"stormen" poems
Det roterer i rislende tørre lyde
Hypnotiserer og deprimerer
Rammer væggene og smælder
Tordner af tanker
Uendelig rotation
Væggene holder altid
Så tankerne smælder endnu
På en madras i et hvidt ***
Spinder du med stormen
Vælter fremover
Anstrengte bemærkninger
Smalltalks med mig selv
Stilhed i mig og rislen i dig
Blot fuld af ord der giver mening
Munden former lydene
Passerer læberne og rammer
Smælder mod væggen
Men ikke i mit ***
Bare ord
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 2:58 AM UTC
lørdag aften
skriver med to drenge
sender frække billeder
forfører dem begge
men hvad nytter det når ingen af dem
rør ved mig
jeg trænger til en smøg
så jeg begiver mig tavst ud i natten
vandrer rundt i en rundkørsel
rundt og rundt
cirkulerer i de samme baner
og prøver at finde læ
så den kolde vind ikke æder min cigaret op
ligesom jeg cirkulerer
i vores forhold
bliver ved med at falde for dine ord
og ligesom nu
prøver jeg desperat at finde læ i stormen
så du ikke æder mit tændte hjerte
men jeg bliver ved med at gå rundt
og rundt
for jeg er afhængig af både dig
og cigaretter
Nov 15, 2014
Nov 15, 2014 at 5:54 PM UTC
Du sidder der helt alene
I den kolde vind
Skal jeg gå hen til dig?
Stormen tager overhånd
Alle løber sin vej
Men jeg løber i mod stormen
For at nå frem til dig
Apr 18, 2015
Apr 18, 2015 at 3:43 AM UTC
støj på kanalen
defekt, bristet, glitch
det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne
hverken figurativt eller reelt
lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets
at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden
at give en kold skulder
omdrejninger, verdens navn, verdens navle
spøgelser, både reelt og figurativt
efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse
i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks
med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet
ikke nok til at identificere
ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid
frustreret og opgivende
malplaceret og ambivalent
båret med vinden
øjet af stormen; stille
bevægelse overalt
afbrudt
vender vi tilbage efter de tekniske problemer?
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:50 PM UTC
Bladene forsvandt langsomt og stille fra træets grene,
og gjorde det endnu mere skrøbeligt,
end det allerede var.
Med hvert vindpust hørte der en risiko for,
at det ville knække, brase, falde til jorden.
Som træet er jeg.
Jeg er træet,
som har mistet mine blade i stormen.
Nov 14, 2014
Nov 14, 2014 at 8:59 AM UTC