTC

holkenfeldt

Mørkt til det sidste

Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.

13

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

0

May 25, 2016

May 25, 2016 at 8:11 AM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

24

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

0

May 27, 2018

May 27, 2018 at 4:59 PM UTC

ungdomspoet

hende

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

76

Pas på ikke at kaste sorgen væk, når den melder sig, er det okay at se den i øjnene. For hvis du forviser sorgen med det samme, så rammer den hårdere end nogensiden, den dag, du mindst venter den. Den kan prøve at tage livet af dig, men kun hvis du er svag nok.

0

Jun 16, 2015

Jun 16, 2015 at 2:54 PM UTC

kristine-jensen

sorgen

Pas på ikke at kaste sorgen væk, når den melder sig, er det okay at se den i øjnene. For hvis du forviser sorgen med det samme, så rammer den hårdere end nogensiden, den dag, du mindst venter den. Den kan prøve at tage livet af dig, men kun hvis du er svag nok.

3

og min smukke veninde siger jamen Rebekka kroppen bruger jo omkring 2500 kalorier bare på at holde dig i live dagligt men alligevel føler jeg skam over de 150 jeg indtager på det måltid jeg spiser og jeg vil spise men kan ikke og sulten bliver ulidelig så når jeg er svag og i weekenden indtager alkoholisk gift kan jeg ikke længere opretholde det kodeks jeg har skrevet til mig selv

0

Sep 14, 2018

Sep 14, 2018 at 8:07 PM UTC

ungdomspoet

Untitled

og min smukke veninde siger jamen Rebekka kroppen bruger jo omkring 2500 kalorier bare på at holde dig i live dagligt men alligevel føler jeg skam over de 150 jeg indtager på det måltid jeg spiser og jeg vil spise men kan ikke og sulten bliver ulidelig så når jeg er svag og i weekenden indtager alkoholisk gift kan jeg ikke længere opretholde det kodeks jeg har skrevet til mig selv

24