"stykker" poems - Hello Poetry

"stykker" poems

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC

jeg var (er) din om søndagen

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

Continue reading...

Måske er jeg blevet for god til at elske folk der ikke elsker igen. Dig. Det er altid dig jeg skriver om og kysser i min fantasi. Du er **** art, og sådan et drag at se. Jeg har ikke længere energi til at savne dig. Din verdensfjerne tilstedeværelse har åbent min mavesæk i skrigende sår. Jeg kan umuligt sige nej, når dine læber presser på, men mit hjerte er væk. Jeg vil ikke mærke din hånds kærtegn eller de ivrige kys på min hals. Jeg vil være alene. Så lad mig lære at leve, lad mig synke dybt. Dybere. Mærke bunden og skrabe den i desperation. Lad mine lunger oversvømme i det iskolde vand, uden at trøste mig. For jeg vil ånde igen. Jeg vil skrige skyerne ned fra himlen og lade mig begraves i dem. Lad mine isblå negle være blå, lad mig skrige hjertet ud i tusinde stykker, for jeg kan ikke bløde mere. Solen smelter. Plastik. Når jeg kigger på himlen ser jeg dig, og tænker på om vi forsvinder sammen med den. Men der er ikke noget vi. Evigheden skal være uden dig.

0

Jan 10, 2015

Jan 10, 2015 at 10:59 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Måske er jeg blevet for god til at elske folk der ikke elsker igen. Dig. Det er altid dig jeg skriver om og kysser i min fantasi. Du er **** art, og sådan et drag at se. Jeg har ikke længere energi til at savne dig. Din verdensfjerne tilstedeværelse har åbent min mavesæk i skrigende sår. Jeg kan umuligt sige nej, når dine læber presser på, men mit hjerte er væk. Jeg vil ikke mærke din hånds kærtegn eller de ivrige kys på min hals. Jeg vil være alene. Så lad mig lære at leve, lad mig synke dybt. Dybere. Mærke bunden og skrabe den i desperation. Lad mine lunger oversvømme i det iskolde vand, uden at trøste mig. For jeg vil ånde igen. Jeg vil skrige skyerne ned fra himlen og lade mig begraves i dem. Lad mine isblå negle være blå, lad mig skrige hjertet ud i tusinde stykker, for jeg kan ikke bløde mere. Solen smelter. Plastik. Når jeg kigger på himlen ser jeg dig, og tænker på om vi forsvinder sammen med den. Men der er ikke noget vi. Evigheden skal være uden dig.

Continue reading...

du fik den af din mor og far den dag du blev født den dag du kom til verden uskyldig og ren og lille og uvidende det var den røde tråd meningen med dit liv og de gav den til dig så du kunne forlænge den og slå mindeværdige knuder på den og det gjorde du i mange år indtil han kom forbi og efter flere års forlængelse (forelskelse) klippede han den over med sine skarpe ord og den var i stykker og du var i stykker og meningen med dit liv var i stykker og selvom du var spejder dengang du gik i børnehave kunne ikke engang den stærkeste ***** knude binde den sammen binde dig sammen selvom du forsøgte ihærdigt dagligt men på din uniform sad intet **** mærke kun et bål mærke og det brændte indeni og han lod dig brænde indtil den røde tråd var forkullet sort sort som natten sort som dit sind og du fik den af din mor og far den dag du blev født og du døde den dag han tog den fra dig

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 8:36 AM UTC

den røde tråd pt. I

du fik den af din mor og far den dag du blev født den dag du kom til verden uskyldig og ren og lille og uvidende det var den røde tråd meningen med dit liv og de gav den til dig så du kunne forlænge den og slå mindeværdige knuder på den og det gjorde du i mange år indtil han kom forbi og efter flere års forlængelse (forelskelse) klippede han den over med sine skarpe ord og den var i stykker og du var i stykker og meningen med dit liv var i stykker og selvom du var spejder dengang du gik i børnehave kunne ikke engang den stærkeste ***** knude binde den sammen binde dig sammen selvom du forsøgte ihærdigt dagligt men på din uniform sad intet **** mærke kun et bål mærke og det brændte indeni og han lod dig brænde indtil den røde tråd var forkullet sort sort som natten sort som dit sind og du fik den af din mor og far den dag du blev født og du døde den dag han tog den fra dig

