"studerer" poems
*** står foran ham finere end nogensinde
Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før,
Glinsende silke med øjne og mund
Og frodige bryster, der pludselige ligner puder
Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors
Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd
Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv
Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved
Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv
Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende
Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke
*** er blod og kød der snart ikke er til at samle
Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje,
de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne
Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille
*** er ikke til at se nogen steder
May 31, 2015
May 31, 2015 at 2:08 PM UTC
Der var lange nætter med digte der gav dig lyst til at lægge dig under jorden
Du græd stille ned i puden og ønskede at se mig lykkelig
men solen er ikke længere genert og kysser dine kinder blidt
Du studerer mig som værende forelsket og tager jakken af
Du mærker ikke længere kulden fra min krop, men bader dig i vandet af nye tider
Der var dage du havde lyst til at give slip på mig, men inden du lod mig svæve
Fandt jeg et lille lys og jeg er nu ikke længere i mørket
Jeg håber du ved, at du gav mig styrken
Og at du må have tiltroen til at der ikke findes øjeblikke jeg ikke kan overkomme mere
Mar 10, 2015
Mar 10, 2015 at 8:07 AM UTC
så mange mennesker
der går med smerter
indeni eller udenpå; overset eller identitetsdannende
skævheder, sammenkrøllethed, bider det i sig
indelukkethed, folk som er låst fast, har givet op på en drøm
en rusten forventning
til hvad livet nu vil bringe en
livet vil noget andet med en, tag imod **** på **** sammen, stå fast
en stille hjerteskærende eksistens, siger ikke meget men hvis nu
man tager sig tid,
studerer, bemærker, dykker ned
står smerten klart frem
modsatretteder længsler; det nemme
og det, man virkelig vil
sikkert eller spændende? livet er kompromiløst og man
kan ikke få det hele
en ømhed, noget småt men betydningsbærende
hvor så du dig selv være nu? ikke her, ikke med
de mennesker, ikke som den jeg er blevet
jeg håber aldrig, at det bliver mig med skår i hjertet på så mut en facon
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 4:02 PM UTC