Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Sebastian May 2015
Jag drogs tillbaka
men bara för en kort stund
Jag såg dina ögon
men bara för en sekund
swedish poem by me
ungdomspoet Nov 2015
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så dejlig
som den nu gør med dig
hele min krop er fyldt til randen
med bobler i tusind farver
og jeg kan ikke holde dem inde
de bruser ud af mig og farver
himlen og skyerne i regnbuens farver
i stedet for mit melankolske blik
render jeg nu rundt med det
dummeste smil og ligner en
der rent faktisk for en stund
er lykkelig

aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så ægte
som den nu gør med dig
jeg var engang så naiv at jeg troede
jeg havde mødt den eneste ene
men nu er det som om han blot
var et langt mareridt
for du gør mig slet ikke bange som han
for du svarer altid og skriver søde ord
jeg ved at du ikke forlader mig
så nu ligger jeg her for en stund og
er tryg

aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så rigtig
som den nu gør med dig
for mit sind har altid været et puslespil
men det var som om at da du kiggede på mig
faldt alle brikkerne bare på plads
og du så mig klarer for den jeg er
end nogen anden nogensinde har gjort
så for første gang nogensinde skriver
jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt
men for en kort stund når du kigger på mig
er jeg forelsket?
Hazel Oct 2017
Blottede hænder, silkebløde og som dagligt er på arbejde. De stivner, for af og til flygter de blottede følelser udenfor og bevæger sig ind i nattens klamme hænder. Tager fat, en besættelse, der skaber en følelsesmæssig lettelse.
BLOT FOR EN STUND.
Blottede hænder, skamferede og dækket til af skamfulde tanker, som ville maltraktere hver eneste glæde i livet.
Alene i en verden så firkantet, lysten til at slå igennem er en hjerteskærende lyst.
MIT HJERTE ER KUN HELT FOR EN STUND.
-Hazel
*** er så yndig med de markerede kindben og
hendes læber er rosarøde i efterårets bløde tryk
man kan næsten skræmmes, når man er observant
men så løber *** der - nede ved stranden og vinden
slår sand op ad hendes smalle ben og nederdelen
flagrer op ad låret, men for første gang skænker ***
det ej en tanke
*** lader sin hud være der, bare for en kort stund i
det øjeblik, *** har kreeret til sig selv
mine øjne brænder, mine negle sitrer *** er smuk lige
dér, når jeg fanger hende i en rus af lykkefølelse
dråber af sved baner vej langs tindingerne
nuancer af rød pryder det barnagtige, porcelænfine ansigt
så griner ***; helt nede fra maven, og lader sin soprane
melodi af stemmebånd svøbe ud og over læberne
helt ustandseligt
dér elskede jeg hende utvivlsomt, ustoppeligt og aldeles
uendeligt, for dér var *** menneske ligesom jeg selv
- digte om alt det, der perciperes på orange dage
mens regnen siler ned bag ruderne
gemmer vi os ned i et solrigt kammer
som vi bygger under kropsvarme dyner
vi leger, vi er børn - blot for en sidste stund
vi leger at livet blot er en illusion, mens
silkebløde ben hviler mod hinanden
vi leger, vi er i paradis
Louise Sep 2016
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege

jeg selv er en del af det, og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben
lad os kalde det en smuk losseplads

jeg er så stærkt fascineret af atmosfæren
også selv når mit hoved sumre og pumpes op af den velkendte klang af dak
og når jeg næsten dehydrere, af alt det vand jeg burde ha indtaget, i stedet for at anvende det til at drukne min hjerne i, når mine tanker lader sig sejle roterende rundt i orange bølger
dette dræner også én fra energi
så jeg mindes tydeligt øjeblikket, hvor vi tillod os selv at falde hen en times tid
og derefter, med et sæt, vågne op af tørsten samt trangen til at fortsætte indtagelsen af det påvirkende væske

vi går over mod apollo for at
endnu en gang
opleve nydelsen af tame impala's smukke udsendelser af øregangsorgasmer
jeg har det lidt halvdårligt, og forsøger lidt akavet at rette fokus mod mine eksotiske babyhår i panden, som stikker ud fra den gule skyggekasket, der meget udiskret og med en ekstrem ensfarvet sammensætning, matcher alt andet gult på min krop
for en stund virkede ignorancen