Continue reading...

på fredag tømmer vi endnu en papvin og lægger vores rene uskyld i hænderne på beskidte drenge fylder vores lunger med røg vores hjerter med håb og glemmer at drømme ikke varer evigt som røgen pustes ud forbliver håbet selv efter han har vasket sine hænder er du plettet og præcis som din samvittighed kan du ikke vaskes ren du er ikke hel du er i stykker

0

Oct 6, 2014

Oct 6, 2014 at 11:55 AM UTC

en rødvinsplet pt. I

på fredag tømmer vi endnu en papvin og lægger vores rene uskyld i hænderne på beskidte drenge fylder vores lunger med røg vores hjerter med håb og glemmer at drømme ikke varer evigt som røgen pustes ud forbliver håbet selv efter han har vasket sine hænder er du plettet og præcis som din samvittighed kan du ikke vaskes ren du er ikke hel du er i stykker

Continue reading...

Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.

0

Jan 22, 2015

Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

(selv)-Erkendelse

Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.

Continue reading...

du som er dig og hvordan du til mig, ser andet end dit. jeg ser stykker af dine påfaldende øjne, som taler perfekt. Væk er altid det sted, og dine sarkastiske selvglade trang til at elske nuet. Sidder et ligegyldigt sted, tænker på dejlige bemærkninger, lytter vi sammen? Alt rives op, mens du var ond. Men 1000 **** når ikke at ramme.

0

Nov 3, 2014

Nov 3, 2014 at 11:36 AM UTC

Et strejf af min rodede hjerne

du som er dig og hvordan du til mig, ser andet end dit. jeg ser stykker af dine påfaldende øjne, som taler perfekt. Væk er altid det sted, og dine sarkastiske selvglade trang til at elske nuet. Sidder et ligegyldigt sted, tænker på dejlige bemærkninger, lytter vi sammen? Alt rives op, mens du var ond. Men 1000 **** når ikke at ramme.

Continue reading...

Og jeg hader hvordan du: Taler om dig selv og er så selvglad Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk Hvordan dine øjne altid er et andet sted End i nuet Dine sarkastiske bemærkninger På den måde dit hår sidder så perfekt Trangen til at slå dig Til at rive dig I stykker 1000 stykker Se dig falde sammen Men Jeg elsker når du ser på mig Smiler, siger Du er så dejlig Så kan alt andet være ligegyldigt

0

Jun 22, 2014

Jun 22, 2014 at 3:46 PM UTC

Og jeg hader hvordan du: Taler om dig selv og er så selvglad Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk Hvordan dine øjne altid er et andet sted End i nuet Dine sarkastiske bemærkninger På den måde dit hår sidder så perfekt Trangen til at slå dig Til at rive dig I stykker 1000 stykker Se dig falde sammen Men Jeg elsker når du ser på mig Smiler, siger Du er så dejlig Så kan alt andet være ligegyldigt

Continue reading...

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC

Måneformørkelse

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

Continue reading...

jeg ser dig gå i stykker jeg ser dit hjerte ændre nuance fra rødt til gråt jeg ser dit univers ramle men bare rolig jeg samler dine skår op jeg skær mig på dig, til mine hænder svier, men jeg gør det for dig der flyder nu sort blod fra mine åre jeg distrahere fra smerten du ridser mig med dine egne skår og du fylder is i mine sår mine organer er døde og hvide linjer danser rundt på min krop min blyantspidser er gået i stykker og det er jeg også

