Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"styrke" poems
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.
0
Jul 27, 2015
Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC
Ensomheden
Måske det bare er sådan han ser på piger i biler. Ligner nogle der har brug for at blive redet, ser ikke at *** er hendes egen superhelt. Hendes kryptonit, ikke hans hænder. Galaksen bag hans briller. Løftet der falder stille når solen står op og sengen er redt. *** falder kun når *** glemmer sin styrke, *** er månen og stjernerne og alt hvad han ønsker. *** tænker, måske det bare er sådan han kigger på piger i biler. Ser ikke engang at *** er den der kører.
0
Jul 3, 2016
Jul 3, 2016 at 4:20 PM UTC
Piger i biler
min næsetip er ikke længere kold vi takker og griner og jeg ryster, fyldt med følelser nu er det endelig forår, på kalenderen og ikke mindst i tankerne, i samtalen den glødende varme af lettelse, af akavethed, af tilgivelse og nye begyndelser mine mange vinterjakker fylder for meget til vores skab hænger over stolen dit glas er blevet erstattet og du står egenhændigt og grundlæggende stærkt det kræver mod og styrke at være sårbar følelserne, dokumenterede og udprintede og highlightede endelig endelig endelig boblende forår sjette marts. tiende marts glade dage, lune dage
0
Mar 10, 2016
Mar 10, 2016 at 12:48 PM UTC
lunt
det kræver styrke at kunne sige undskyld det kræver styrke at sige sandheden det kræver styrke at vise sine ægte følelser løgn, bedrag og falskhed er de svageste skjold
0
May 28, 2015
May 28, 2015 at 4:05 AM UTC
facadernes spil