åh, se, en pomfritbod

et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet af et råsnaveri, og jeg ryster let på hovedet
mine midlertidige følgesvende hiver straks deres mobiler frem og filmer et nøjagtigt pragteksemplar af mit sørgelige kærlighedsliv, mens jeg står standhaftigt og udstråler et hjerteskærende ansigtstryk
under mit humoristiske og selvironiske lag af skuespil, står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne
og med ét fremstår hele situationen nærmest egentlig som en bedrøvelse i sig selv, når jeg realiserer sandhedens betydning

en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape
og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der dybt mærkes langs min rygsøjle
om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendige, fjollede småting eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over

nu ligger jeg herhjemme
ikke i teltet eller hos andrea, for den sags skyld
men helt hjemme
mine øjenlåg vibrerer af savn, når jeg hører musik, der minder mig om roskilde gengivelsen af de mange øjeblikke, 'nede mette' har sejlet rundt mellem mine slidte øregange, kan ikke fremstå på samme måde, som det gjorde på festivalpladsen
lugten af cigaretter sidder stadig mellem mine fingre
jeg spekulerer over, om det måske skyldes de mange gennempillet filtre

alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag
men jeg sidder alligevel her, inde i min nøddeskal og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
Frederik B Jul 2014
*** TAGER TIL FESTER ALENE.
SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE.
DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER.
KUN DU.
FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE.
*** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET.

*f.b
anna charlotte Oct 2015
meget fortryder jeg
men dig især
dig som ikke engang lader som om du prøver
men simpelthen bare lader vær
i skrivende stund
tænker jeg på dig
og i skrivende stund
tænker du ej på mig
men jeg kan klamre mig til tanken om at intet har ændret sig siden sidst
for der tænkte du også kun på dig selv
Jann Dec 2022
Zu später Stund
grüßen uns die Zweifel
und in unseren Köpfen
sagt die Angst
der ungewissen Zukunft
„Hallo“

Das große Nachdenken beginnt
und lässt sämtliche Szenarien
plötzlich so einfach, so nahe
aber doch so fern wirken

Gefangen
in den eigenen Gedanken
fällt die Flucht
aus diesen imaginären
wolkenartigen
und schwebenden Konstrukten
nicht gerade einfach

Momente zwischen
Realität und Gedankenspielen
lassen uns an unseren Taten, Emotionen
und Entscheidungen zweifeln
lassen uns die Vergangenheit ***** passieren

So unaufhaltsam
und so plötzlich
sich diese grauen Wolken
in unseren Köpfen eingenistet haben
so unvorhersehbarer
verschwinden diese wieder

Wach liegend
in meinem viel zu großen Bett
halte ich die Luft an
schließe die viel zu schweren Augenlider
meine unzähligen Gedanken
fliegen umher

von mir zu dir

Mit der Hoffnung
du fängst Sie ein
Nikoline Mar 2015
du kommer kun forbi
en gang hver
sjette
måned
altid et
nyt
uventet
sted
er der oftest kun
partielt
delvist
på et kort
visit
vender om på
nat
og dag
for en stund
ser man på dig
bliver man
(for)blændet
og du er et
fænomen
man skal opleve
mindst
en gang i
livet
og du kommer
i morgen
og forsvinder
i morgen
solformørkelse 20/03/15
Laura Meyer Mar 2015
Nogen dage vil det stadig overvælde
Det vil komme i bølger
Og de dage, vil det at leve være forkert
Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket
De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret
Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig
Og selv den mindste bevægelse er utænkelig
Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule
Og der bor man for en stund
Lammet
Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.
Amanda Bordrup Feb 2015
Dit bryst gav mig tryghed
Det var varmt og jeg kunne høre
I din brystkasse
Et hav i bevægelse
En skov i blomstring
Og rytmen i dit hjerte
Gav mig mod til at give efter

At løbe væk med dig
Kunne have været en realitet
Vi kunne have overgivet os selv
Til hinanden
Vi kunne have danset
I skinnet fra hinandens øjne
Men i stedet
Løb vi væk til et univers
Hvor vi ikke var venner
Hvor vi ikke var mennesker
Men hvor vi blot
For en stund
Var to skygger forenet
I skæret af månelyset

Jeg fik næring af dit bryst mod mit
Du smagte af efterår
Jeg ved at jeg smagte af regn
Men du formede mig efter din krop
Og fik mig til at smage af forår