0

Mar 5, 2015

Mar 5, 2015 at 5:28 PM UTC

jeg ser dig gå i stykker jeg ser dit hjerte ændre nuance fra rødt til gråt jeg ser dit univers ramle men bare rolig jeg samler dine skår op jeg skær mig på dig, til mine hænder svier, men jeg gør det for dig der flyder nu sort blod fra mine åre jeg distrahere fra smerten du ridser mig med dine egne skår og du fylder is i mine sår mine organer er døde og hvide linjer danser rundt på min krop min blyantspidser er gået i stykker og det er jeg også

Continue reading...

det kan mærkes i maven og hjertet det gør ondt som bare fanden det kommer i jag og forsvinder langsomt denne tomme følelse af noget der burde være der men ikke er denne tomme følelse af savn til noget man ikke kan sætte en finger på savn af selskab, savn af kram, savn af nogen der mærker på min sjæl savner ikke den overfladiske socialisation hvor jeg pænt sidder og lytter for sådan er jeg opdraget ”bla bla bla, mine problemer bla bla bla, men hvordan har du det egentlig, Maria?” min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over” for det har jeg ikke, det er ikke en løgn har travlt med at få styr på alt det lort som folk bliver ved med at læsse af på mig alle deres problemer med boligselskaber, mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer, drengeproblemer, arbejdsproblemer, skoleproblemer, venneproblemer jeg er træt og det er først når jeg er alene at jeg kan mærke hvordan jeg har det mærke mig selv og mærke ensomheden mærke min sjæl og den skræmmer mig jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til eller hvordan jeg skal forklare det ”hej, jeg har det ad helvede til, der er en klump af kaos, ensomhed og noget andet ubeskriveligt der trykker inde i min mave” for hvad ville folk ikke tænke Maria er altid glad, *** vil altid lytte *** smiler frejdigt og laver hendes ting men sådan er jeg slet ikke jeg er i stykker (Marolle)

0

Nov 29, 2015

Nov 29, 2015 at 8:39 AM UTC

det kan mærkes i maven og hjertet det gør ondt som bare fanden det kommer i jag og forsvinder langsomt denne tomme følelse af noget der burde være der men ikke er denne tomme følelse af savn til noget man ikke kan sætte en finger på savn af selskab, savn af kram, savn af nogen der mærker på min sjæl savner ikke den overfladiske socialisation hvor jeg pænt sidder og lytter for sådan er jeg opdraget ”bla bla bla, mine problemer bla bla bla, men hvordan har du det egentlig, Maria?” min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over” for det har jeg ikke, det er ikke en løgn har travlt med at få styr på alt det lort som folk bliver ved med at læsse af på mig alle deres problemer med boligselskaber, mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer, drengeproblemer, arbejdsproblemer, skoleproblemer, venneproblemer jeg er træt og det er først når jeg er alene at jeg kan mærke hvordan jeg har det mærke mig selv og mærke ensomheden mærke min sjæl og den skræmmer mig jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til eller hvordan jeg skal forklare det ”hej, jeg har det ad helvede til, der er en klump af kaos, ensomhed og noget andet ubeskriveligt der trykker inde i min mave” for hvad ville folk ikke tænke Maria er altid glad, *** vil altid lytte *** smiler frejdigt og laver hendes ting men sådan er jeg slet ikke jeg er i stykker (Marolle)

Continue reading...

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

0

Mar 27, 2015

Mar 27, 2015 at 7:32 PM UTC

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

Continue reading...

Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne

0

Nov 21, 2014

Nov 21, 2014 at 5:07 PM UTC

Pladderromantikker

Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne

Continue reading...

drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 3:58 PM UTC

drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom

Continue reading...

og det var sådan en morgen hvor solen strakte sig i hver en strengformet sene jeg kunne mærke sygdommen havde forladt min krop jeg lod aldrig tanker omkring dit spindelvævssind gro fast i længere tid, vidste det ville sætte sig som ar på sjælen den slags man påstår ikke kan smitte ved berøring den slags påstande jeg påstår de forkerte mennesker har påstået du gjorde mig mere syg end rask rev celler i stykker og efterlod bidemærker langs min rygsøjle jeg græd oftere end jeg grinte sommetider med tårer i øjnene andre gange med metalsakse i håret og øjne af granit jeg glemte helt hvordan det var at være alene da du havde forladt min krop jeg glemte helt jeg var sindssyg

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 1:07 PM UTC

kristine-jensen

og det var sådan en morgen hvor solen strakte sig i hver en strengformet sene jeg kunne mærke sygdommen havde forladt min krop jeg lod aldrig tanker omkring dit spindelvævssind gro fast i længere tid, vidste det ville sætte sig som ar på sjælen den slags man påstår ikke kan smitte ved berøring den slags påstande jeg påstår de forkerte mennesker har påstået du gjorde mig mere syg end rask rev celler i stykker og efterlod bidemærker langs min rygsøjle jeg græd oftere end jeg grinte sommetider med tårer i øjnene andre gange med metalsakse i håret og øjne af granit jeg glemte helt hvordan det var at være alene da du havde forladt min krop jeg glemte helt jeg var sindssyg

Continue reading...

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 3:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

Continue reading...

Der er kun så mange parallelle universer jeg har kunne møde dig i men jeg tror jeg har elsket dig i dem alle Du gør mig svimmel af din kærlighed Ikke længere alene, vi smelter sammen til en tosomhed Min yndlingsbeskæftigelse Jeg er ikke bange for at give dig mit alt, du må få alle mine stykker For man kan aldrig blive helt tom når man er fyldt op af forelskelse

0

Mar 28, 2017

Mar 28, 2017 at 3:07 PM UTC

Der er kun så mange parallelle universer jeg har kunne møde dig i men jeg tror jeg har elsket dig i dem alle Du gør mig svimmel af din kærlighed Ikke længere alene, vi smelter sammen til en tosomhed Min yndlingsbeskæftigelse Jeg er ikke bange for at give dig mit alt, du må få alle mine stykker For man kan aldrig blive helt tom når man er fyldt op af forelskelse

Continue reading...

han kyssede mig og så gik verden i stykker jeg vil lime den sammen igen men jeg kan ikke finde min limstift jeg tror han tog den med sig da han gik

0

Oct 24, 2014

Oct 24, 2014 at 4:22 PM UTC

han kyssede mig og så gik verden i stykker jeg vil lime den sammen igen men jeg kan ikke finde min limstift jeg tror han tog den med sig da han gik

Continue reading...

Vi får jer til at se og indse. Vi får jeg til, at føle og mærke. Ungdommen, den nye klarhed, den nye verden, den nye fremtid. Bedragernes og magthavernes middelmådighed vil briste i stykker og angst, når de ser os storme frem, for at erobre vores planet på ny.

0

Jul 3, 2016

Jul 3, 2016 at 4:42 PM UTC

Den nye klarhed

Vi får jer til at se og indse. Vi får jeg til, at føle og mærke. Ungdommen, den nye klarhed, den nye verden, den nye fremtid. Bedragernes og magthavernes middelmådighed vil briste i stykker og angst, når de ser os storme frem, for at erobre vores planet på ny.

Continue reading...

Jeg har et mosaikhjerte bestående af tusinde små stykker der ikke passer sammen Og ham, som skal prøve at få dem alle til at gå op, ender som regel med at skære sig på kanterne Så gør dig endelig ikke den ulejlighed det er, at forsøge Det er bare mig og mine rødvinslæber endnu alene bag duggede ruder For jeg snakker i toner og du har aldrig lært at aflæse noder

0

Dec 14, 2018

Dec 14, 2018 at 2:33 PM UTC

Du forstår mig ikke

Jeg har et mosaikhjerte bestående af tusinde små stykker der ikke passer sammen Og ham, som skal prøve at få dem alle til at gå op, ender som regel med at skære sig på kanterne Så gør dig endelig ikke den ulejlighed det er, at forsøge Det er bare mig og mine rødvinslæber endnu alene bag duggede ruder For jeg snakker i toner og du har aldrig lært at aflæse noder

Continue reading...