Jeg kyssede dig hårdt
Det var min frelse
Du dyrkede min tilstedeværelse
Det var din overgivelse
Til mit ønske om uendelig intimitet


til M.P
AnnaStorm Dec 2014
Når historien presses sammen til én stund
Holder vejret og betragter en andens liv
Med alle følelser griber ud efter øjeblikket
Og halser efter handlingen som én der vil være med
Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed
Håber på at mennesket vil vende om
Se på én og ændre retning
Men med handlingen som livet
ændres kursen uden mig
Kradser lydløst væggen tynd
For at holde luften inde
Men når øjeblikket er gået i stå
Og historien blot fortsætter i mit hoved
Er det at virkeligheden rammer som en lussing
Starter op og sættes i omdrejninger
Huskes handlingen efter
Har øjeblikket undfanget virkeligheden
Mennesket rækker ikke ud efter mig
Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster
Vender han sig om og kigger på mig
Smiler adskildt fra en verden
der formidler drømme jeg ikke kendte til
Annesofie Olsen Jun 2015
Svæver rundt, i et univers af realitet og illusioner
En flugt, fra det virkelig liv, som slet ikke er virkeligt
Hvem og hvor er jeg ?
Spørgsmål jeg stiller mig selv lidt for ofte
Det eneste jeg rigtigt vil, er at komme væk for en kort stund
Men fylder i stedet mig selv med alkohol og andre ting
Prøver at passe ind, imens mine tanker råber af mig
Jeg skal væk og det er nu.
nana nilsson Sep 2016
Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.
Naja May 2015
Det nytter alligevel ikke noget
At vride den sidste væde ud.
Lige meget hvor meget man gennembanker og forvrider
Vil der altid forblive et fugtigt spor
Tiden vil tørre
Men nutiden er for vandet
Til at kunne se den rigtige farve som blev forvrænget af tumulten.
Tørt og godt i en stund
Før man igen med jævne mellemrum
Gentager den samme
rituallignende proces
Som vasketøj der ikke vil tørre.
Hazel May 2017
Så nu står vi her bare på bunden, vi er på bunden bar,
vi står på bar bund, velkendt sted men ukendt grund.  
Vi er stille for en stund, tankerne flyver rundt
der er kun stille èt sekund, for vi er tabt i det fortabte
i en verden vi ikke kender, men vi skabte.
-Hazel
Et-eller-andet Nov 2016
er du også en af dem?
der lytter til simpelt fingerspil
midt i natten
der får livet
til at føles så ukompliceret
blot for en kort stund
med gulligt lys i vintermørket
pludselig værdsætter
fantastiske fragmenter
småsager
Gorba Apr 2020
Hon brukar ha på sig en mössa
Som gömmer en del av långa håret
En gyllene kaskad som inte blöter
Men är ***, lugnande, och skiner
Mössan skämmer aldrig bort ansiktet
Huset till hennes fina ögon, gul, grå, och blå
En blandning som måste bedömas som perfekt
Så tydlig som en plus en är lika med två

Det känns alltid bra att resa söderut
Att flygga utifrån språngbrädan
Och att ta **** tack vare vinden
Som blåser periodiskt när hon andas ut

Jag landar då på hennes mun
Som hyser den hemliga bron
Som väntar på att jag närmar mig för att hälsa på,
Inte varje gång, men det blir alltid en härlig överraskning då

Jag brukar stanna kvar där en stund
Vaggad av vågorna bildas av hennes läppars kurvor
Och inser att man kan väl resa utan att flytta på sig
Jag står här orörlig och kysser henne
Det räcker för att skapa nya banor
Som leder till ett ställe som kallas extas
Ett ställe som kan enbart finnas
När vi är tillsammans,
När det finns inget avstånd mellan oss
När vi är i mitten av en sensuell dans
Det är klart att jag vill ta ingen paus
Men hellre fortsätta tills natten gradvis raderas av solen
Tills det är dags att börja om resan igen.
zakariya Jun 2015
don't back to see the past
don't cry beacus the heart
don't be sad beacuse you are alone
don't screaming
don't run away
don't be afraid
but ♥
be thankful to God
beacuse you are alive  
weak up to fly
weak up to smile
you are alive in this life  
when u down
stund up
life is not easy but we need to fight
Emma Aa Apr 2015
mine tanker er et andet sted end de burde
"hvor burde tanker være", spørger du
og jeg svarer
at de burde ikke være

som mit selv skal tankerne glemmes
og glemt bliver de
men kun når jeg glemmer mig selv
blot for en stund

jeg er tanker og af tanker er jeg
tanker
en stime af ord og bogstaver og tal og
de er der og forsvinder ikke
Gorba Feb 2020
Svart och vit
Dag och natt
Sovande och vaken
Lekande och stridande
Skadad och obruten
Frisk och sjuk
Död och liv
Bollen är rund
Allt kan hända
Vänta en stund
Det kommer en låda
Som är för närvarande tom
Men som du ska fylla.

— The End —